Morgensamling: Biskop afviste ansats bekymringer i overgrebssag, viser intern mail

Her samler Kristeligt Dagblad nogle af dagens vigtigste historier om tro, etik, eksistens og de værdikampe, der foregår i ind- og udland

Berlingske kan i dag afsløre, at Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, i 2014 afviste en medarbejder, der udtrykte bekymringer vedrørende en sag om seksuelle overgreb på et barn begået af en anden medarbejder i kirken.
Berlingske kan i dag afsløre, at Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, i 2014 afviste en medarbejder, der udtrykte bekymringer vedrørende en sag om seksuelle overgreb på et barn begået af en anden medarbejder i kirken. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix.

Morgensamling begynder desværre med en tragisk nyhed i dag.

En skole for mindre børn i den amerikanske delstat Texas er i nat dansk tid blevet ramt af det værste skoleskyderi i USA i 10 år.

19 børn mellem fem og 11 år meldes dræbt i skyderiet, der fandt sted på Robb Elementary School i byen Uvalde i det sydlige Texas. Den formodede gerningsmand skød og dræbte angiveligt først sin bedstemor, før han drog til skolen og åbnede ild. Det var på hans 18 års fødselsdag i sidste uge, at han lovligt købte to kampgeværer, som han brugte til massakren.

Der forelægger indtil videre ikke nogen oplysninger om motivet, og den mistænkte blev ifølge Texas guvernør, Greg Abbott, selv dræbt af betjente, der blev tilkaldt til skolen.

Tragedien har fået USA’s præsident Joe Biden til straks at reagere ved at kræve strammere våbenlovgivning.

“Hvornår, i Guds navn, sætter vi os imod våbenlobbyen?,” lød det blandt andet i en tale kort efter skyderiet, hvor præsidenten også opfordrede nationen til at bede for ofrene og deres familier. Massakren har rystet amerikanerne, der nu står over for endnu en debat om landets lempelige våbenlov, skriver Kristeligt Dagblads USA-korrespondent.

Planen i Ukraine er slået fejl. Men putinismen er ikke død endnu

I Ukraine skorter det heller ikke på våben og blodige angreb. I går var det præcis 90 dage siden, at Rusland gik militært ind i Ukraine, og efterhånden har de russiske styrker mestendels fortrukket sig til de østlige egne af landet.

Men mens hverdagen så småt vender tilbage nogle steder, er der meldinger om hårde angreb i netop den østlige del af landet. Blandt andet om sønderlemmende bombardementer i byen Sjevjerodonetsk i Luhansk-regionen, samt om russiske angreb og fremrykning i Donbass-regionen.

I anledning af tremåneders dagen bringer Kristeligt Dagblad i dag en status over krigens udvikling. Putins plan i Ukraine er slået fejl, lyder hovedbudskabet i analysen, der peger på, at Ruslands invasion af nabolandet nærmest er gået i stå.

“Efter tre måneders krig er det russiske mål klart – at tage, hvad man kan få, og bruge de ressourcer, man overhovedet kan etablere,” skriver udenrigskommentator Jens Worning. Han stiller også spørgsmålet: Hvad er Vestens plan i Ukraine?

Intern mail afslører: Biskop afviste bekymret ansat i sag om overgreb på barn

Fra slagmarken i Ukraine skal vi her hjem, hvor en sag om anklager om seksuelle overgreb mod en mindreårig begået af en ansat i Københavns Domkirke i 1990'erne har fyldt i de seneste dage.

Den pågældende medarbejder er nemlig stadig ansat i Vor Frue Kirke, og den øverste ledelse i domkirken anklages for at have forsøgt at dysse sagen ned og forsømt at handle på sagen.

I dag kan man i Berlingske læse, at Københavns biskop i 2014 afviste en anden medarbejder, der udtrykte bekymring vedrørende sagen. I en intern mail skriver biskoppen blandt andet, at domkirken ikke holder “selvjustits”.

Samtidigt er der også andre aspekter af den kirkelige ledelse i København, der synes moralsk og etisk skævvredet. I dagens Kristeligt Dagblad kan man læse, at biskop Peter Skov-Jakobsen har familie boende i Strandvejs-boliger, der bestyres af en fond, der blandt andet består af præster fra netop Københavns stift.

Og uanset, om biskoppen bevidst eller ubevidst har draget personlig fordel af sit embede, så peger eksperter på, at sammenhængen er “moralsk og etisk problematisk”.

Børn i livskriser oplever ikke, at voksne på skolen taler med dem

Mens biskoppen afviser bekymrede medarbejdere, oplever flere børn ramt af livskriser, at de bliver overset eller ignoreret af de voksne i skolen.

En ny undersøgelse foretaget af Børns Vilkår viser, at hvert tredje barn ramt af livskriser i de midterste klassetrin ikke oplever, at en voksen på skolen taler med dem om deres problemer.

1390 ud af 2672 børn i 4. og 7. klasse svarer, at de inden for de seneste fem år har oplevet skilsmisse, alvorlig sygdom i den nære familie, mobning eller højt fravær, hvoraf 41 procent mener, at skolen kender eller kendte til deres situation. Men hver tredje af disse har altså ikke talt med en voksen på skolen om krisen.

I en pressemeddelelse kalder uddannelsesfaglig konsulent i Børns Vilkår, Sanne Lind, resultatet for “et overraskende højt tal” og peger på, at det er særligt vigtigt, for børn at bliver hørt og set af voksne på skolen, “når de går igennem kriser, som de kan have brug for at tale om og få hjælp til at håndtere”.

Årsdagen for Floyd-drab: Biden ventes at vedtage ny politireform

Før Morgensamling runder helt af for i dag, skal vi en tur tilbage til USA. I dag er det nemlig præcis to år siden drabet på den sorte amerikaner George Floyd.

Floyd blev dræbt den 25. maj 2020, da en hvid betjent knælede på den sorte mands hals i flere minutter i forbindelse med en anholdelse i storbyen Minneapolis. Episoden blev filmet og har siden været rod til ophedede diskussioner, demonstrationer og protester mod politivold i USA.

I anledning af  toårsdagen ventes landets præsident, Joe Biden, og hans administration i dag at vedtage en ny politireform. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Der er tale om et dekret, der vil reformere landets lokale og føderale politienheder, hvor sidstnævnte blandt andet vil blive bedt om at revidere deres retningslinjer for brug af magtanvendelse.

Kirkens Roskilde-festival skydes i gang - større end nogensinde

Fire dage med flere end 400 programpunkter og en klar ambition om at sætte dagsordenen for Kirkedanmark. Det er planen, når kirkefestivalen “Himmelske Dage” løber af stablen de kommende dage.

Festivalen, der er et fælles kirkeligt arrangement, som finder sted hvert tredje år - i år i Roskilde Stift - sætter fokus på livets store spørgsmål gennem talks, debatter, musik, kunst og selvfølgelig andagter og gudstjenester. Og i år er der et rekordstort program.

Men hvad skal en sådan festival egentligt kunne? Det giver fem iagttagere deres bud på i dagens Kristeligt Dagblad.

“En kirkefestival skal begejstre folk,” lyder det blandt andet fra lektor i bioetik Mickey Gjerris, mens musiker og forfatter Sigurd Barrett peger på, at festivalen er en mulighed for at kirken kan gå nye veje og fremstå på nye måder.

Følg med i de kommende dage, når Kristeligt Dagblad dækker festivalen.

Og uanset hvad din Kristi Himmelfartsdag byder på af festival eller ej, ønskes du en rigtig god helligdag. Morgensamling holder også fri i morgen, men vender stærkt tilbage fredag.

Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Skriv dig op her

Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling skrives på skift af den digitale redaktions journalister og udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Skriv dig op her.