Prøv avisen

Munkenes guddommelige øl

Trappistmunkene i Westvleteren brygger ifølge amerikanske ølkendere den bedste øl i verden. - Foto: Riflemann/ Wikimedia Commons

Verdens bedste øl brygges ifølge amerikanske ølkendere af belgiske trappistmunke. Og det er en eftertragtet vare, der er svær at få fingrene i, for øllet sælges kun til en lille, udvalgt skare efter strenge regler

Det er ikke sikkert, at trappistmunkene i Westvleteren ville formulere det sådan. Men for de ølkendere, som har forsøgt at skaffe sig smagsprøver på munkenes øl, er der ingen tvivl om, at det er nemmere for en kamel at slippe gennem et nåleøje end for en øl-elsker at få adgang til humlens paradis.

Vil man købe en af de tre øltyper, der produceres på Saint Sixte-klostret 150 kilometer vest for Bruxelles, må man væbne sig med tålmodighed og underkaste sig trappistmunkenes strenge regler. Men så hører man også til de få udvalgte, som det times at smage verdens efter sigende bedste øl.

Trappistøl hører i sig selv til øllets elite. Kun syv ølmærker, seks belgiske og ét hollandsk, har lov at kalde sig trappistøl. Mens klosterøl kan være produceret af traditionelle bryggerier på licens af de klostre, der lægger navn til, skal trappistøl fremstilles på klostrene af trappistmunke, en gren af cistercienserordenen.

Og en del af fortjenesten ved bryggeriet skal gå til velgørende formål.

Trappistmunkene i Westvleteren har brygget øl til mere end eget forbrug siden 1938.

Munkene havde engageret nogle håndværkere til at restaurere klostret, og i kontrakten stod, at håndværkerne foruden arbejdslønnen skulle beværtes med en pint øl om dagen.

Rygtet om det gode trap-pistøl spredte sig hurtigt, og allerede efter Anden Verdenskrig besluttede den daværende abbed, Gerardus, at begrænse ølproduktionen, så den ikke skulle tage overhånd i forhold til munkenes åndelige liv i bøn og askese.

Således levede de 22 trappistmunkes hverdag tilbagetrukket fra den timelige verden, optaget af kontemplativ meditation og hårdt fysisk arbejde. Indtil en amerikansk internet-hjemmeside for øl-entousiaster i 2005 kårede Westvleteren 12 til verdens bedste øl ud af 30.000 forskellige.

I tusindtal begyndte øllets pilgrimme at valfarte til klostret i håb om at smage det himmelske bryg. Kilometerlange bilkøer snoede sig frem til kosterporten og skabte både trafikkaos omkring landsbyen og postyr og alarm i munkenes før så fredelige kloster.

Aldrig er det faldet klostret ind at løse problemet ved at øge produktionen og lade øllet forhandle andre steder. Saint Sixte-klostret fremstiller troligt de 4750 hektoliter om året af den eftertragtede øl, som blev fastsat af abbed Gerardus.

– Præcist det kvantum, som tillader klostret at overleve økonomisk og hjælpe de fattige ifølge broder Marc, der passer det lille museum, som er indrettet til at informere gæsterne.

For at styre salget sælger munkene nu kun de to mørke Westvleteren 12 og Westvleteren 8 samt den almindelige Westvleteren på telefonisk forudbestilling.

På klostrets hjemmeside informeres om, hvilke dage man kan bestille hvilken øl, som derefter kan afhentes på stedet nogle dage senere. Kun én slags ad gangen og maksimalt tre kasser à 24 flasker, som udleveres til det køretøj, hvis nummerplader blev opgivet under bestillingen. Prisen er 285 for en kasse Westvleteren 12, lidt mindre for de to andre ølsorter. Plus 90 kroner i pant, som kun refunderes ved at levere kasse og flasker tilbage til klostret.

Men kun de stærke i troen når igennem telefonstormen og får lov at bestille.

– Jeg lod tre mobiltelefoner gentage opringningen, indtil jeg kom igennem. Det lykkedes efter 158+156+148 opkald, fortæller en Westvleteren-entusiast på en hjemmeside for fransksprogede ølelskere.

Øllet må ikke videresælges. Og lykkes det ikke at bestille, kan man smage en Westvleterer i ølstuen Freden, som munkene har indrettet over for klostret. Det eneste sted i verden, som serverer verdens bedste øl.

bpedersen@kristeligt-dagblad.dk