Det var sent mandag aften klokken 23.14, at politiet i København modtog en anmeldelse om, at et spædbarn var blevet efterladt nær en cykelsti ved Grøndals Parkvej i København.
Den lille pige blev vurderet til at være mellem nul og fem dage gammel og var ifølge politiet svøbt ind i forskelligt materiale og placeret på et sted, hvor hun hurtigt ville blive opdaget. Pigen var i god forfatning, da hun blev fundet, og hun er nu udskrevet fra hospitalet og er anbragt i en plejefamilie.
Fundet af hittebarnet kommer et år efter, at en nyfødt pige i januar 2018 blev fundet efterladt nær en parkeringsplads i Københavns sydvestkvarter og halvandet år efter, at et afdødt drengebarn blev fundet gravet ned ved et grønt område i København. I den sidste sag blev moderen, der er rumæner, fundet og idømt fire måneders fængsel for på uforsvarlig vis at have udsat sit barn for alvorlig fare.
Fra 1997 og frem til i dag er der fundet 24 efterladte spædbørn. Men der er kun sparsom viden om de kvinder, der efterlader deres nyfødte børn i parker, på parkeringspladser eller nær en cykelsti. Det forklarer chefanalytiker Marie Jakobsen fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, der sidste år var en af forfatterne til en undersøgelse om hittebørn herhjemme og i udlandet. Der er dog ofte flere fællesnævnere, når det gælder mødre til hittebørn.
”De føder typisk deres børn uden for hospitalet og uden sundhedsprofessionel hjælp. Det kan man se på den måde, navlestrengen er klippet af på. I de fleste tilfælde er der tale om en skjult eller fortrængt graviditet,” siger Marie Jakobsen.
Hendes forskning viser desuden, at 70 procent af de identificerede mødre er etnisk danske kvinder, og at mødrene har været mellem 15 og 34 år på fødselstidspunktet. De fleste af mødrene boede alene. Marie Jakobsen understreger dog, at tallene er baseret på et spinkelt grundlag. Undersøgelsen indeholder kun oplysninger om otte mødre, der efterlod hittebørn fra 1997 til 2007, samt tre mødre, der efterlod børn mellem 2008 og 2018.
”Det er svært at pege på en fælles årsag til, at kvinder vælger en så desperat handling. Udenlandske undersøgelser viser, at mødrene har meget forskellig baggrund, og at de ikke nødvendigvis er meget socialt belastede, men i nogle tilfælde kan virke velfungerende. En irsk undersøgelse peger på, at kvinder, der skjuler en graviditet, ofte har været udsat for et traume som misbrug, vold eller overgreb,” forklarer Marie Jakobsen.
Hun understreger, at hittebørn både i Danmark og i det øvrige Europa heldigvis er et sjældent fænomen.
”Det er ikke videnskabeligt dokumenteret, at babyluger, som man har det i Tyskland, eller andre tilbud om anonym overdragelse af børn reducerer antallet af spædbørn, der efterlades i det offentlige rum. I Tyskland har babyluger ikke medført færre hittebørn,” siger Marie Jakobsen.
Hun mener, at en af nøglerne til at forebygge hittebørn er at nå ud til kvinder, der forsøger at skjule deres graviditet og sikre, at de føder på et hospital.
Faglig chef for center for familiepleje i Københavns Kommune Anne Melchior Hansen understreger, at de mødre, der efterlader deres barn på et sted, hvor det med stor sandsynlighed vil blive fundet, ønsker det bedste for barnet.
”Men moderen er i en fortvivlet situation, hvor hun ikke ser anden udvej. Når barnet bliver fundet, bliver det bragt til et hospital. Derefter underretter hospitalet og politiet kommunen, der meget hurtigt skal finde en godkendt plejefamilie. Typisk bliver den ene af plejeforældrene indlagt sammen med barnet på hospitalet, indtil de kan tage hjem sammen,” forklarer Anne Melchior Hansen.
Politiet prøver at finde moderen, og ønsker hun at bortadoptere barnet, vil det efterladte spædbarn blive adopteret af et par, der er godkendt som adoptivfamilie af Statsforvaltningen. Hvis moderen ikke dukker op, vil myndighederne træffe beslutning om bortadoption. Det sker typisk inden for det første leveår.
Der er ikke lavet dansk forskning, som belyser, hvordan det går hittebørn senere i livet.
”Men vi ved fra undersøgelser af adoptivbørn, at hvis de kommer i trygge hænder og får den støtte, de har brug for, så klarer langt de fleste sig godt,” siger Anne Melchior Hansen.