Morgensamling
– ny lydserie om livets store spørgsmål


Velkommen til Morgensamling, hvor en række fantastiske fortællere fra landets højskoler på poetisk vis rejser nogle af livets store spørgsmål. Smukt akkompagneret af nyfortolkninger af Højskolesangbogens kendte melodier. Morgensamling udgives i samarbejde med Folkehøjskolernes Forening.
God fornøjelse!


Programansvarlig:  Joanna Vallentin

1. september 2019


Facebook
Twitter
 

Program 1

den ensomme astronaut

En fortælling om at svæve alene ude i universet langt væk fra jorden og de mennesker, man elsker. Og om hvordan følelsen af afgrundsdyb ensomhed kan hjælpe os mennesker til at nå frem til en erkendelse om, hvem vi egentlig er.



-22:16 minutter.


Dagens fortæller:
Jonas Møller
Viceforstander på Roskilde Festival Højskole
Dagens sang: ”Jens vejmand” af Jeppe Aakjær fra 1905.


 

 

Program 2

den lille filosof med de store spørgsmål

Hvor langt rækker jeg? Hvilken betydning har jeg for andre? Det er store spørgsmål, som en lille dreng har fundet svarene på.



-16:22 minutter.


Dagens fortæller:
Mads Brendes
Højskolelærer på Den Rytmiske Højskole i Vig
Dagens sang: ”Jeg ser de lette skyer” af Inger Christensen fra 1969.


 

 

Program 3

den overvældede soldat

En fortælling om en isnende kold decembernat i året 1914, hvor fire smukke toner svævede op fra mudderet i skyttegraven nær Ypres i Belgien. Om musikkens kraft, der rører vores inderste og lader os komme i kontakt med noget større end os selv.



-13:18 minutter.


Dagens fortæller:
Iben Lautrop
Højskolelærer på Egmont Højskolen i Hou
Dagens sang: ”Noget om Kraft” af Halfdan Rasmussen fra 1958.


 

 

Program 4

det hurtigtalende barn

En fortælling om at sniksnakke uden at sige noget som helst. Og om hvor afgørende det er for os mennesker, at vi taler sammen – og at vi taler fra hjertet.



-18:08 minutter.


Dagens fortæller:
Kristian Kirk
Højskolelærer på Hadsten Højskole
Dagens sang: ”I skogen smågutten gik dagen lang” af P. Hellmuth fra 1917.


 

 

Program 5

det knuste hjerte

En fortælling om afvisning som et vilkår for kærligheden. Vil vi helt ind i kærligheden, os selv og andre, kræver det modet til at turde afvisningen, mener dagens fortæller.



-12:28 minutter.


Dagens fortæller:
Mette Øyes Madsen
Højskolelærer på Brandbjerg Højskole
Dagens sang: “Det var en lørdag aften” af Svend Grundtvig fra 1849


 


 

Morgensamling udgives i samarbejde med Folkehøjskolernes Forening. Projektet er støttet af Dansk Folkeoplysnings Samråd og Folkeoplysningspuljen.

Tak fordi du lyttede med.


BILLEDKREDITERING











 






Mere lyd fra Kristeligt Dagblad