Prøv avisen

Mundbind foreløbigt frem til 1. oktober

* Torsdag træder nye regler for blandt andet restauranter, caféer og barer i kraft i 17 kommuner i hovedstadsområdet.

* Den tilladte åbningstid bliver begrænset til klokken 22. Dertil vil politiet holde ekstra øje med, at folk ikke stimler sammen, når serveringssteder lukker.

* Der indføres krav om mundbind, medmindre man sidder ned. Kravet gælder både gæster og ansatte, der har kontakt med gæster.

* Der indføres krav om skiltning, der angiver, hvor mange personer der maksimalt kan være til stede.

* Der er skærpet fokus på, at kravet om en meters afstand for gæster bliver overholdt.

* Tiltagene gælder Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, København, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk.

* Reglerne gælder fra 17. september og foreløbigt frem til 1. oktober.

Kilder: Rigspolitiet, Retsinformation.

/ritzau/