I de kommende uger skal eleverne i landets 9. klasser beslutte sig for, hvad de skal efter sommerferien.
Om de skal videre på gymnasiet for senere at tage en længere uddannelse, eller om de for eksempel skal tage en erhvervsuddannelse.
Forældrenes baggrund og uddannelse har stor betydning for, hvad de unge har af planer for fremtiden. Det viser en omfattende kortlægning af elever i 9. klasses forventninger til fremtidig uddannelse fra Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Hvis man ser på forældrenes uddannelsesmæssige baggrund, har unge med akademikerforældre tilsyneladende en hjemmebanefordel.
90 procent af de unge med universitetsuddannede forældre forventer at tage en videregående uddannelse, mens det kun gælder for lidt over 60 procent af de unge, der har ufaglærte eller faglærte forældre.
- Det markante er, at selv når vi kontrollerer for de unges karakterer fra folkeskolen, så er de her forskelle der stadigvæk.
- Så en ung fra et kortuddannet hjem, der har et gennemsnit på 8 fra folkeskolen, har meget lavere forventninger end en ung med det samme gennemsnit fra et højtuddannet hjem, siger uddannelsesforsker Jens-Peter Thomsen, Vive.
- De højtuddannede forældre kan vejlede og guide og hele tiden bygge stilladser op omkring deres børn, så at sige. Forældre med ingen eller kort uddannelse kender ikke systemet og har ikke samme muligheder.
De unges forventninger har en klar betydning for, hvilken uddannelse de rent faktisk ender med at tage.
Generelt forventer 76 procent af de unge uanset baggrund at tage en videregående uddannelse. Kun 14 procent af de unge har en forventning om at tage en erhvervsuddannelse.
Ifølge Jens-Peter Thomsen er det et problem, hvis de unges baggrund kommer til at afgøre, at det ikke er de bedst kvalificerede, der optager pladserne på universiteterne.
- Det handler om, at man skal motivere de unge, der har evnerne, til at tage en videregående uddannelse, selvom de har forældre med kortere eller ingen uddannelse.
- Men også om, hvordan man motiverer de unge fra højtuddannede hjem til at tage en erhvervsuddannelse eller bare en mellemlang uddannelse, siger han.
Det har formanden for Danske Skoleelever, Mille Borgen Mikkelsen, nogle bud på. For det første er der brug for bedre vejledning med flere individuelle samtaler.
- Man kan opleve ude på skolen, at der er en vejleder, der lige har to timer til at præsentere uddannelserne. Men det er bare ikke nok, siger hun.
Desuden er der brug for, at praktisk-faglige fag som håndværk og design og madkundskab bliver obligatoriske i de ældste klasser. I dag kan de tilbydes i 4-7. klasse og som valgfag op til 8. klasse.
- Det er vigtigt, hvis flere elever skal have øjnene op for, at det kan være et lige så seriøst fag og senere levevej at have håndværk og design som de mere boglige fag, siger hun.
Et repræsentativt udsnit på i alt 3600 elever i 9. klasse har svaret i undersøgelsen, som blev lavet i 2020.
/ritzau/