”Modviljen mod tiggeri er udtryk for en pænhedstrang i vores samfund”

Bestyrelsesformand i Projekt Udenfor, Preben Brandt, betragter det som en barmhjertighedsgerning at give tiggere penge. Han betegner debatten om udenlandske tiggere som uværdig. Løs dog problemerne ved at stille toiletter op og indret et soveområde, siger han

Den 72-årige Preben Brandt på metrostationen ved Christianshavn Torv, der er et af Københavns samlingssteder for hjemløse. Preben Brandt har talt de svagestes sag siden 1980’erne. Han efterlyser, at Danmark tackler problemerne med omrejsende tiggere på ”en ordentlig måde” og sørger for indkvartering af udenlandske hjemløse. Foto: Jens Welding Øllgaard.
Den 72-årige Preben Brandt på metrostationen ved Christianshavn Torv, der er et af Københavns samlingssteder for hjemløse. Preben Brandt har talt de svagestes sag siden 1980’erne. Han efterlyser, at Danmark tackler problemerne med omrejsende tiggere på ”en ordentlig måde” og sørger for indkvartering af udenlandske hjemløse. Foto: Jens Welding Øllgaard. Foto: Jens Welding Øllgaard.

Preben Brandt har lige inden interviewet mødt en Hus Forbi-sælger i det indre København, som han kom i snak med og gav 10 kroner ekstra i drikkepenge udover de 20 kroner, bladet koster.

Den 73-årige psykiater og bestyrelsesformand i Projekt Udenfor kan godt lide at give, og når han møder en tigger eller en Hus Forbi-sælger i byen, lægger han ofte en skilling.

Selvom tiggeri er ulovligt i Danmark, er spørgsmålet, om man skal give tiggere penge et af de tilbagevendende emner, når Preben Brandt holder foredrag:

”Jeg synes, det er en barmhjertighedsgerning at give til en tigger. Men man skal kun gøre det, når man har lyst. Jeg råder ikke andre til at give. For de skal selv bestemme. Jeg kan også gå forbi 20 tiggere uden at give noget. Jeg betragter det at give penge til tiggere som en gave og en måde at fortælle, at jeg har set ham, og at jeg anerkender ham. Man kan kalde tiggeri mange ting. Jeg kan godt lide betegnelsen betleri, der stammer fra ordet at bede om på tysk,” siger Preben Brandt, der skønner, at tiggeriet for 80 procent af de danske tiggeres vedkommende er et supplement til pension eller kontanthjælp.

Preben Brandt etablerede den selvejende institution ”Projekt Udenfor” i 1997, og han har de seneste 30 år arbejdet med samfundets svageste. Han husker forargelsen, da tiggere begyndte at bære skilt i 1990’erne. I lange perioder har der været stille om tiggerne, og mange af de grupper, der tidligere levede af at tigge, sælger i dag Hus Forbi. Men de seneste år er debatten om de udenlandske tiggere og særligt tiggere med roma-baggrund i hovedstaden blusset op. Der er ingen præcise tal for antallet af tiggere, men den nyeste opgørelse fra Københavns Politi viser, at der i 2016 blev rejst 76 sigtelser for betleri, hvoraf 45 sigtelser blev rejst mod rumænske statsborgere. Til sammenligning blev 14 danskere og fem rumænere sigtet for betleri i 2009.

”Hvis jeg tænker 30 år tilbage var tiggere ældre alkoholikere, der diskret bad om penge til en kop kaffe. Men i takt med, at samfundet ændrede sig op gennem 1990’erne og skubbede flere unge ud, så blev tiggeriet anderledes at se på. Det blev mindre ydmygt og mere individualistisk, og så dukkede skiltetiggeriet op. Nu diskuterer vi så romaernes tiggeri. Deres ophold i gaderne er et udtryk for fattigdommens frie bevægelighed i EU, som er en konsekvens af de åbne grænser,” siger Preben Brandt.

I juni besluttede et flertal i Folketinget at fordoble straffen for ”utryghedsskabende tiggeri”, så tiggeri i stedet for syv dages betinget fængsel skal udløse 14 dages ubetinget fængsel.

Preben Brandt betegner politikernes brug af begrebet utryghed i forhold til tiggeri som ”diffust” og ”følelsesladet”.

”For hvem afgør, hvad der er utrygt? Det er ikke rart at se på et beskidt område, hvor en gruppe mennesker har slået sig ned, så jeg tror snarere, det handler om æstestik i stedet for utryghed. Politikerne burde finde en anden måde at formulere sig på. Det bliver interessant at se, om den nye lov går lige så meget ud over danske tiggere som udenlandske. Jeg hører politikerne sige, at vi bliver utrygge, når tiggeren er en mørklødet person, der ikke kan vores sprog. For mig at se er det et forsøg på at få diskrimination til at se anstændig ud,” siger Preben Brandt.

På spørgsmålet om det ikke er forståeligt, at borgerne i især Københavnsområdet er trætte af udenlandske tiggere, som sover i parker og bruger kirkepladser som toilet, svarer Preben Brandt:

”Selvfølgelig er det ikke i orden. Men vi burde kunne håndtere problemerne på en ordentlig måde. Jeg tror ikke på noget tidspunkt, der er over et par hundrede romaer i Danmark. Det er ren og skær smålighed, at vi ikke stiller flere toiletter til rådighed. Vi kunne også forsøge at tale med de her mennesker og for eksempel sige åbent til dem: ’Det er ikke i orden, at I slår jer ned foran en kirke.’ Vi kunne give dem en kost, så de selv skulle gøre rent efter sig og nogle gange skælde dem ud. Og hvis vi var storsindede, så lavede vi nogle teltbyer, hvor de kunne bo,” siger Preben Brandt. Han tror ikke på argumentet om, at bedre indkvarteringsmuligheder vil betyde en mangedobling af hjemløse østeuropæere i København.

”Det er helt andre dynamikker, der styrer,” mener Preben Brandt og henviser til en undersøgelse fra det norske forskningsinstitut Fafo og Rockwoolfonden, som viser, at romaer, som rejser til København, Stockholm eller Oslo gør det, fordi andre i deres netværk tager til samme by.

Preben Brandt betegner modviljen mod de udenlandske tiggere som et udtryk for samfundets ”pænhedstrang”.

”Vi har en uvilje mod alt, der er snavset og beskidt. Det hele skal være pænt, rent og ordentligt, men det er fattigdom ikke. Jeg kan godt forstå, at det kan virke stødende at se fattige mennesker tigge i København, men samtidig synes jeg, vi må forsøge at interessere os for, hvem tiggerne er, og hvor de kommer fra i stedet for kun at tale dårligt om dem. Vi må gøre det gode og handle efter pligtetik i stedet for nytteetik, men det at gøre det gode er i nogle sammenhænge efterhånden blevet noget negativt. Der tales negativt om godhedsindustri, og man risikerer at blive beskyldt for naivitet,” siger Preben Brandt, der ser paralleller til diskussionen om unge, danske hjemløse i debatten:

”Den problematik formår vi heller ikke rigtigt at gøre noget ved, fordi vi siger, at de unge skal tage sig sammen og få en uddannelse. Men der er nogle forklaringer på, hvorfor mennesker opfører sig, som de gør. Vi sætter nogle livsbetingelser op, som de ikke kan leve op til, i stedet for at lave nogle mere bløde rammer,” siger Preben Brandt.

Han mener, at det er udtryk for ”moralsk fallit” kun at tænke på, hvordan vi kan forhindre udenlandske hjemløse i at komme til Danmark, og er derfor heller ikke tilhænger af at skærpe kriterierne for EU-borgeres ophold, som Københavns overborgmester Frank Jensen (S) og senest De Radikale har foreslået.

Men er det ikke rimeligt at mene, at et lille land som Danmark ikke kan rumme Østeuropas fattigdomsproblemer. Og at problemerne i stedet skal løses i Rumænien og Bulgarien, der i forevejen modtager milliarder fra EU til at bekæmpe fattigdom, lyder et afsluttende spørgsmål til Preben Brandt:

”Vi har vedtaget et EU med fri bevægelighed. Skal den frie bevægelighed nu kun være for middelklassen og de veluddannede? Nej, nu må det holde. Den er for alle, for vi er solidariske i Europa, og det betyder, at man også må tage det besværlige med. Der er ikke nogen hurtig løsning på fattigdommen i Østeuropa. Det vil tage årtier at løse problemerne,” siger Preben Brandt og tilføjer:

”Hvis et flertal gerne vil bygge mure op om vores land, så de udenlandske tiggere ikke kan være her, så må vi gøre det. Men vi kan gøre noget andet. Jeg vil tale for, at vi skal forsøge at se verden i et lidt større lys. Måske kunne vi endda lære lidt af romaerne. Vi kunne måske lære at løsne lidt op for vores meget regelrette kultur. Vi ser den fattige del af roma-kulturen, men det er også en rig og livsbekræftende kultur med musik og kunst.”

Den 72-årige Preben Brandt på metrostationen ved Christianshavn Torv, der er et af Københavns samlingssteder for hjemløse. Preben Brandt har talt de svagestes sag siden 1980’erne. Han efterlyser, at Danmark tackler problemerne med omrejsende tiggere på ”en ordentlig måde” og sørger for indkvartering af udenlandske hjemløse. Foto: Jens Welding Øllgaard.
Den 72-årige Preben Brandt på metrostationen ved Christianshavn Torv, der er et af Københavns samlingssteder for hjemløse. Preben Brandt har talt de svagestes sag siden 1980’erne. Han efterlyser, at Danmark tackler problemerne med omrejsende tiggere på ”en ordentlig måde” og sørger for indkvartering af udenlandske hjemløse. Foto: Jens Welding Øllgaard. Foto: Jens Welding Øllgaard