Prøv avisen

Mors depression kan gå videre til barnet

En ny undersøgelse peger på, at en opvækst med en mor, som er deprimeret, har en større påvirkning på børn end først antaget. Børnene er nemlig i større risiko for at udvikle depression selv. Foto: Foto: Sxc.hu

Miljø kan i sig selv være afgørende for, om børn får depression, viser undersøgelse. Tidligere har man ellers troet, at arv betød mere for udvikling af depression. Undersøgelsen viser endvidere, at det er moderens depression, der påvirker, ikke faderens

Når en mor bliver deprimeret, øger det markant risikoen for, at hendes børn også bliver det.

Hidtil har man troet, at det skyldes en kombination af genetisk arv og det miljø, barnet vokser op i. Men en deprimeret mors mangelfulde opmærksomhed kan i sig selv være skæbnesvanger for barnets udvikling, viser en stor ny amerikansk undersøgelse.

Depressive mødre, ikke fædre, kan påvirke børn

I undersøgelsen har man sammenlignet adoptivbørn af depressive mødre med depressive mødres biologiske børn, og resultaterne er det første direkte bevis på, at miljømæssig påvirkning kan have en selvstændig effekt, mener undersøgelsens leder, psykolog Erin Tully fra University of Minnesota.

Det betyder, at man fremover bør sætte ekstra opmærksomhed på børn af depressive mødre. Ikke mindst papbørn og adoptivbørn, som ikke tidligere har været anset som lige så meget i farezonen.

Det er kun depression hos moderen og ikke hos faderen, der kan forplante sig til barnet, viser undersøgelsen, som netop er offentliggjort i det anerkendte American Journal of Psychiatry. Derfor bør den nye viden ikke mindst få konsekvenser for behandlingen af fødsels-depressioner og andre kvinderelaterede depressioner, mener professor Poul Videbech, der er leder af Center for psykiatrisk forskning på Aarhus Universitet.

Behov for større fokus på fødsels-depressioner

I dag får to ud af tre kvinder i Danmark med fødselsdepression aldrig behandling. Enten fordi de skammer sig over ikke at være gode mødre og derfor skjuler sygdommen, eller fordi de praktiserende læger ikke opdager den, siger han:

Når vi nu kan se, hvor meget det påvirker børnene, så understreger det blot, at vi er nødt til at skabe mere åbenhed omkring fødsels-depressioner, og at lægerne må blive mere opmærksomme på den psykiske dimension, når folk henvender sig. Som det er nu, er indsatsen alt for uensartet, og det er skidt, for man kan relativt nemt hjælpe både mor og barn, hvis blot problemerne bliver opdaget tidligt.

Også professor i psykiatri på Rigshospitalet Lars Vedel Kessing ser foruroligende perspektiver i den nye forskning, der bør få konsekvenser for behandlingen af depression i Danmark.

Noget tyder på, at skæbnen er endnu tungere for børn af depressive forældre, end vi troede. Hvis de ikke påvirkes af den genetiske arv, kan de stadig blive ramt af en uhensigtsmæssig familiedynamik, og dermed er langt flere børn udsatte. Derfor skal opmærksomheden skærpes endnu mere og bredes ud, siger han.

Omkring 500.000 danskere bliver ramt af svær depression i løbet af deres liv. Antallet af børn og unge, der rammes af depression, er kraftigt stigende.

Nyere undersøgelser har vist, at i 25-års alderen har 40 procent af børn af psykisk syge forældre selv udviklet en psykisk sygdom. To ud af tre depressive unge går med selvmordstanker, men det er blot to til tre unge under 15 år, der hvert år begår selvmord.