Jens Grønager kan ikke fordrage dårlig belysning. Men der er masser af den, siger den autoriserede elinstallatør fra Stege på Møn og hiver et luftfoto af Danmark frem. Her ser man, hvordan størstedelen af landet lyser op, selvom alle udendørslamper burde lyse nedad.
”Lysforureningen er enorm, fordi vi ikke har nogen kultur omkring lys. Ingen har glæde af alt det lys, som lyser opad, det koster bare ekstra penge og ødelægger nattehimlen,” fastslår den tidligere spejder og naturelsker og udpeger en mørk plet på kortet: Møn.
Øen er den næstmørkeste egn, kun overgået af Anholt, men Jens Grønager er i gang med at gøre den endnu mørkere. På hoteller, campingpladser, virksomheder og hos private skifter han opad-lysende lamper ud med nedadlysende. Han måler også lysforureningen og sætter skilte op med stjerner på og påskriften: ”Aspiring to Dark Sky” (Vi stræber efter en sort himmel). Er der virkelig mørkt, kan man opnå op til fem stjerner efter en anerkendt, international skala. For nylig henvendte en børnehave sig. Den ville gerne blive den første Dark Sky-børnehave på øen. Stadig flere private kommer også til Jens Grønager og siger, de vil være en del af projektet.
”Det er ved at blive en egentlig bevægelse,” forklarer han.
For at forstå, hvad der egentlig er på færde, kan man med fordel køre ud til den østlige ende af øen, næsten helt ud til klinten, og besøge Ole Eskling på Møns Klint Camping - lige om lidt forhåbentlig Nordens første certificerede Dark Sky Park.
Det er på mange måder Ole Eskling, der er motoren bag bevægelsen, der det seneste halvandet års tid har bredt sig ud over Møn. Han er en inkarneret entreprenør, der har oplevet det meste af verden, men vendte hjem til den grønne ø med det berømte kridtbjerg, fordi landets vildeste natur hev i ham. Med sig tog han den kærlighed til nattehimlen, der var vokset frem under hans 10 år som professionel sejler på verdens have.
Som campingchef fandt han derfor hurtigt på at udnytte den unikke stjerne-vrimmel, der hver aften året rundt lokkes frem af Møns mørke. Nattevandringer og himmelhistorier blev en del af pladsens kendetegn, men først da den lokale amatørastronom Tom Axelsen nævnte navnet på en amerikansk organisation, der arbejder for at beskytte nattehimlen, blev begejstringen for alvor sat i system.
International Dark Sky Association hed organisationen, som siden 2001 har udpeget flere end 25 steder verden over som Dark Sky Parks eller Communities. En udnævnelse kræver opfyldelse af en lanag række krav, der blandt andet indebærer ansvarlig belysning og uddannelse af lokalbefolkningen.
Det gav god mening i ørerne på Tom og Ole, men også hos Vordingborg Kommune og det biosfæreprojekt, som længe havde arbejdet for at udnytte Møns vigtigste ressource, naturen, endnu bedre. Officielt at kunne kalde sig Nordens første Dark Sky Park og Community ville være en ny måde at markedsføre øen på, også over for udenlandske turister, så en arbejdsgruppe med Ole og Tom som hovedkræfter gik i gang med den ansøgning, som de forventer bliver godkendt til sommer.
De har noget at have forventningen i, for der ersket mange ting i de halvandet år, de allerede har brugt på at realisere visionen om at gøre Møn til centrum for landets mest spektakulære naturoplevelser efter mørkets frembrud. Ud over det stigende antal mennesker, der skifter udendørsbelysning, er mange erhvervsdrivende også begyndt at se meningen med mørket. Derfor kan man nu købe Dark Sky-bolsjer (sorte), Dark Sky-chokolade og -kaffe (ekstra mørk), -is (med lakrids) og -elpærer (med svag lysstyrke).
Man kan få Dark Sky-snaps eller bestille et særligt Dark Sky-ophold på flere hoteller, bed&breakfast og campingpladser. Dark Sky-gudstjenester er også i støbeskeen.Det er alt det, som har fået Jens, Tom og Ole til at tale om en egentlig bevægelse. Og det stopper ikke der, for det er mere end blot en turistfidus, de har fundet på. De lokale er nemlig også begyndt at ændre adfærd. Flere siger, at de kigger mere op, når mørket kommer, og de har lært at værdsætte det, de ser, på en ny måde. Man kan næsten tale om en ny form for lokalpatriotisme, mener Ole Eskling:
”Der har altid hersket en stærk identitet på Møn. Folk er stolte over det, vi kan byde på, men stoltheden har nok fået et ekstra nøk, for vores stjernehimmel er unik.”
Under det heleflyder endnu en dagsorden som en langsom understrøm.For ud over den nedbragte lysforurening og forbedrede nattehimmel, ud over det forhåbentlig øgede antal turister og ud over den fornyede fællesskabs- og selvværdsfølelse blandt mønboerne drømmer folkene bag Dark Sky-projektet om at være med til at genskabe den opblomstring, øen oplevede tilbage i 1960'erne og 1970'erne.
Dengang førte tidens søgen mod ro og natur et stort antal kunstnere og hippier, særligt fra hovedstaden, til Møn.
”Møn invaderet” hed det på forsiden af det daværende Møns Tidende. I dag er en tilsvarende invasion mere end velkommen efter de seneste årtiers udkantsflugt.
Og muligheden er der, for som Kristeligt Dagblad beskrev for nylig, er danskerne igen begyndt at søge ud af storbyerne. Dark Sky-bevægelsen skal være med til at sørge for, at øen er klar til at udnytte den mulighed mest muligt.
På Møns Klint Camping gør Ole Eskling sit.
Han peger rundt på de mange lamper, der alle lyser nedad, og på skiltet med de fire Dark Sky-stjerner. Han serverer kaffe i et sort Dark Sky-krus, der langsomt bliver fuldt af stjerner og stjernetegn, efterhånden som varmen breder sig. Imens fortæller han om fiske- og mountainbiketure i nattemørket, inden han sætter trumf på og viser op til Dark Sky-hytten.
Her venter tag over hovedet, men også en mellemstor stjernekikkert, bøger om stjernetegnenes historie og to liggestole, hvorfra man mageligt kan nyde Mælkevejens spor over himlen. Ole Eskling nyder tilfreds udsigten over pladsen:
”Vi er meget bevidste om, at vi er nødt til at gøre noget aktivt for at vriste os fri af fordommene omkring at være del af Udkantsdanmark. Jeg er stolt over, at vi har fundet på noget, der ikke går på kompromis med øens sjæl, som er naturen. Og som samtidig har bragt folk tættere sammen. Man kan vel sige, at vi har set lyset i mørket.”