På Vikingecenter Fyrkat findes en væg med skilte for alle sponsorerne af museet. På et af skiltene står ”Arbejdsmarkedets Feriefond”. For Vikingecenter Fyrkat har fået to donationer på i alt 5,7 millioner kroner fra Arbejdsmarkedets Feriefond.
Aftalen med museet i Nordjylland var, at de små seks millioner kroner var en donation, men det blev udformet som et lån med den underliggende forståelse, at lånet enten en dag skulle eftergives eller rentefrit forlænges i det uendelige. Men i 2016 blev aftalen pludselig ændret. Og det ene lån skal i princippet tilbagebetales i år.
Nu venter Nordjyllands Historiske Museum, der ejer vikingecentret, på en afgørelse i sagen fra Beskæftigelsesministeriet. Skal museet betale pengene tilbage eller ej?
Uvisheden er en stor belastning for det nordjyske museum, men det er ikke en enestående situation. Arbejdsmarkedets Feriefond indgik nemlig aftaler om donationer i form af gældsbeviser med mange museer og oplevelsesinstitutioner. Organisationen Danske Museer har opgjort det samlede beløb til 876 millioner kroner. Problemet opstod, da et bredt forlig i Folketinget i 2014 besluttede at rykke penge fra fonden til statskassen – i alt blev fondens beholdning i løbet af et par år reduceret med 360 millioner kroner. Fonden, der nu manglede penge til at opfylde sit formål, ville derfor have lånene tilbagebetalt.
Lånene var udformet, så de løb i 25 år, og de første gældsforpligtelser forfalder i år. For andre organisationer skal gælden først indfries i 2037, hvorfor problemet er stort, men ikke presserende.
Men for Nordjyllands Historiske Museum skal pengene falde i år. Det samme gælder for Ringkøbing-Skjern Museum med en gældspost på over 13 millioner kroner, for dele af Stenaldercenter Ertebølles gæld på syv millioner kroner og for Middelaldercentret på Falster, som skal betale 14 millioner kroner i år.
Middelaldercentret har håndteret revisorens forbehold til regnskabet ved at indhente et svar fra Arbejdsmarkedets Feriefond, hvor fonden skriver, at den ikke vil kræve gælden tilbagebetalt i år, da fonden – ligesom museerne – venter på en afgørelse fra Beskæftigelsesministeriet. Det har parterne nu ventet på i snart tre år.
Museumsdirektør for Ringkøbing-Skjern Museum Mette Bjerrum Jensen fortæller, at den potentielle gæld påvirker museets udviklingsarbejde. Især i forhold til de lokationer, hvor lånene er blevet brugt, og fonden derfor har pant i bygningerne. Hvis museet ender med at skulle betale beløbet tilbage, kan feriefonden se frem til at eje en klynge lerklinede jernalderhuse eller dele af Bork Vikingehavn, da museet på ingen måde kan finde penge til at betale.
Museumsledelsen vil faktisk gerne udbygge vikingehavnen, men ledelsen holder igen med at søge penge til projektet, da midlerne – hvis lånet skal tilbagebetales – måske kan blive blandet sammen med gælden, eller at museet helt må lukke.
”I forhold til udviklings- arbejdet er uvisheden megatræls. Den uafklarede situation gør det svært at tale med fonde, da fondsledelserne udmærket er klar over problemstillingen.”
Problemet er ikke kun gældende i forhold til udvikling, men også afvikling. Husene i Dejbjerg Jernalder holder i 25-30 år, hvilket betyder, at husene snart ikke holder længere. Museumsdirektøren overvejer, om husene har udspillet deres rolle. Men hvis lånet forlænges, er museet ifølge den oprindelige aftale forpligtet til at vedligeholde bygningerne.
”Skal vi vedligeholde dem eller lukke dem ned? Vi ved det ikke,” siger Mette Bjerrum Jensen.
Direktør for Nordjyllands Historiske Museum Lars Nørbach stod i samme situation med Vikingebyen Fyrkat. Her har Mariager Kommune og museet selv betalt for at få restaureret husene i vikingebyen.
”Vi kan ikke vente på en politisk afgørelse, så er bygningerne en bunke grus. Vi har en større plan for hele Fyrkat, men jeg træder lidt på bremsen i forhold til planerne, da vi har en problematik, der ikke er løst.”
Fra Falster siger centerleder for Middelaldercentret Peter Vemming Hansen, at han ikke tager problemet alvorligt.
”Det er fuldstændig forrykt at investere alle de penge for så at tvinge museerne til at lukke – mod alt, hvad fonden lovede os, da vi fik pengene. Det er helt ærligt noget pjat. De skal opføre sig ordentligt i Beskæftigelsesministeriet.”
Centerlederen siger, at han ikke bruger tid på at bekymre sig, da han ikke kan forestille sig, at politikerne vil tvinge museer til at lukke på stribe. Men den manglende afklaring angående en samlet gæld på 27 millioner kroner til fonden påvirker trods alt også Peter Vemming Hansen.
”Vi skal have et generationsskifte i museets ledelse, og vi kan ikke byde en ny leder den nuværende situation. Så det bliver først gennemført, når der er en afklaring.”
”Forløbet har jo desværre stået på længe, fordi det har vist sig, at der er tale om en kompliceret sag, som blandt andet handler om statstøtteregler. Derfor har det i flere omgange desværre været nødvendigt at udskyde tidspunktet for en forventet løsning. Lige nu kan jeg ikke sige noget om, hvornår vi forventer at afslutte forhandlingerne med Europa-Kommissionen. Derfor kan jeg heller ikke give en garanti for, at vi har en løsning, inden året er omme. Det ændrer ikke på, at det er en sag, som jeg vil arbejde hårdt på at få løst.”
Niels M. Jensen, der er direktør for Organisationen Danske Museer, siger, at museerne står i en nødsituation.
”Politikerne skal løse problemet. De kan ikke bare blive ved at udsætte sagen. Andre museer vil komme i samme problemstilling de næste par år, hvor flere museer har gæld, der forfalder.”