Prøv avisen

Mortensaften begyndte som en høstfest

I dag spiser de fleste andesteg på mortensaften, men egentlig burde det være en gås - i hvert fald hvis man tror på historien om Sankt Morten, der gemte sig hos gæssene, fordi han ikke ville være biskop. Foto: Colourbox/Free

Siden middelalderen har europæiske bønder trakteret sig med nedtrådt vin og nyslagtet kød i anledning af højtiden.

Indholdstilbud fra Videnskab.dk formidlet af Ritzau. Ritzau må IKKE krediteres for artiklen eller angives som kilde.

Historien er klausuleret til fredagsaviserne. Historien må publiceres bag paywall fra fredag kl. 12.

--- --- ---

Lørdag den 10. november er det mortensaften, og dermed bliver der sat andesteg eller måske endda gåsesteg på bordet i de danske hjem, der holder traditionen i hævd.

I middelalderen var dagen imidlertid en meget større begivenhed, der havde form som en høstfest. Bladrer vi flere hundrede år tilbage i historiebøgerne, var det en af de få dage om året, hvor bønderne kunne forkæle sig selv med de eksklusive madvarer, de ikke fik til hverdag.

Omkring november var bønderne nemlig færdige med at høste korn og slagte de dyr, der skulle saltes – saltningen forhindrede kødet i at rådne, så det kunne holde sig vinteren over.

I perioden fra dyrene blev slagtet, og frem til kødet blev saltet, opstod et vindue, hvor folk kunne spise helt friskt kød.

- Man skal forestille sig, at bønderne indtil indgangen af 1900-tallet næsten kun spiste røget eller saltet kød, siger Caroline Nyvang, der er seniorforsker ved Dansk Folkemindesamling på Det Kongelige Bibliotek.

- Festerne i anledning af mortensaften har været noget ganske særligt for folk, fordi det i mange tilfælde var den eneste dag om året, hvor bønderne kunne få ferskt kød

Under varmere himmelstrøg i Portugal og på Sicilien markerede mortensdag, at årets vin var modnet. I Portugal fejrede man traditionelt dagen ved at drikke såkaldt fodvin.

Som navnet antyder, er fodvin lavet af vand blandet op med den saft, der er tilbage, efter at vinbønderne har trådt rundt i vinkarret og most druerne med fødderne.

- Fodvin blev anset som de fattiges vin, fordi bønderne måtte sælge den rigtige vin og selv nøjes med de udtrådte rester, fortæller Caroline Nyvang til Videnskab.dk.

I dag er salget af fodvin forbudt i Portugal, så vinen bliver ikke solgt i de store supermarkedskæder. Traditionen bliver dog stadig holdt i hævd igennem salg i landets lokale købmandsforretninger.

Vi ved ikke helt præcist, hvornår de europæiske bønders kød og vingilde blev til et religiøst anliggende, men på et tidspunkt i løbet af middelalderen lykkedes det den katolske kirke at give efterårsfesten et religiøst islæt.

Den katolske helgen Sankt Morten af Tours døde den 8. november, og på et tidspunkt er fejringen af Sankt Morten og høstfesten, som faldt nogle få dage senere, blevet slået sammen til én samlet højtid.

- Ligesom med mange andre europæiske traditioner kan vi dokumentere, at fejringen af mortensaften mange hundrede år tilbage er en blanding af folkelige og kirkelige aktiviteter, fortæller Caroline Nyvang til Videnskab.dk og uddyber:

- I november måned gjorde bønderne allerede klar til vinterens komme ved at slagte blandt andet gæs. Samtidig havde kirken en historie om den katolske helgen Sankt Morten, der gemte sig bag gæssene, fordi han ikke ville være biskop. Så det har været nemt at lave fejringen om til en katolsk højtid, siger hun.

Mortensaften kan først dokumenteres i Danmark fra år 1616. Når danskerne ikke har taget højtiden mere til sig, kan det være, fordi Danmark ikke er et katolsk land, mener Caroline Nyvang.