Prøv avisen

Mor og far følger med på universitetet

Det er ikke en sjældenhed at en studerende tager mor eller far med til samtaler og arrangementer på universitetet. Her ses Københavns Universitets hovedbygning på Vor Frue Plads. Foto: Johnny Madsen Nordfoto

Forældresamarbejde har spredt sig fra børnehaver og skoler til universiteter. Aarhus ser det som en styrke, mens København overvejer en hjemmeside målrettet forældre, som ikke kan slippe deres voksne børn

På den ene side af bordet sidder en studievejleder. På den anden side sidder mor og datter, som er mødt op for at få en samtale her i Københavns Universitets Studentercenter i det indre København. Rollerne er fordelt mellem mor og datter, for mens datteren har blikket rettet mod vejlederen ved computerskærmen på den anden side af bordet, er det mor, som tager noter.

At studerende på den måde følges med en eller begge forældre til en samtale er på ingen måde en sjældenhed, oplyser studiechef Claus Nielsen fra Københavns Universitet. Men universitetet oplever langtfra altid forældrenes engagement i de unges studieliv som positivt.

LÆS OGSÅ: Når mor og far dårligt kan give slip

De unge har lov til at tage én med til samtalen, men når man skal lave en vejledningssamtale med en kommende studerende, og forældrene er med, kan det i nogle tilfælde virke lidt belastende. Skønt forældrene engang har gået på universitetet, er de unge ofte bedre sporet ind på det, vi konkret skal tale om. Inden man som forælder går med til en samtale, må man spørge, hvad ens konstruktive bidrag til samtalen skal være. Måske kunne man i stedet tale situationen igennem med den unge, inden den unge gik til samtalen. I nogle tilfælde foreslår vi venligt, om forældrene ikke hellere vil gå over på den café, som vi har på den anden side af gaden, siger han.

Flere udenlandske universiteter har særskilte afsnit på deres hjemmesider, som er målrettet forældrene, og nu overvejer Københavns Universitet at etablere noget tilsvarende.

Når en 51-årig mor går med den 19-årige til et kollektivt vejledningsarrangement, kan man let komme til at gøre sit barn en bjørnetjeneste. Og når det gælder klager fra ansøgere, som ikke er blevet optaget, er det ofte forældrene, som skriver. Og her er forældre til afviste ansøgere ikke blege for at bruge deres firma-mail for at vise, hvor højt på strå de er. Det er sjældent, at klagerne fører noget med sig, for vi kan ikke lave reglerne om, uanset at din far er administrerende direktør, siger han.

På Syddansk Universitet genkender studiechef Morten Hansen billedet af engagerede forældre, som kontakter studiestedet på den unges vegne.

Men generelt er de unge velorienterede og har ikke brug for at have forældre ved siden, siger Morten Hansen.

På Aarhus Universitet møder chef for støtte, information og vejledning Gitte Pedersen Viftrup mange forældre, som vil støtte og følge med i de unges studieliv. Her vægter man dialog med forældrene.

LÆS OGSÅ: Lad børnene prøve kræfter med livet

De vil deres børn det bedste, og jeg har svært ved at se ulempen ved deres engagement. Vi vil rigtig gerne have en konstruktiv dialog med forældrene. Hvis vi ikke får det, taber vi de unge på gulvet, så vi gør meget ud af at lytte til begge parter, siger centerchefen.

Universitetet udgiver en bog om bacheloruddannelserne, som man kan bestille. Mange studerende giver udtryk for, at de har læst bogen sammen med deres forældre, inden de søgte ind.

Det er helt naturligt, at de unge i den her alder lytter til deres forældre. Vi mener, at de har en vigtig rolle i det her, så vi vil gerne inddrage dem mest muligt. Alternativet vil give bagslag, siger hun.

Billedet af de engagerede forældre går igen hos Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte i København. Hver 10. opkald er fra en forælder, siger fuldmægtig Lars Fisker.

Det meste foregår over nettet, hvor den unge selv skal klare ansøgning, men nogle gange overtager forældrene sagen for børnene. Måske er forældrene lidt for omsorgsfulde, eller også tror de ikke, at deres børn kan finde ud af det, siger Lars Fisker.

Ifølge sociolog og ungdomsforsker Søren Øster-gaard er forældrenes engagement i deres myndige børns studieliv en naturlig følge af, at man har investeret meget i sin rolle som forælder gennem opvæksten.

Forældre vil det bedste for deres børn, og for nogle bliver det til, at de uafladeligt servicerer dem og derfor også bliver usikre på, om de kan klare sig selv, siger han.