Prøv avisen

Musik skal også være bæredygtig

De to ghanesiske musikere Akablay og Rex Omar er store i deres hjemland. De er nye andelshavere i det danske fair trade-projekt DiGiDi Ghana og kan nu få deres musik ud på verdensmarkedet. – Foto: Christina Christensen.

NYTÆNKNING: En række danske kunstnere er gået sammen om at bruge musik som våben mod fattigdom i fair trade-projektet DiGiDi Ghana. Og der er store perspektiver for projektet, pointerer ekspert i bæredygtig udvikling

Begrebet fair trade forbinder de fleste med fødevarer og tekstiler. Men det vil ændre sig. For forbrugere i den vestlige verden kan med personlige indkøb nu støtte bæredygtig produktion i udviklingslandene på en helt ny måde: Gennem musik.

En gruppe af kreative danskere og musikere er med støtte fra Danida og Verdensbanken i gang med at gennemføre et fair trade-projekt i Ghanas hovedstad, Accra, hvor lokale musikere hjælpes med at få deres musik distribueret ud på verdensmarkedet til 60 onlinebutikker i 22 lande gennem et globalt, digitalt distributionsnet ved navn DiGiDi. For nu skal musik bruges som våben mod fattigdom, forklarer Henrik Leschly, der sidder i DiGiDis ledelse.

De ghanesiske musikere får gennem DiGiDi typisk 60 af de 80 kroner, som en cd bliver solgt for på internettet. De resterende penge går til copyright og til selskabet. 60 kroner svarer til en pæn dagløn for en person i Ghana, så musikerne skal sælge 20 cder om måneden for at kunne leve godt, og det skulle være overkommeligt. Samtidig får musikerne på denne måde adgang til verdensmarkedet, og det har de tidligere været nødsaget til at flytte til udlandet for, siger Henrik Leschly.

Internationalt salg af fair trade-produkter er steget med 20 procent hvert år i det 21. århundrede, og Europa er det største marked for fair trade-produkter med anslået 60-70 procent af alle globale salg. Desuden er der stort potentiale for yderligere vækst på dette felt, fastslår Europa Parlamentet i rapporten Fair Trade in Europe 2005. Lektor i samfundsøkonomi på Institut 2 på Aalborg Universitet Mogens Ove Madsen synes, at musik som fair trade er spændende nytænkning.

Der er store perspektiver i et projekt som dette, fordi musik har en mellemfolkelig karakter, der appellerer til rigtig mange mennesker. Der er ingen tvivl om, at internettet skal bære det, for det er jo en stor fælled for at dele ting. Hvis projektet har et solidt musisk grundlag, som bygger på lokale traditioner, så har projektet gode chancer for at appellere bredt og til at udvikle en fællesskabsfølelse omkring, at musik kan være fair trade. Det vil give gode muligheder for at komme ud over grænsen og til Vesten, siger Mogens Ove Madsen.

Idéen til at starte DiGIDi-projektet i netop Ghana fik den nyuddannede musiketnolog Camilla Guldberg Andersen. Hun skrev sin afhandling om forholdene for ghanesiske musikere på Musikvidenskabeligt Institut i København. Forhold, hvor musikerne pålægges stor skat på deres musik, fordi den ghanesiske regering har bestemt, at der skal pålægges skat på al musik, der indeholder folklore og afrikanske rytmer. Da hendes netværk i Ghana var blevet stort, besluttede hun og DiGiDi at starte med at fokusere på Ghana.

Tilbagemeldingen har været overvældende. De ghanesiske musikere er utrolig glade for, at politisk neutrale folk udefra kan hjælpe dem med at navigere rundt i systemerne. Vi gør noget konkret for dem og har vist resultater i løbet af nogle måneder. Vi kan ikke garantere, at alle musikerne kan leve af indtjente penge gennem DiGiDi, men vi kan hjælpe musikerne med at få deres produkter ud på verdensmarkedet, og det er et vigtigt første skridt. Nu er det gjort tilgængeligt, og så forestår opgaven at gøre opmærksom på, at musikken eksisterer og kan købes, siger Camilla Guldberg Andersen.

Hun forklarer, at de ghanesiske musikere har været fanget i en konflikt med regeringen, der har stået på i hen ved 30 år. Musikerne kan ikke leve af deres musik i dag, fordi de skal betale stor skat, når musikken indeholder folklore og afrikanske rytmer. Derfor har mange musikere enten forladt Ghana for at overleve, eller også har de været nødsaget til at tage folkloren og de vestafrikanske rytmer ud af musikken for at undgå at betale skat. Dermed risikerer man på længere sigt at få ødelagt en århundredgammel musikalsk kultur.

ejlertsen@kristeligt-dagblad.dk