Morgensamling: Lars Løkke ønsker borgerpligt for alle unge

Her samler Kristeligt Dagblad nogle af dagens vigtigste historier om tro, etik, eksistens og de værdikampe, der foregår i ind- og udland

Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen har særligt fokus på de unge, som han mener skal aftjene en form for samfundsmæssig værnepligt på seks måneder.
Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen har særligt fokus på de unge, som han mener skal aftjene en form for samfundsmæssig værnepligt på seks måneder. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Godmorgen og velkommen til ugens sidste Morgensamling, der starter ud med et jubilæum af den helt store slags.

Hendes Majestæt dronning Margrethe kan i dag fejre 50-års regentjubilæum. Efter næsten 25 år på posten gik Frederik IX bort den 14. januar 1972, og den dengang 32-årige prinsesse blev dagen efter udnævnt til dronning af Danmark. En stor del af festlighederne ved jubilæet er på grund af coronasituationen udskudt til september, men Dronningen vil stadig markere dagen i dag ved blandt andet et statsråd på Christiansborg Slot og ved en officiel markering i Folketinget.

Og Dronningen møder fortsat stor opbakning i det danske land. Opbakningen har faktisk sjældent været stærkere, kan man læse på forsiden af Kristeligt Dagblad i dag.

Har du mod på at læse mere om Dronningen, kan du dykke ned i denne store feature om en ganske engageret monark, der i den grad har sat sit præg på kirken gennem sin regeringstid. Du har også mulighed for at høre om arbejdet med lige netop den historie, når journalisten bag tegner et portræt af Dronningen og mennesket Margrethe i Kristeligt Dagblads podcast.

Slutteligt: Skulle du have lyst til at se tilbage på nogle af de helt særlige øjeblikke i dronning Margrethes regeringstid, kan du gøre det i denne billedserie.

Forsamlingsloftet hæves - flertal trumfer regeringen

Vi bevæger os lidt væk fra jubilæet, men bliver i det danske.

For et flertal uden om regeringen vil tillade 1500 personer fordelt i tre sektioner á 500 stykket ved indendørs kulturarrangementer. Det betyder, at regeringen nu omsætter forslaget til en bekendtgørelse, der skal gælde allerede fra på søndag. Det fortæller Socialdemokratiets kulturordfører, Kasper Sand Kjær, til TV 2.

Regeringen lagde i onsdagens pressemøde ellers op til et forsamlingsloft på 500, men det hæves altså nu med 1000 flere deltagere ved indendørs kulturarrangementer.

Og selvom Kasper Sand Kjær hellere havde set, at Epidemikommissionens anbefalinger blev fulgt, mener han stadig, at det er trygt at tage ud og bruge vores kulturliv:

"Der er selvfølgelig en risiko i det. Det er jo derfor, Epidemikommissionen ikke har anbefalet det. Men det er en kendt model for vores kulturliv og vores sportsklubber, så derfor tror jeg også, de sagtens kan håndtere det på en forsvarlig måde, så man trygt kan tage afsted."

Psykisk sygdom er blevet en alvorlig folkesygdom

Psykisk sygdom er efterhånden blevet noget, som alle mennesker i løbet af et liv kommer i berøring med på den ene eller anden måde. Derfor fremlagde Sundhedsstyrelsen torsdag et udspil til en 10-årig psykiatriplan, der skal sikre et markant løft i psykiatrien.

I planen lyder det blandt andet, at der skal ske en tidligere indsats til børn og unge, sikres øget faglighed, mere personale samt forskning i afstigmatisering af psykisk sygdom.

Ifølge vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, Helene Probst, er psykisk sygdom i dag helt almindeligt, men det, vi tilbyder i Danmark, er ikke tilstrækkeligt:

"Vi må ikke igen ende med, at vi gør en lille smule i en masse forskellige hjørner, for det flytter ikke noget," siger hun til TV2.

Og det er da også helt afgørende, at både politikernes og befolkningens holdning til psykisk sygdom ændres, lyder det fra en patient og flere psykiatere i Kristeligt Dagblad i dag.

Her mener Steen Moestrup, der har været indlagt i psykiatrien omkring 20 gange, at hvis forholdene for psykisk syge skal forbedres, er det vigtigt, at vi begynder at kunne tale lige så åbent om psykisk sygdom som om fysiske sygdomme samtidig med, at patienterne inddrages i højere grad.

EU-udvalg kritiserer Danmark og griller Mattias Tesfaye

Allerede inden sin høring i EU-Parlamentets borgerrettighedsudvalg torsdag stod det klart, at udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) og den danske asylpolitik ville møde hård kritik. Flere parlamentarikere havde nemlig allerede inden høringen beskyldt Danmark for at underminere Schengen-samarbejdet med ”afskrækkende” politik.

Og formodningen holdt stik:

"Alt, hvad jeres politik gør, er at give syrere et signal om, at de ikke er velkomne i Danmark," lød det fra Cyrus Engerer fra Malta, der sidder i EU-Parlamentet i den socialdemokratiske gruppe.

Flere i udvalget mener, at den danske asylpolitik er usolidarisk med resten af Europa, fordi flere syrere reelt tager videre til andre EU-lande og ikke tilbage til Syrien. Hollandske Tineke Strik kalder endda dansk politik for et moralsk lavpunkt. Det skriver Ritzau.

Mattias Tesfaye selv mener dog, at der er behov for en ændring af asylsystemet for at stoppe menneskesmuglere. Derudover fortalte han om den danske regerings ønske om at etablere et modtagecenter for asylansøgere i et partnerland. Ifølge ministeren er det håbet, at det danske projekt vil inspirere andre europæiske lande til lignende tiltag.

Et halvt år for Danmark - Lars Løkke ønsker borgerpligt for alle unge

Vi bliver lidt ved politik. For i et interview med Weekendavisen fortæller Lars Løkke Rasmussen om nogle af de politiske forslag, han vil kæmpe for med sit kommende parti, Moderaterne.

Foruden et forslag om en såkaldt top-topskat, har den tidligere statsminister særligt fokus på de unge, som han mener skal aftjene en form for samfundsmæssig værnepligt på seks måneder:

"Vi kender i forvejen værnepligten, hvor den historiske baggrund var, at der var en militær trussel mod Danmark, og så måtte vi have et forsvar og derfor en værnepligt. Vi har nogle andre udfordringer i dag og derfor også behov for dybere løsninger. Der følger nogle pligter med at være menneske i det her samfund, som rækker videre end bare mig, mig mig. Man er borger, men også medborger," lyder det fra Løkke.

Han ser det som et dannelsesprojekt, hvor alle unge investerer i sig selv og hinanden. Borgertjenesten vil foregå på steder, hvor der er behov for en ekstra hånd som eksempelvis plejehjem, i kulturlivet, Forsvaret eller inden for naturbeskyttelse. Den unge vil desuden modtage en form for løn under borgertjenesten.

Ifølge Weekendavisen vil det nye parti i løbet af weekenden fremlægge et mere sammenhængende partiprogram på Moderaternes digitale platform.

Forfædres søvnvaner kan hjælpe søvnfattige i dag

Det er fredag, og arbejdsugen lakker for de fleste mod enden - måske det også kan mærkes på søvnfronten?

Har du en anelse svært ved at lukke øjnene i og give dig hen til drømmeland, så kan der være råd at hente hos vores forfædre. Det skriver CNN.

Her viser det sig, at det ikke nødvendigvis er otte timers søvn i streg, der er lig med god søvn. Historiker og professor A. Roger Ekirch har forsket i det natlige liv i det præindustrielle Europa og Amerika, og her fandt han frem til, at mange mennesker dengang sov i segmenter.

Datidens befolkning havde dermed en første søvn og en anden søvn med en pause på et par timer imellem. Denne pause blev brugt til eksempelvis at bede eller at spise.

Ligeledes viser Ekirchs forskning, at praksissen med én sammenhængende søvn natten igennem først er noget, mennesket har praktiseret i takt med den industrielle revolution og i takt med udbredelsen af elektrisk belysning.

Hermed er rådet om en mere segmenteret søvn givet videre. Måske til afprøvning i den forestående weekend? Sov godt!

Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Skriv dig op her.