Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Murerkunst under kirketaget

Thomas Bertelsen med et udvalg bag sig på væggen af de omkring 50 portrætter og figurer, som håndværkerne gennem mere end 100 år har moret sig med at lave, når de har været oppe for at understryge kirketaget. Foto: Asbjørn Sand/Scanpix

Nationalmuseets nye undersøgelser af Vor Frue Kirke i Nyborg afslører et enestående fund af lokal folkekunst

I alt gemmer der sig her et halvt hundrede portrætter og figurfremstillinger, udført i samme grove opmuringsmørtel, som har været brugt til understrygning af kirkens tegltag. De putter sig i halvmørket, skjult i kroge og nicher på kirkeloftet over kirkens hvælvinger, og det er Nationalmuseets netop afsluttede kortlægning af kirken, der nu afslører dette upåagtede stykke folkekunst, som hidtil kun har været kendt af en meget begrænset kreds.

Nationalmuseets undersøgelser offentliggøres i værket ”Danmarks Kirker”, der i disse år er i gang med beskrivelse af kirkerne på Fyn samt Vestjylland og det gamle Vejle Amt.

”Der er tale om et enestående fund af folkekunst,” fastslår bygningsredaktør Thomas Bertelsen, der sammen med Rikke Ilsted Kristiansen og Kirstin Eliasen er forfatter til det nye hæfte om Vor Frue Kirke i Nyborg, baseret på halvandet års forudgående undersøgelser af kirken og dens historie.

”På sin vis kan man sige, at det jo er en slags graffiti, og det er for eksempel ikke usædvanligt, at håndværkerne har efterladt en inskription på murene på et kirkeloft, når de har afsluttet en reparation. Dem finder vi over 100 af i Vor Frue Kirke i Nyborg. Portrætterne her, hvor håndværkerne har moret sig med at portrættere hinanden eller borgere fra byen, når de har haft en rest mørtel til overs, er derimod enestående, både med hensyn til mængde og kvalitet. Især nogle af de ældste er af forbløffende høj kvalitet.”

Alene forskellen i kvalitet fortæller om håndværkslivets vilkår gennem de mere end 100 år, påpeger Thomas Bertelsen:

”I gamle dage blev et arbejde som understrygning af et kirketag udført på timeløn, så dengang var der bedre tid til også at lave lidt sjov sammen. I dag afgiver man et tilbud, og så er der ikke længere tid, for nu skal man være hurtigt færdig. Det kan også forklare, hvorfor kvaliteten af de ældste portrætter er bedst, og hvorfor de bliver dårlige og sjuskede, efterhånden som vi kommer op i tiden.”

Formentlig er idéen til portrætterne opstået, når nogle af de gamle murere har været til gudstjeneste i Vor Frue Kirke og fordrevet tiden - mens de andægtigt lyttede til præstens prædiken - med at se sig rundt i kirkerummet, for også der finder man mange ansigter - og der har været endnu flere.

I hvert fald er der en påfaldende lighed mellem den skjulte murerkunst under kirketaget og de i alt 18 hoveder fra 1300-tallet, der er udhugget i kalksten øverst på søjlerne i Vor Frue Kirkes sideskibe: Kvadratiske konsoller i kalksten på 30x30 centimeter med udhuggede portrætter af adel og borgere - og et enkelt Kristus-hoved - fra senmiddelalderen, og hertil kommer de ansigter, som i en kort periode også udsmykkede hovedskibet.

”I 1871-72 satte man her en række ansigtskonsoller op i gips, men de var af så ringe kvalitet, at de ret hurtigt, ved en senere restaurering, kom ned igen, men de har nok også sat gang i idéerne hos murerne,” mener Thomas Bertelsen.

Nationalmuseet har i andre kirker fundet en enkelt eller to ansigter, som kunstnerisk anlagte håndværkere har moret sig med at kreere i deres pauser. At der i Nyborg - i modsætning til andre steder - nærmest er gået sport i murernes folkekunst under kirketaget, skyldes måske, at den høje kvalitet hos de ældre portrætter har inspireret til efterfølgelse.

”Med en enkelt undtagelse er kunstnerne anonyme, men vi kender navnet på en af de murere, der står bag en gruppe af portrætter fra begyndelsen af 1900-tallet, for han har undtagelsesvis signeret og dateret sine værker. Det er samtidig også nogle af de bedste. Ole Marius Rasmussen, som han hed, blev murersvend i slutningen af 1800-tallet og siden murermester og medlem af byrådet for Socialdemokratiet. Han var blandt andet aktiv i amatørteaterlivet i Nyborg, og det ser ud til, at han blandt sine portrætter har en del teatermennesker i historiske kostumer.”

Den høje kvalitet og den detaljerigdom, som kendetegner især de ældre portrætter, indikerer for Thomas Bertelsen, at der - omend mere eller mindre karikeret - er tale om portrætter af levende model, af kolleger og borgere fra det gamle Nyborg. Portrætgalleriet omfatter således blandt andet en betjent med hjelm, som var uniformen i 20'erne, og en mand i kittel, der kunne være brugsuddeler eller købmand. Men der er også billeder af dyr, og sågar en lille Fanden med horn i panden.

Kortlægningen af Vor Frue Kirke, der er fra slutningen af 1300-tallet, har i øvrigt for første gang fundet beviser på, at der har ligget en ældre kirke på stedet.

”Det kan vi blandt andet se ved, at man i Nyborg først har bygget kirkeskibet, i modsætning til det normale, hvor man er begyndt med koret. I Nyborg gjorde man det omvendt, fordi man her har kunnet bruge koret i den gamle kirke under byggeriet,” fortæller Thomas Bertelsen.

Nationalmuseet har ligeledes fundet sten genbrugt i den nye kirke, og på kirkeloftet over hvælvingerne finder man resterne af den midlertidige gavlmur mod øst, som siden blev brudt ned, da koret til sidst blev bygget.

Derfor er kirkelofterne altid er det mest spændende steder, mener Thomas Bertelsen. For det er her, man finder sporene fra en kirkes tidligere bygningshistorie, godt gemt i mørket over kirkens hvælvinger, og sammen med dem kan der vise sig overraskelser som fundet af folkekunsten under kirketaget i Nyborg.

Portrætterne gemmer sig i halvmørket, i kroge og nicher, og har hidtil kun været kendt af en mindre kreds, men er nu kommet med i ”Danmarks Kirker”, hvor Thomas Bertelsen er bygningsredaktør. Foto: Asbjørn Sand
Blandt portrætterne er både en nar og en Fanden med horn i panden, men de fleste forestiller håndværkere og - formentlig - gamle borgere i Nyborg. Den detaljerigdom, der præger de fleste af portrætterne, indikerer, at der i langt de fleste tilfælde er tale om portrætter efter levende model. Foto: Asbjørn Sand
Enkelte af portrætterne er malet med hvid kalk, og/eller - som denne vilde herres portvins-tud - med rødt smulder fra en knust teglsten. Foto: Asbjørn Sand
Den kirkelige folkekunst i Nyborg er godt gemt på loftet over kirkens hvælvinger. Kun en enkelt af kunstnerne kender man navnet på, nemlig den nyborgensiske murer Ole Marius Rasmussen. Han er mester for en større gruppe af portrætter og dyremotiver fra begyndelsen af 1900-tallet, som han undtagelsesvis har signeret og dateret. Foto: Asbjørn Sand