Mønt fortæller historien om 13-årig ærkebiskop

Nyfunden mønt på Falster fortæller historien om dynastiet Wettins bestikkelse af paven til gengæld for et bispesæde til en dreng. Studiet af mønters historie er interessant, da det i modsætning til meget andet arkæologisk materiale er statssanktioneret propaganda, siger møntekspert

På en nyfunden mønt fra Falster kan man ane figurens glorie. Det er et tydeligt tegn på, at mønten er udstedt af et ærkebispesæde. –
På en nyfunden mønt fra Falster kan man ane figurens glorie. Det er et tydeligt tegn på, at mønten er udstedt af et ærkebispesæde. – . Foto: Rasmus Holst Nielsen/Nationalmuseet.

En amatørarkæolog på Falster har fundet en hidtil uset mønt i Danmark. Den lille sølvmønt havde ikke stor købekraft i datiden, men i vore dage har den stor værdi. Både fordi danefæfinderen får en økonomisk belønning, og ikke mindst fordi sølvmønten løfter en lem til historien.

Mønter er sanktioneret af magthaveren og rummer derfor propaganda fra fortidens absolutte elite. Den lille mønt fra Falster åbner for en historie om et tysk dynastis store magt, der gennem bestikkelse af paven satte en dreng i Magdeburgs ærkebispesæde.

Da møntekspert – en såkaldt numismatiker – og danefæinspektør Line Bjerg fra Nationalmuseet fik mønten i sin behandskede hånd, kunne hun med det samme konstatere flere ting: Våbenskjoldet er fra Sachsen. En glorie på figuren illustrerer en bys skytshelgen, hvilket betyder, at mønten var udstedt af et ærkebispesæde og ikke af en fyrste eller et bystyre, som havde brugt andre symboler.

Line Bjerg kan også konstatere, at den lokale stempelskærer var dygtig, for mønten er ”velpræget”, men samtidig har den lille skilling formentlig også været et godt stykke tid om at nå til Danmark, da mønten er slidt.

Efter den indledende øvelse slog Line Bjerg op i oversigt over mønter fra Tyskland, og hun fandt hurtigt ud af, at mønten er slået af Ernst af Wettin, ærkebiskop af Magdeburg fra 1476 til 1513.

”Jeg bliver ret overrasket, fordi vi ikke tidligere har set mønten i det danske fundmateriale. Generelt har vi ikke mange mønter fra det område på det tidspunkt. Magdeburgs mønter fra vikingetiden er mere udbredte i Danmark. Så det er sjovt at få en mønt fra området fra 1400-tallet.”

Mønten er ikke kun interessant, fordi den er sjælden. Den er også spændende, fordi historien om den officielle udsteder af mønten, ærkebiskop Ernst af Wettin, er usædvanlig.

Fyrstefamilien Wettin var et rigt og magtfuldt dynasti. Da ærkebispen af Magdeburg døde i 1475, så familien Wettin sit snit til at udbygge sin magt. Familiens ældste søn var udset til at blive den næste fyrste, men den næstældste søn kunne nu øge familiens magt gennem en karriere i kirken.

Magdeburg var en del af hansestæderne, og byen var en af de største i det tysk-romerske rige med over 20.000 indbyggere. Der var bare et problem – eller rettere tre. For at blive udnævnt til biskop skulle man være mindst 30 år, ordineret præst og uddannet på et universitet. Sønnen Ernst var på det tidspunkt 11 år og opfyldte ingen af kravene. Faderen rejste derfor til Rom og forhandlede med paven. Efter en stor donation kunne den nu 13-årige Ernst af Wettin i 1489 indtage posten som ærkebiskop af den store handelsby Magdeburg.

Med den nye bisp skulle også slås nye mønter, der på den ene side bar våbenskjoldet fra Sachsen og Meissen og på den anden side byens skytsengel, St. Mauritius.

På samme tid i Danmark måtte kun kongemagten slå mønter, mens Tyskland var et kludetæppe af hertugdømmer, selvstændige byer og ærkebispesæder – der alle udstedte egne mønter præget med magthaverens symboler.

”Mønter er spændende, fordi de giver et andet indblik i samfundet end andre genstande. Det er offentlig sanktioneret kildemateriale i modsætning til keramik og alt muligt andet, for møntmestre kunne ikke sende hvad som helst i omløb, det skulle godkendes af herskeren. Det vil sige, at mønter er en del af magtens propaganda-kanaler,” siger Line Bjerg.