Moskéer står ikke i høj kurs hos et bredt politisk flertal i Danmark. Stormoskéer står endnu lavere, og stormoskéer drevet af yderligtgående islamister kan det nærmest kun gå for langsomt med at få lukket og slukket, hvis det ellers var muligt.
En sådan moské er den kontroversielle salafistiske Grimhøjmoské i Aarhus, der ifølge politiet har huset 22 af de 27 islamistiske syrienskrigere, som er kommet fra Østjylland. Berlingske kunne i går fortælle, at moskéen planlægger en renovering og udvidelse til fem-seks millioner kroner, og formanden for moskéen, Oussama el-Saadi, fortæller åbent, at man gerne tager imod donationer fra Mellemøsten.
Det budskab er en rød klud i ansigtet på det brede politiske flertal, som i årevis har forsøgt at bremse islamismen herhjemme. Allerede i maj 2016 blev den daværende Venstre-regering enig med de andre borgerlige partier og Socialdemokratiet om den såkaldte forkynderlov, der skulle stoppe adgangen for udenlandske forkyndere, som undergraver danske love og værdier og understøtter ”parallelle retsopfattelser”.
Der blev oprettet en liste over uønskede forkyndere, og allerede på det tidspunkt aftalte partierne, at det skulle undersøges, om man også kunne stoppe udenlandske donationer til trossamfund og foreninger, som undergraver demokrati, menneske- og frihedsrettigheder.
I maj 2019 vedtog den daværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti så rammerne for et forbud imod de udenlandske donationer. ”Fysiske og juridiske” personer skulle kunne optages på en forbudsliste, hvis de med økonomisk støtte undergraver demokrati og frihedsrettigheder.
I valgkampen gik Socialdemokratiet et skridt længere med et forslag om, at donationer fra bestemte lande skulle forbydes, men det har den socialdemokratiske regering siden måttet opgive.
Hverken Justitsministeriet eller Udenrigsministeriet har kunnet se en sådan ordning for sig, uden at det ville få uoverskuelige konsekvenser, blandt andet for erhvervslivet.
Først i februar i år lykkedes det at få en ny aftale mellem Socialdemokratiet og de borgerlige partier, og senere på måneden udsendte udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) et lovudkast, der egentlig skulle have været fremsat i april, men det satte coronakrisen en stopper for.
Nu er planen, at lovforslaget fremsættes først i det nye folketingsår, oplyser Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører Rasmus Stoklund. Ordførere fra de borgerlige partier står i kø for at klandre regeringen for, at det har trukket ud med forbuddet mod de udenlandske donationer, men nøgternt set havde de selv i flere år regeringsmagten og dermed chancen for at have fået loven vedtaget.
Det er bare ikke sket. Af den simple grund, at det i praksis er uhyre svært at gøre noget effektivt. I lovudkastet fra februar nævnes flere konkrete problemer: En forbudsliste må baseres på åbne kilder, og det bliver et begrænset antal personer, som kommer til at stå på den. Det kan blive svært at identificere en organisation i udlandet. Og hvilke personer står egentlig bag de donerende organisationer?
Dertil kommer, at man vil sætte en grænse for gaver på 10.000 kroner. Den forrige regering foreslog 20.000 kroner. Men hvad stiller man så op, hvis en fiffig mellemøstlig donor finder på at dele en eventuelle milliongave op på 100 personer, der hver sender 9901 kroner?
Socialdemokratiet ønskede egentlig, at alle donationer skulle kunne forbydes uanset beløbets størrelse, men det satte Justitsministeriets embedsmænd en stopper for. Det ville blive helt ude af proportion og umuligt at administrere.