Selvom danskernes kulturforbrug er større end nogensinde før, lider de klassiske kulturinstitutioner teatre, biblioteker og ikke mindst museerne under faldende besøgstal.
Moderne underholdningsindustrier som computerspil, internettet, forlystelsesparker, biografer og sportsbegivenheder har fanget danskernes interesse på bekostning af museerne. Og derfor må museerne til at tænke kreativt for ikke at tabe yderligere terræn, konkluderer forskere bag en ny stor undersøgelse om forholdet mellem kultur og økonomi i Danmark.
Museerne er udfordret, ikke mindst de statsstøttede museer. De skal til at vænne sig til, at de lever i en konkurrencesituation, hvor der er blevet mange kulturtilbud at vælge imellem, siger centerleder for Kulturpolitiske Studier på Danmarks Biblioteksskole, Dorte Skot-Hansen, der har stået bag den del af undersøgelsen, der vedrører de danske museer.
Hun mener, at museerne kan lære meget af den såkaldte oplevelsesøkonomi, hvor underholdning og kulturoplevelser må indordne sig markedstanken og som i museernes tilfælde gøre mere for at tiltrække flere tilskuere og besøgende.
Ifølge Dorte Skot-Hansen er det især formidlingen af udstillingerne, det halter med på museerne.
Der er ingen tvivl om, at museerne kan og skal lære noget af andre kulturtilbud, der i høj grad er underordnet oplevelsesøkonomien. Museerne er langt hen ad vejen alt for pæne og kedelige til, at folk gider at gå ind og se på deres udstillinger, siger hun.
Museumsinspektør Mikkel Thelle fra Nationalmuseet, der er en af de institutioner, der på det seneste er blevet kritiseret for, at deres udstillinger og markedsføringen af dem er ekstremt gammeldags, advarer dog imod at tænke for meget i snævre økonomiske rammer.
Det er klart, at vi skal tænke økonomisk og i tilskuertal, men jeg synes samtidig, at det er problematisk at reducere det enkelte museum til en virksomhed, der skal sælge en vare og give overskud. Museerne har en vigtig rolle som dannelses-institutioner og kulturarvsbærere, og det risikerer man at sætte over styr, hvis der ikke bliver tænkt i bredere samfundsmæssige rammer, siger Mikkel Thelle.
Han henviser til en undersøgelse fra England, hvor forskerne konkluderede, at museerne spiller en stor rolle som det kit, der binder borgerne fra de forskellige lag i samfundet sammen, ligesom de frivillige på museernes udstillinger samlet set fik større livsglæde. Konklusionen i den engelske undersøgelse var, at museernes havde en langt større betydning og indvirkning i samfundet, end hvad der kunne ses på museets egen bundlinje.
Derfor bør museerne i højere grad ses i et bredere samfundsmæssigt perspektiv end som en virksomhed i traditionel forstand, siger Mikkel Thelle.
Dorte Skot-Hansen forstår godt bekymringen, men tilføjer:
Hvis museerne ikke gør sig mere spændende, vil besøgstallet falde yderligere. Dermed risikerer museerne, at befolkning og politikere for alvor begynder at sætte spørgsmålstegn ved museernes legitimitet og særstilling i samfundet, siger hun.