Mohammed slår på grund af ære, mens Jens er voldelig

Det er upræcist, når voldsramte etniske kvinder betegnes som æresofre, for volden har mange lighedspunkter med den vold, der udøves mod danske kvinder, konkluderer ny ph.d.-afhandling

Dannerhuset i København arrangerede i efteråret en lysmarkering for at mindes de otte kvinder, der i løbet af foråret og sommeren 2014 blev dræbt. En ny ph.d.-afhandling problematiserer begrebet æresvold. Afhandlingen fastslår, at der er mange lighedspunkter mellem den vold, der udøves mod danske kvinder, og den vold, som kvinder i indvandrermiljøer udsættes for. -
Dannerhuset i København arrangerede i efteråret en lysmarkering for at mindes de otte kvinder, der i løbet af foråret og sommeren 2014 blev dræbt. En ny ph.d.-afhandling problematiserer begrebet æresvold. Afhandlingen fastslår, at der er mange lighedspunkter mellem den vold, der udøves mod danske kvinder, og den vold, som kvinder i indvandrermiljøer udsættes for. -

Når Jens slår sin kone, forklares den voldelige handling ofte med, at Jens er psykisk syg, misbruger eller traumatiseret. Når Mohammed tæver sin kone, er forklaringen typisk, at overgrebet er et udslag af kvindeundertrykkende æresbegreber i indvandrermiljøer.

Og den automatreaktion er ifølge en ny ph.d.-afhandling problematisk, fordi vold i indvandrerfamilier kan have lige så mange forskellige årsager som vold i danske familier.

”Når minoritetskvinder bliver udsat for vold fra deres ægtefæller, bruger medier og myndigheder æresbegreber og minoritetskultur som forklaring på volden. Men kultur og ære bliver ikke brugt som forklaring, når de beskriver den vold, som etnisk danske kvinder ofte oplever, selvom al vold jo finder sted i et kulturelt rum. Her handler det om, at manden er jaloux eller misbruger. Det er en underliggende præmis, at dansk kultur i hvert fald ikke har noget med volden at gøre,” siger ph.d. Louise Lund Liebmann, der i sidste uge forsvarede den første danske ph.d.-afhandling på Københavns Universitet om æresrelateret vold.

Bekæmpelse af æresvold har de seneste år været krumtappen i den danske indsats for at begrænse vold mod etniske minoritetskvinder. Regeringen lancerede i 2012 en strategi mod æresrelaterede konflikter, og sidste år registrerede krisecentrene godt 1100 unge, der søgte hjælp på grund af en æresrelateret konflikt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Louise Lund Liebmann har interviewet 14 voldsramte kvinder, der har kontakt med Ungdommens Røde Kors og krisecentret RED, der er et særligt tilbud for kvinder og mænd på flugt fra æreskonflikter. Desuden analyserer afhandlingen 90 journalistiske artikler, forskningsrapporter og selvbiografier fra indvandrerkvinder.

Konklusionen er, at både medier og politikere i meget høj grad bruger kultur som forklaring på vold mod etniske minoritetskvinder.

”Kultur er en meget belejlig og nem forklaringsmodel, men den er også ret problematisk. Den forklaring tager ikke højde for, at volden i mange konkrete sager lige så godt kan handle om sociale og psykologiske faktorer,” siger Louise Lund Liebmann.

Afhandlingen belyser, hvordan blandt andet drabet på svensk-kurdiske Fadime Sahindal i Uppsala i 2002 og dansk-pakistanske Ghazala Khan i 2005 for alvor rejste debatten om æresdrab. Den 18-årige Ghazala blev dræbt af sin storebror på banegårdspladsen i Slagelse den 23. september 2005, fordi hun havde giftet sig mod sin families vilje. Østre Landsret kendte siden ni familiemedlemmer skyldige i at have medvirket til drab.

”Begrebet er vokset frem i kølvandet på de to drab. Men bagsiden af den øgede opmærksomhed har været, at æresvold bruges som den vigtigste forklaringsmodel, når det gælder vold mod etniske minoritetskvinder. Derimod forsvinder kulturbegrebet fuldstændigt, når det gælder vold mod danske kvinder, selvom al vold er betinget af sociale og kulturelle strukturer. Spørgsmålet er da også, om der ikke også er et element af æreskænkelse i de danske såkaldte jalousidrab. Ved at bruge begrebet æresrelateret vold siger man også, at det er en vold, som det danske samfund ikke har ansvar for. Men så enkelt er det ikke,” siger Louise Lund Liebmann.

Hendes afhandling viser, at fortællingen om æresvold som et kulturelt fænomen i et vist omfang forplanter sig til kvinderne selv.

”Noget af det, der slog mig, var, at flere af de kvinder, jeg interviewede, forsøgte at få deres historie til at passe ind i den kulturfortælling, de ser og hører i medier og fra systemet. Den dominerende fortælling om æresvold er så stærk, at de kan have svært ved at se andre årsager til deres situation Men da jeg havde talt med kvinderne i længere tid, begyndte der at dukke andre historier op. En kvinde fortalte, hvordan hendes broder havde flere voldsdomme, og andre kunne fortælle om voldtægt, incest og torturlignende voldsmetoder,” fortæller Louise Lund Liebmann, der mener, at disse oplysninger gør det vanskeligt kun at forklare volden som et udslag af ære.

Den nybagte ph.d. fremhæver, at det er fraværende i mediernes skildring, at vold mod etniske minoritetskvinder har mange lighedtræk med den vold, der udøves mod danske kvinder. På samme måde som mange danske voldsofre er socialt udsatte, så hænger volden mod etniske minoritetskvinder i mange tilfælde sammen med jalousi, psykisk sygdom og kriminalitet.

”Det er meget underbelyst, at vold også handler om klasse. Jeg oplevede, at de kvinder, jeg interviewede, langt hen ad vejen kom fra dårligt stillede miljøer. Samtidig er der undersøgelser, der viser, at netop immigrantfamilier udsættes for et socialt pres, der har betydning for deres status internt i minoritetsmiljøet og eksternt i forhold til det omgivende samfund. Hvis man endelig skal tale om ære, er det også vigtigt at se på disse processer,” siger Louise Lund Liebmann.

Hun er kritisk over for den nationale strategi mod æresrelaterede konflikter, som regeringen lancerede i 2012.

”Spørgsmålet er, om en samlet strategi mod æresrelateret vold alene er det, vi har brug for. Som jeg ser det, er der i høj grad også brug for en diskussion af, om ikke samfundet burde stille op med flere varierede tilbud, så indsatsen i højere grad tilpasses ofrenes meget forskellige situation. Den danske indsats baserer sig på udenlandske erfaringer og rapporter fra Social- og Integrationsministeriet og er ikke nødvendigvis baseret på kritisk, forskningsbaseret viden fra universiteterne. Det har betydning for, hvordan voldsproblemerne betragtes,” siger Louise Lund Liebmann.

Hun efterlyser en debat, der kan nuancere begrebet æresvold, og henviser til Sverige, der i flere år har haft en kritisk diskussion af begrebet.

Vil du afvise, at æresvold er et problem i indvandrermiljøer?

”Jeg vil ikke afvise æresvold, for der eksisterer jo en lang række voldsberetninger, der angiver ære som motiv. Men hjælpetilbuddene bør være bevidste om, at der også findes andre forklaringer. Det er de i nogle tilfælde, men der er plads til forbedringer. Det er kvinder med vidt forskellig etnisk, national og religiøs baggrund, som modtager hjælp, og det ville jo være mærkeligt, hvis der var et samlet æresbegreb blandt så forskellige grupper. Det er en af de udfordringer, som indsatsen mod æresrelateret vold møder,” lyder det fra Louise Lund Liebmann.