Musik er lige så vigtigt som at ånde og spise

Musik går lige ind, uden om al tanke, vilje og fornuft, siger Peter Bruun, der dette efterår modtog Nordisk Råds Musikpris for operaen Miki Alone

- Musikken står mig så nær, at det for mig næsten ikke mere er en kunstart, men en livsform, siger Peter Bruun. -
- Musikken står mig så nær, at det for mig næsten ikke mere er en kunstart, men en livsform, siger Peter Bruun. -. Foto: Omar Ingerslev.

Fortæl lidt om den kunstart, der står dig nærmest.

- Musikken står mig så nær, at det for mig næsten ikke mere er en kunstart, men en livsform. For mig er musik næsten som at ånde og spise. Musik må på en måde være den kunstart, der står os alle nærmest, fordi den er følelsernes og stemningernes kunstart. Den går lige ind, uden om al tanke, vilje og fornuft. Det er muligt, at der er andre kunstarter, der betyder mere og kan fortælle os vigtige ting. Men det er musikken, der står os nærmest.

Hvad er din største kunstneriske oplevelse det seneste år?

- Det var at læse romanen Remember Me af den engelske forfatter og journalist, Melvyn Bragg. Min far var engelsklærer, og forfatteren har jeg lært at kende gennem nogle af hans venner i Oxford. Det var en meget stor oplevelse, hvad enten det nu var på grund af indholdet eller den kunstneriske kvalitet. Romanen er vistnok meget selvbiografisk. Den handler om er et par, som man følger, fra de mødes i ungdommen i universitetsmiljøet i Oxford i 1960erne. Som læser kommer man meget tæt ind under huden på dem. Det gjorde et stort indtryk på mig, og jeg identificerede mig meget stærkt med den mandlige hovedperson i bogen. Ellers er jeg er ikke den store romanlæser. Den side gik død for mig, da jeg for cirka 20 år siden insisterede på at læse Ulysses af James Joyce. Siden har jeg læst meget få romaner, men til gengæld en del lyrik.

Hvad er din seneste kulturoplevelse?

- I går hørte jeg Kopenhagen Kabarett med Helene Gjerris i det hyggelige Literaturhaus på Nørrebro. Fem friske og dog modne fyre og en skøn kvinde stod på scenen. Altså en herrevokalkvartet, en mezzosopransolist og en pianist, der sang tysk kabaretmusik fra 1930erne. Det var kinky, corny, fjollet og fantastisk sjovt og musikalsk. I sidste uge var jeg i Berlin for første gang i mit liv. Der så jeg Holocaustmonumentet ved Brandenburger Tor. Det var gribende at opleve de store firkantede sten på den bølgende brostensbund. Det er et stort et kunstværk skabt på en uhyggelig baggrund. Abstrakt, u-imødekommende, genstridigt. Det vender ens opmærksomhed indad, Gør opmærksom på, hvor alene man kan være.

Hvad vil du anbefale fra kulturudbuddet i Danmark lige nu?

- Ursula Andkjær Olsens aktuelle bog, Havet er en Scene. Hun kan føre og forføre med ord, så man føler sig som i en rutsjebane. Det er især, fordi hendes sprog er så musikalsk. Ordenes tanke og ordenes lyd sætter hinanden i kaotisk, hvirvlende bevægelse.

Hvilke andre kulturoplevelser sætter du pris på?

- Jeg kan lide næsten alle former for kulturoplevelser, og jeg vil især gerne gå mere i teatret. Det er mest et spørgsmål om at have tid og ikke være for doven til at komme ud af døren. Jeg bruger også en del tid på mere krops- og naturorienterede oplevelser som undervandsrugby og løbeture.

Er der kunstarter, du ikke interesserer dig for?

Det er jo hårdt at skulle sige: Maleri har jeg meget svært ved at blive fanget af, og museer med billeder kan nogle gange gøre mig meget træt. Jeg klarer det som regel ved at prøve at slappe helt af og bare drive rundt. Så er der som regel alligevel noget, der fanger mig.