Alle har ret til en meningsfuld afslutning på livet. Men udsatte ældre løber ofte panden mod muren

Antallet af ældre socialt udsatte er stigende. Det kalder på en bedre indsats for at sikre håb og værdighed i den sidste del af livet, og et godt sted at begynde er i mødet med sundhedssystemet, mener fagpersoner

”Vi har en enorm ulighed i sundhed og har haft det i mange år. Når socialt udsatte indlægges, er der ofte fokus på deres misbrug eller psykiske sygdom, og så opstår der risiko for at overse, hvad de ellers kan fejle,” siger psykolog.
”Vi har en enorm ulighed i sundhed og har haft det i mange år. Når socialt udsatte indlægges, er der ofte fokus på deres misbrug eller psykiske sygdom, og så opstår der risiko for at overse, hvad de ellers kan fejle,” siger psykolog. Foto: Ulrik Jantzen/BAM/Ritzau Scanpix

Hjemløse Tom Olsen skulle ind og ud af sygehuset flere gange, før lægerne opdagede, hvad han fejlede. De havde hele tiden troet, at hans klagen over ondt i maven blot skyldtes den skrumpelever, som et langt liv på bunden af flasken havde givet ham, men årsagen skulle vise sig at være en kræftknude: En hurtigt voksende én af slagsen, der på daværende tidspunkt havde bredt sig så meget i hans 63-årige krop, at der ikke var mere for lægerne at gøre. Nu afdøde Tom Olsen, hvis rigtige navn er redaktionen bekendt, er et eksempel på, hvordan mange udsatte ældre misforstås og løber panden mod muren, når de i den sidste del af livet får brug for sundhedssystemet. Ifølge Socialstyrelsens vidensportal på det sociale område er der kommet mere end dobbelt så mange hjemløse over 50 år i en 10-årig periode fra 2009 til 2019. Og i takt med at antallet af socialt udsatte ældre i øvrigt stiger, bliver problemet ved de ofte mislykkede møder med sundhedssystemet kun mere presserende, mener en række fagpersoner, som Kristeligt Dagblad har været i kontakt med.

Artiklen fortsætter under annoncen