Multitasking giver hukommelse som en guldfisk

Hvor længe kan vi koncentrere os? Nogle siger otte sekunder, andre flere timer. Ifølge en biomediciner er vi nødt til at skelne mellem evnen til at fokusere, fastholde og skifte opmærksomhed

Postdoc i biomedicin Emma Louise Louth ser også på multitasking-myter som påstanden om, at kvinder skulle være bedre hertil end mænd. Det har intet på sig, men er formentlig opstået, fordi man traditionelt antager, at kvinder både skal holde styr på hjemmet og jobbet, mens mænd formodes at koncentrere sig mest om det sidste.
Postdoc i biomedicin Emma Louise Louth ser også på multitasking-myter som påstanden om, at kvinder skulle være bedre hertil end mænd. Det har intet på sig, men er formentlig opstået, fordi man traditionelt antager, at kvinder både skal holde styr på hjemmet og jobbet, mens mænd formodes at koncentrere sig mest om det sidste. Foto: Getty images.

I et forsøg sidste år på Stanford University i USA fik en gruppe studerende vist billeder, de bagefter skulle prøve at huske. Mens billederne blev vist, blev forsøgspersonernes hjerneaktivitet målt.

Forsøgspersonerne blev derefter interviewet om deres vaner med at multitaske ved for eksempel at sende sms’er eller se Youtube midt i lektierne. Det viste sig, at de personer, der var mindst opmærksomme under visningen af billederne, huskede dårligst — og var de samme, der plejer at skifte mellem mange opmærksomhedspunkter.

Forsøget omtales i bogen ”Opmærksomhed” af postdoc i biomedicin ved Aarhus Universitet Emma Louise Louth, som lige er udkommet i Aarhus Universitetsforlags ”Tænkepauser”-serie.

Forsøget viser, at vaner spiller en stor rolle for, hvordan hjernen arbejder. Er vi vant til at rette opmærksomheden ét sted hen, bliver vi gode til dét. Flytter vi den ofte, mestrer vi dét — men prisen kan være en hukommelse som en guldfisk, kun otte sekunder tilbage.

”Det har været diskuteret, hvor længe vi kan fastholde vores opmærksomhed. Ved en universitets-forelæsning er vurderingen 10-15 minutter. Men andre, mindre krævende aktiviteter kan vi have opmærksomhed på meget længere,” siger Emma Louise Louth.

Sagen er jo, at tv-serier og computerspil er skruet sammen, så opmærksomheden belønnes med det forløsende hormon dopamin, så vi kan blive ved i timevis, mens en lærebog i fysik er sværere at skrive på den måde.

Moderne hjernescanninger har vist, at opmærksomhed, motivation, læring og hukommelse er placeret hver sit sted i hjernen, men at disse funktioner helst skal samarbejde, hvis vi skal blive klogere. Vores hjerne skal også både kunne fokusere, fastholde og skifte opmærksomhed — og de tre funktioner sidder også hver sit sted i hjernen.

”Hvis for eksempel man lider af opmærksomhedsforstyrrelsen adhd, kan man godt fokusere, men man er tilbøjelig til at forblive hooked på ét opmærksomhedspunkt og dårlig til at forlade det igen, når noget mere væsentligt dukker op,” forklarer forskeren.

I forbindelse med begrebet multitasking afliver Emma Louise Louth i øvrigt to myter, Den ene er, at ordet betyder, at man har opmærksomheden rettet mod to ting samtidig. Dette lader sig ikke gøre. Derfor handler det om, at man hurtigt kan skifte.

”Når jeg fortæller om det, siger folk, at de sagtens kan køre på cykel og høre en podcast eller køre bil og snakke med sidemanden. Men hver gang, aktiviteten virkelig kræver opmærksomhed, er du nødt til at afbryde den anden aktivitet. Når du snakker og kører bil, er du mindre opmærksom på trafikken, men det går nok, fordi samtalen straks stopper, hvis der sker noget i trafikken,” forklarer Emma Louise Louth, som tilføjer, at det at sende sms’er er langt mere opmærksomhedsfastholdende og livsfarligt at kombinere med bilkørsel.

Den anden multitasking-myte er påstanden om, at kvinder skulle være bedre hertil end mænd. Det har intet på sig, men er formentlig opstået, fordi man traditionelt antager, at kvinder både skal holde styr på hjemmet og jobbet, mens mænd formodes at koncentrere sig mest om det sidste.

Det store spørgsmål er imidlertid, om de yngre generationer, der er vokset op med smartphones, risikerer at multitaske for meget, fastholde opmærksomhed og glemme det meste ligesom forsøgspersonerne fra Stanford. Det tror Emma Louise Louth godt, der kan være noget om.

”Jeg tror, personer i 40-50-årsalderen er bedre til at holde opmærksomheden ét sted, mens de yngre generationer har vænnet sig til at skulle filtrere alle de ding og blip, der konstant forstyrrer. Men den gode nyhed er, at vores hjerne ikke ændrer sig grundlæggende over kun én generation, så enhver vil kunne træne sig selv i et holde sin opmærksomhed ét sted i længere tid.”