”Hvordan taler man nemt om det svære?” er titlen på en vejledning fra Undervisningsministeriet, som over for folkeskolens lærere og ledere indskærper, at ”kontroversielle emner er i sig selv vigtige for samfundet”, og derfor bør de også indgå i undervisning og opdragelse.
Men ifølge Dennis Hornhave Jacobsen, formand for Foreningen af lærere i historie og samfundsfag, er det påfaldende, at et af de seneste årtiers mest kontroversielle emner, Muhammed-krisen om Morgenavisen JyllandsPostens 12 karikaturtegninger fra 2005, overhovedet ikke omtales i vejledningen, som er udarbejdet i 2019 og tilgængelig via Børne- og Undervisningsministeriets portal for undervisningsmateriale, emu.dk. Dermed vælger ministeriet ikke at tale nemt om det svære, men at ”holde det kontroversielle ud i strakt arm”, mener han.
”Det bliver først kontroversielt, når vi præsenterer eleverne for et emne, hvor der er noget på spil for dem, men det emne er fuldstændigt taget ud af ligningen i det her hæfte. Så det er fint at give nogle generelle redskaber til, hvordan man kan arbejde i klasserummet, men det er stadigvæk lærerne, der skal fylde indholdet i de her metoder,” siger han.
Torsdag medvirker børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i en forespørgselsdebat i Folketinget, hvor hun skal svare på, hvordan hun vil sikre opbakning til læreres ytringsfrihed, og hvorfor der ikke er adgang til undervisningsmateriale om Muhammed-tegningerne via emu.dk.
Ministeren har på et samråd tidligere svaret, at hun ikke vil pålægge lærere at bruge tegningerne i deres undervisning, og at der er mange andre relevante emner, emu.dk ikke har et materiale om, for eksempel Første Verdenskrig og ungdomsoprøret. Men ministeren refererer samtidig til, at der på emu.dk er links til materiale om undervisning i kontroversielle emner, hvoraf ”Hvordan taler man nemt om det svære?” er det mest konkrete. Her gives eksempler på kontroversielle emner som homoseksuelles ret til adoption, fri hash, aktiv dødshjælp og retten til at slå sine børn.
Men ved hverken i denne vejledning eller andre steder at behandle Muhammed-krisen placerer Børne- og Undervisningsministeriet ifølge Dennis Hornhave Jacobsen ansvaret hos den enkelte lærer.
”Jeg savner, at politikerne bliver helt specifikke på, hvordan de skal sikre lærernes ret til at udtrykke sig. Det er stadig lærerne, der står i yderste led og kommer til at tage ansvar for det, hvis nogen i klassen bliver stødt, eller hvis der er nogen, som oplever, at det er kontroversielt, at deres børn får vist eller ikke får vist Muhammed-tegningerne. Lige nu kan begge dele udlægges som kontroversielt,” siger han.
Ifølge De Konservatives undervisningsordfører, Mai Mercado, som har været med til at rejse forespørgselsdebatten, handler sagen ikke om kontroversielle emner generelt, men specifikt om Muhammed-krisen.
”Det har aldrig været mit ærinde, at vi skal tvinge lærere til at vise eleverne tegninger af Muhammed. Muhammed-krisen er et bredere og større emne, som jeg synes er så vigtigt, at det burde stå på historiefagets kanonliste. Men som minimum burde der være links til bare ét specifikt materiale om emnet på emu.dk,” siger Mai Mercado.
Hun synes, det er fint, at lærere er fri til at ytre sig og vælge materialer og metoder, men hun påpeger, at der også ligger et signal i, hvad der ikke findes materialer om.
”Hvis man som lærer er i tvivl om, hvorvidt det er en god eller dårlig idé at undervise i Muhammed-krisen, og man så finder nul materialer om emnet, så tænker man nok, at det er en dårlig idé.”
Hun bakkes op af Dansk Folkepartis folkeskoleordfører, Alex Ahrendtsen, som ligeledes gerne ser Muhammed-krisen som kanonpunkt eller obligatorisk emne med tilhørende materiale på emu.dk.
”For mig er det afgørende, at staten og ministeren stiller sig bag lærerne i stedet for at vælge det lette standpunkt at blande sig udenom.”
Også SF’s børne- og undervisningsordfører, Jacob Mark, har været med til at rejse forespørgselsdebatten og mener, at det er for uklart beskrevet, hvordan lærere skal forholde sig i forhold til Muhammed-krisen og andre kontroversielle emner.
”Vi ønsker dels, at ministeren slår fast, at vi i Folketinget altid er på lærerens side, når det handler om lærernes ret til at undervise i kontroversielle emner. Dels vil vi gerne have en bedre beskyttelse af lærerne, så de ikke står så alene, når de har truffet et pædagogisk valg om at vise tegningerne eller undervist i noget, der er svært,” siger Jacob Mark, som ønsker, at der på alle skoler ligger en beredskabsplan, så skoleleder, forvaltning og politi er klar til aktion, hvis der foreligger en trussel mod en lærer.
”Jeg mener ikke, man skal diktere, præcis hvordan læreren skal undervise. Hvis en lærer vælger at vise Muhammed-tegninger, så har jeg deres ryg, og hvis der er lærere, som vælger at fortælle om Muhammed-krisen uden at vise Muhammed-tegningerne, så har jeg også deres ryg. Jeg vil gerne have, at hele Folketinget i dag kan sende et signal om, at vi har metodefrihed i Danmark, men at der også skal være plads til at undervise i meget svære emner,” siger Jacob Mark.
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har ikke ønsket at kommentere sagen, men henviser til sit samrådssvar fra efteråret.