Prøv avisen

Mundbind kan hjælpe i genåbning af samfundet

I dag var den første dag med brug af mundbind i myldretidstrafikken. Brugen anbefales, hvis det ikke er muligt at holde en afstand på mindst en meter. Her er det i Københavns Metro. – Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Der mangler stadig videnskabelig evidens for, at brug af mundbind bremser corona, men eksperter mener alligevel, at brugen af mundbind i myldretidsbusser og -tog er fornuftig

Mens mindst 130 lande anbefaler mundbind i det offentlige rum, har de danske sundhedsmyndigheder hidtil tøvet med at lade masker være en del af den officielle corona-strategi.

Men i dag var den første hverdag efter Sundhedsstyrelsens anbefaling om at bære mundbind i offentlig transport i myldretiden. Anbefalingen kommer på et tidspunkt, hvor der stadig ikke er klar videnskabelig evidens for, at mundbind er et effektivt redskab i kampen mod corona. De vigtigste anbefalinger er stadig at holde afstand og have god håndhygiejne, men mundbindet kan være et godt supplement i situationer, hvor mennesker er tæt sammen.

Sådan lyder vurderingen fra to virologer og en afdelingsleder ved Statens Serum Institut.

”Når samfundet åbner, kan det være en god idé at bruge mundbind i særlige situationer, for eksempel ved trængsel i myldretiden. Men samtidig er den videnskabelige evidens for, at mundbind bremser corona, ikke bundsolid. Det vigtigste er stadig at holde afstand og have god håndhygiejne,” siger Søren Riis Paludan, professor ved afdelingen for biomedicin på Aarhus Universitet.

Han peger på, at mundbind hidtil ikke har været en del af corona-strategien i hverken Norge, Finland eller Danmark, selvom det er nogle af de lande, der mest effektivt har bremset pandemien.

”Timingen for den nye anbefaling virker måske ikke helt logisk, for smittetrykket herhjemme er stadig meget lavt. Men hvis mundbind har en lille effekt, kan det være en god idé. En bagside kan være, at det at bære mundbind påvirker tilliden mellem mennesker. Derfor skal der efter min mening være et ret stort ydre fareelement for at forsvare, at mennesker skal bære masker, når de er sammen. Samtidig skulle vi nødig ende i en situation, hvor mennesker bliver udskammet, hvis ikke de bærer mundbind, eller at mundbind bliver et politisk statement som i USA,” mener Søren Riis Paludan.

Professor i virologi ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen vurderede i foråret, at gevinsten ved at bruge mundbind var begrænset. Han peger på, at der siden er sket en holdningsændring til brugen af masker i videnskabelige kredse.

”Evidensen for, at masker begrænser corona, er stadig begrænset. Studier fra laboratorier viser, at maskerne filtrerer virus. Hvis ellers mundbind bruges korrekt, så vil der være en vis effekt ude i befolkningen. Men det er vanskeligt at gennemføre den slags studier efter bogen, for jo færre, der er smittede, desto flere skal bære maskerne korrekt for, at den slags studier kan give klare resultater,” siger Allan Randrup Thomsen.

Han understreger, at det er svært at lave studier af effekten af mundbind i for eksempel Danmark lige nu, hvor corona er en relativt sjælden sygdom.

”Personligt vil jeg anbefale at bruge masker i situationer, hvor det er svært at holde afstand, for eksempel i busser og tog. Hvis vi får en stigning herhjemme, vil det være nyttigt at anbefale mundbind i andre situationer, hvor mennesker er tæt sammen – for eksempel i supermarkeder. Der skal være et vist smittetryk i samfundet for, at det giver mening generelt at anbefale mundbind i det offentlige rum, og det smittetryk har vi ikke i Danmark,” siger Allan Randrup Thomsen.

Brian Kristensen, der leder en central enhed for infektionshygiejne ved Statens Serum Institut, mente i foråret ikke, at der var grund til, at den almindelige dansker gik med mundbind. Det samme sagde Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm, der i april udtalte, at masker kan give en falsk tryghed.

”Der er ikke kommet nogen ny evidens for brugen af mundbind siden da. I foråret var størstedelen af samfundet lukket ned, og dengang gav mundbind ikke mening. I takt med genåbningen af samfundet efter sommerferien rammer vi en virkelighed, hvor mennesker i nogle situationer er tæt sammen. I de tilfælde kan mundbindet være et supplement til anbefalinger om afstand og håndhygiejne,” siger Brian Kristensen og henviser til, at Sundhedsstyrelsen siden den 9. juli har anbefalet brugen af mundbind i særlige situationer.

På Aarhus Universitet forsker professor i statskundskab Michael Bang Petersen løbende i danskernes adfærd under corona som en del af Hope-projektet. Han siger til videnskab.dk, at det kun er et spørgsmål om tid, før vi får flere påbud om mundbind.

”Set fra et politisk perspektiv så vil jeg formode, at myndighederne vil strække sig temmelig langt for at undgå en nedlukning igen. Det vil betyde, at man vil tage fat i alle håndtag. Derfor bliver det svært ikke at tage mundbind i brug i større eller mindre grad,” mener Michael Bang Petersen.