Morgensamling: På flere og flere plejehjem mandsopdækker sikkerhedsvagter demente

Her samler Kristeligt Dagblad nogle af dagens vigtigste historier om tro, etik, eksistens og de værdikampe, der foregår i ind- og udland

Esbjerg Kommune har brugt over tre millioner kroner på sikkerhedsvagter til dementer de seneste seks år. Billedet er ikke fra et plejehjem i Esbjerg.
Esbjerg Kommune har brugt over tre millioner kroner på sikkerhedsvagter til dementer de seneste seks år. Billedet er ikke fra et plejehjem i Esbjerg. Foto: Kim Haugaard/Ritzau Scanpix.

Velkommen til ugens første Morgensamling, hvor vi begynder med den store mangel på hænder, der præger ældreplejen.

Der bliver flere ældre, og hvis man skal holde trit med udviklingen, kommer man i ældreplejen til at mangle 42.000 ansatte inden for SOSU-området, og de medarbejdere kan vise sig at blive svære at finde. Derfor efterlyser en række socialdemokratiske borgmestre, at vi får en større diskussion om, hvordan fremtidens ældrepleje skal indrettes, hvor frivillige og pårørende bliver sat mere i spil. 

”Jeg har en oplevelse af, at folk forventer langt mere, end vi kan levere. Som kommune skal vi fremover yde den praktiske hjælp, og så skal vi yde plejen. Men det vi kan kalde for omsorgsdelen og aktivitetsdelen, det er nok ikke der, vi skal bruge vores ressourcer, når situationen er, som den er," siger borgmester i Stevns Kommune Henning Urban Dam til Berlingske.

I sin nytårstale fremlagde statsminister Mette Frederiksen (S) planen for, hvordan regeringen vil gentænke hele ældreområdet med en ny lov, der skal sætte mere fokus på den enkelte ældres behov. 

I dagens Kristeligt Dagblad stiller avisen også spørgsmålet, hvad det betyder for vores samfund og fællesskab, at hver fjerde dansker snart er over 65 år. Læs med her. 

Sikkerhedsvagter mandsopdækker demente

Og vi bliver på plejehjemsgangen. DR kan i dag fortælle, at der er en massiv stigning i brugen af sikkerhedsvagter, der skal mandsopdække demente plejehjemsbeboere. 

Et af stederne, hvor den praksis foregår, er i Esbjerg Kommune, hvor man har brugt sikkerhedsvagter til en gruppe borgere, der tidligere har været behandlet i socialpsykiatrien, men nu bor på kommunale plejehjem

Sikkerhedsvagter er dog at benytte sig af en helt forkert strategi, mener formand for Alzheimerforeningen. 

"Demente på plejehjem har brug for hjælp, pleje og omsorg. Og det skal gøres af personer, der er uddannet til det. Det er sikkerhedsvagter ikke. De er ufaglærte, og de er sandsynligvis med til at optrappe konflikterne," siger han.

Flere sigtes for voldtægt

Efter samtykkeloven trådte i kraft 1. januar 2021 viser tal fra Rigspolitiet, at antallet af både anmeldelser og sigtelser for voldtægt er steget markant. Samtykkeloven gør det strafbart at gennemføre et samleje med én, der ikke samtykker. Det skriver Ritzau.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) ser stigningen i anmeldelser som et udtryk for, at samtykkeloven virker, og at man er blevet mere opmærksom på, at man ikke skal finde sig i seksuelle overgreb og uønsket seksuel kontakt. Hos Sex og Samfund ser man også positivt på tallene.

”Samtykkeloven har sejret,” siger national chef for Sex og Samfund. 

Coronakrisen har øget uligheden

Så vender vi blikket mod resten af verdenen. Uligheden stiger på verdensplan, og for første gang i tre årtier går det også den gale vej med antallet af ekstremt fattige i verden, fastlår en ny rapport fra Verdensbanken. Rapporten viser, at coronakrisen ikke bare er en omfattende sundhedskrise, men at den også vurderes til at kaste så lange skygger økonomisk, at antallet af fattige først vil nå niveauet fra før coronakrisen i 2030. Det kan man læse på forsiden af Kristeligt Dagblad i dag.

Den internationale udviklingsorganisation Oxfam Ibis er også bekymret over udviklingen og peger på et uretfærdigt økonomisk system, der gør de rige rigere og de fattige fattigere. 

"De superrige var jo allerede ude af coronakrisen i slutningen af 2020. Økonomisk set er resten af verden imidlertid slet ikke ude af krisen," siger generalsekretær Trine Pertou Mach.

”Omvendt racisme” er en ny front i USA’s værdikamp

Opgøret med racismen i USA har efter mordet på George Floyd og de store Black Lives Matter-demonstrationer i sommeren 2020 fået konservative grupper til at slå alarm over for det, de opfatter som en foruroligende tendens, hvor der fra blandt andet myndighedernes side praktiseres ”omvendt racisme” mod hvide mennesker

Bill Donohue står i spidsen for interessegruppen ”Catholic League” (den katolske liga), og han mener, at der er talrige eksempler på, hvordan ”omvendt racisme” kommer til udtryk i det amerikanske samfund.

"Der er så meget ’hvid skyldfølelse’ på venstrefløjen, og eliten er blevet overbevist om, at den racemæssige ulighedskløft kan lukkes ved at give sorte særlige fordele og straffe hvide,” siger han til Kristeligt Dagblad.

Det danske sprog har påvirket engelsk

Det kommer næppe som nogen overraskelse, at engelske ord har vundet indpas i det danske sprog. Forskning fra 2019 viser, at dansk rummer 12.000 lån fra engelsk, hvilket er op mod 10 procent af vores ordforråd. Men udviklingen er også gået den anden vej, skriver Videnskab.dk. Ifølge lektor Henrik Gottlieb fra Københavns Universitet var der en dansk påvirkning af det engelske sprog som følge af Danelagen, der er et område i det nordøstlige England. 

”Du kan se det i dag på stednavne i Nordøstengland, hvor vikingerne og deres efterkommere slog sig ned. Det, der typisk bliver tilbage, når en tidligere sprogkultur har domineret et område, er stednavne,” siger han.

Også det danske ord "hygge" har sneget sig ind i det engelske ordforråd og blev optaget i engelske ordbøger i 2016.

Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Skriv dig op her.