Prøv avisen

Modstandsmand er politianmeldt for 73 år gammelt drab

Den tidligere modstandsmand Povl Falk-Jensen fotograferet i sit hjem i Nærum. – Foto: Petra Theibel Jacobsen

Den 98-årige Povl Falk-Jensen, der havde en fremtrædende rolle i modstandsgruppen Holger Danske, er blevet politianmeldt for drabet på et ”stikkerpar” i dagene efter Befrielsen. Juridisk kan han retsforfølges, men moralsk er det forkert, mener historiker og filosof

Tidligt om morgenen den 7. maj 1945, to dage efter Befrielsen, blev Yngve og Hildur Nielsen kørt ud i en skov i stedet for til Vestre Fængsel. I Geels Skov i Nordsjælland blev de dræbt af nakkeskud af en særenhed fra modstandsgruppen Holger Danske, der likviderede stikkere. Den første til at trykke på pistolens aftrækker var enhedsleder Povl Falk-Jensen.

Den i dag 98-årige tidligere modstandsmand fortryder ikke drabet på ”stikkerparret”, og handlingen fik heller ikke retsmæssige konsekvenser under det såkaldte retsopgør efter krigen.

”Ved Gud, de havde fortjent det om nogen. Nu kunne vi godt slutte krigen. Det kunne vi ikke, hvis de to havde levet,” har Povl Falk-Jensen fortalt til Kristeligt Dagblad.

Men krigen er måske alligevel ikke helt slut for en af de sidste levende modstandsfolk.

Han er ifølge Radio24syv blevet politianmeldt for det 73 år gamle dobbeltdrab – og dermed kan et af de mest omtalte historiske kapitler i forbindelse med Besættelsen og retsopgøret blive genåbnet.

Selvom Povl Falk-Jensen gennem mange år har været meget åben og ærlig om likvideringerne, også over for denne avis, har en ukendt person først nu valgt at politianmelde ham. Det sker, efter han igen har udtalt sig om hævngerningen til Radio- 24syv, og sagen ligger nu ifølge radiokanalen hos Københavns Politi.

Argumentet for anmeldelsen er ifølge kanalens nyhedschef, Simon Andersen, at drabet skete efter krigens afslutning og uden ”autorisation” fra Frihedsraadet, der var det koordinerende organ for den danske modstands-bevægelse under Besættelsen.

Københavns Politi vil hverken be- eller afkræfte anmeldelsen over for Kristeligt Dagblad i skrivende stund.

I teorien er der en mulighed for at retsforfølge Povl Falk-Jensen, påpeger juraeksperter.

Strafferetsligt var der tale om et drab, som ikke forældes, og politiet er derfor forpligtet til at efterforske sagen, lyder det fra professor i retshistorie Ditlev Tamm. Det bør være domstolene, der afgør sagen, siger han til Radio24syv og henviser til, at tidligere nazister også er blevet stillet for retten mere end 60 år efter krigen, eksempelvis den danske SS-officer Søren Kam.

Politianmeldelsen kommer dog bag på historiker Peter Birkelund, som har skrevet om modstandsbevægelsen og undersøgt alle aktioner udført af Holger Danske-folk.

”Jeg kan ikke forstå, hvorfor der kommer en anmeldelse netop nu. Der er ikke kommet noget som helst nyt frem i sagen,” siger han.

Likvideringerne efter Befrielsen blev begået i en juridisk gråzone, mener historikeren. Overgangsregeringen, der dannedes i maj 1945, bestod af en samlingsregering med fire partier og modstandsbevægelsen, som havde aftalt, at handlinger begået i modstandsbevægelsens navn under Besættelsen var straffri og blev skrinlagt, fortæller han.

”Der handlede om politik snarere end jura. Der var cirka 25 likvideringer efter den 5. maj om morgenen, som teoretisk set ikke var omfattet af aftalen. Men Justitsministeriet var inde over dem, og ud fra det, jeg har læst, konstaterer både Rigsadvokaten, Statsadvokaten og ministeriet, at der her også var tale om handlinger begået i modstandsbevægelsens navn. Man overvejede at retsforfølge nogle modstandsfolk, men ikke Povl Falk-Jensen,” siger Peter Birkelund.

Måske kan der juridisk være noget at komme efter i retten, fortsætter han, men moralsk bør man lade den aldrende Povl Falk-Jensen være i fred.

Filosof og sognepræst Henrik Gade Jensen, der er medlem af Det Etiske Råd, mener ligeledes, at det ud fra et retssystem anno 2018 er vanskeligt at vurdere en indviklet sag fra årene 1940-1945.

”I dag vil man formodentlig kalde handlingen for et koldblodigt drab, men dengang indgik det i en temmelig forviklet og moralsk gråzone. Derfor er det svært for mig i dag at sige, at han bør stilles for retten. Det var en historisk betinget handling, som det vil være dumt at bedømme juridisk i dag,” siger Henrik Gade Jensen.

Hvis politiet og anklagemyndigheden vælger at retsforfølge Povl Falk-Jensen, kan det få konsekvenser for andre tidligere modstandsfolk med drab på samvittigheden, mener Peter Birkelund:

”Der er jo ikke mange tilbage. Men det er denne situation, mange har frygtet gennem alle årene. En del har været tavse af frygt for, at stemningen omkring drabene ville ændre sig. Måske det sker nu, hvis alle pludselig kan komme i gabestokken.”

Kristeligt Dagblad har forgæves forsøgt at få en reaktion fra Povl Falk-Jensen.

Læs tidligere interview med ham om drabet og tiden som modstandsmand her.

I dag vil man formodentlig kalde handlingen for et koldblodigt drab, men dengang indgik det i en temmelig forviklet og moralsk gråzone

Henrik Gade Jensen, filosof og præst