Moskéer udsættes hyppigt for hærværk

Knap en tredjedel af de muslimske menigheder i Danmark har oplevet hærværk i løbet af de seneste fire år, viser en rundspørge blandt 81 foreninger. Selvom det rammer brugerne hårdt, anmelder moskéerne sjældent sagerne til politiet

En rundspørge, som Kristeligt Dagblad har foretaget blandt 81 muslimske foreninger i Danmark, viser, at 30 procent af disse moskéer og muslimske trossamfund har oplevet hærværk siden den 1. januar 2017.
En rundspørge, som Kristeligt Dagblad har foretaget blandt 81 muslimske foreninger i Danmark, viser, at 30 procent af disse moskéer og muslimske trossamfund har oplevet hærværk siden den 1. januar 2017. Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix.

Den 23. januar i år blev medlemmerne af Aabenraa Moské mødt af en knyttet hånd med udstrakt langefinger, malet på moskéens facade. For at understrege graffiti-tegningens budskab var der også efterladt en hadefuld besked. De ukendte gerningsmænd havde skrevet ”Fuck Koranen” med store blå bogstaver.

Det var ikke første gang, at moskéen i Aabenraa, der også fungerer som kulturcenter, er blevet udsat for hærværk. Tidligere havde ukendte gerningsmænd smurt moskéens facade ind i æg og smadret bygningens ruder.

”Jeg blev ikke sur, men ked af det. Vi tilbyder et sted, hvor unge og gamle kan komme og nyde deres hverdag. Det er der så nogen, der prøver at ødelægge,” siger 44-årige Ali Kartal, bestyrelsesmedlem i Aabenraa Moské, der selv er far til tre af kulturforeningens unge medlemmer.

Historien fra Aabenraa er ikke enestående. En rundspørge, som Kristeligt Dagblad har foretaget blandt 81 muslimske foreninger i Danmark, viser, at 30 procent af disse moskéer og muslimske trossamfund har oplevet hærværk siden den 1. januar 2017.

Undersøgelsen dokumenterer hærværk, der spænder fra graffiti og knuste ruder til bacon-indsvøbte dørhåndtag og hadefulde klistermærker.

Lene Kühle er professor og forskningsprogramleder på Aarhus Universitets afdeling for religionsvidenskab og en af Danmarks førende islamforskere. Hun er overrasket over det omfang af hærværk, undersøgelsen dokumenterer.

”Man har før hørt om, at moskéer har oplevet hærværk, men jeg havde ikke regnet med, at andelen ville være så høj,” siger hun.

Lektor på institut for tværkulturelle og regionale studier på Københavns Universitet Brian Arly Jacobsen deler dog ikke Lene Kühles forbavselse. Ifølge ham virker det meget sandsynligt, at omfanget er i det leje, når man sammenligner med lignende undersøgelser fra udlandet.

Folk er bekymrede for hadet mod muslimer. Vi vil gerne være en del af samfundet, og vi vil gerne respekteres i samfundet.

Ismail Celik

Formand i Selimiye Moskéen i Odense og talsmand for trossamfundet Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse i Danmark

Brian Arly Jacobsen påpeger samtidig, at det i mange sager om hærværk er svært at spekulere i forbrydelsens motiv. Eksempelvis kan knuste ruder enten være uheld, spontane hændelser eller simple drengestreger.

”Det ændrer ikke ved, at de mennesker, som oplever det her, kan have en stærk reaktion på det,” siger Brian Arly Jacobsen fra Københavns Universitet og uddyber:

”Mange muslimer oplever, at de er under pres fra det omgivende samfund, og så er det jo nærliggende for dem at spekulere i, at motivet har været ondsindet rettet mod muslimer, fordi de er muslimer.”

Ismail Celik er formand i Selimiye Moskéen i Odense og talsmand for trossamfundet Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse i Danmark – også kendt som Diyanet, som hører under den tyrkiske stat. Han fortæller, at oplevelser som hærværk rettet mod moskéer skaber utryghed.

”Folk er bekymrede for hadet mod muslimer. Vi vil gerne være en del af samfundet, og vi vil gerne respekteres i samfundet,” siger Ismail Celik.

Lene Kühle påpeger, at moskéerne har en stor symbolsk værdi for menighedens brugere. De er, ifølge hende, et synligt tegn på, at muslimerne har slået rødder her i landet. Af samme årsag kan moskéerne være oplagte mål for gerningsmænd, der vil sende et klart budskab.

”En del af hærværket har været blasfemisk eller udtryk for en utilfredshed med muslimer. Her bliver moskéerne et tydeligt symbol, som gerningsmændene går efter. Det rammer hårdere, at det er noget, som tillægges en værdi,” siger hun.

Det er ikke kun muslimske menigheder, der udsættes for hærværk i Danmark. Faktisk viser en undersøgelse fra Kirkeministeriet udgivet i januar 2021, at 19 procent af alle danske folkekirker har oplevet hærværk siden 2017.

I den forbindelse mener Brian Arly Jacobsen, at myndighederne og politiet bør tage det seriøst, når en minoritetsreligion som islam oplever mere hærværk end folkekirkerne.

”Når andre religiøse institutioner ikke oplever hærværk i samme omfang som moskéerne, så betyder det simpelthen, at der er et problem, man bør tage stilling til,” siger Brian Arly Jacobsen.

Når danske moskéer oplever knuste ruder, graffiti eller anden hærværk, er det langt fra alle, der anmelder forbrydelsen til myndighederne. Rundspørgen viser, at moskéerne i to ud af tre tilfælde ikke tager kontakt til politiet.

Lene Kühle mener, at en af årsagerne kan være, at nogle muslimer føler en vis utryghed over for politiet og ikke oplever, at ordensmagten er på deres side. Derfor er det også vigtigt for politiet, fortæller hun, at tydeliggøre over for moskéernes brugere, at de er ”alles politi”.

I 2019 lancerede rigspolitiet kampagnen ”Stop hadet”, der havde til formål at få flere borgere til at anmelde hadforbrydelser til politiet. Og de første gange, moskéen i Aabenraa oplevede hærværk, valgte bestyrelsen selv at håndtere det uden at melde forbrydelsen til politiet. Men tredje gang, da facaden blev overmalet med skældsord rettet mod Koranen, tog man sagen videre til myndighederne, fortæller Ali Kartal.

“Det skabte utryghed. Flere af vores medlemmer var bekymrede. Derfor meldte vi det til politiet. Vi ville ikke længere tie det ihjel,” siger han.

Allerede i 2014 efterspurgte den daværende talsmand for Islamisk Trossamfund i Danmark, at myndighederne skulle føre statistik over hærværk mod danske moskeer.

På Aarhus Universitet understreger Lene Kühle betydningen af at kende problemets omfang. Hun kalder det et nødvendigt første skridt mod en erkendelse af problemet.

”Det er vigtigt, at urimelighedens nuancer dokumenteres. Det er en måde at anerkende på, at hærværk mod moskeer eksisterer og i hvilket omfang. Det handler om at få det fulde billede,” siger hun.

I det sønderjyske bekymrer Ali Kartal sig for, om hærværket vender tilbage eller måske endda udvikler sig.

”Vi er bange for, at der sker hærværk, imens der er nogen inde i bygningen.Ødelagte facader eller smadrede ruder kan altid erstattes, men vi er nervøse for, at det ender med, at folk kommer til skade,” siger Ali Kartal.

Kristeligt Dagblad har forsøgt at få en udtalelse fra Rigspolitiet og PET om samarbejdet med danske moskéer. De ikke har haft mulighed for at svare, men henviser til henholdsvis politiets årlige rapporter om hadforbrydelser og PET’s årlige vurdering af terrortruslen.