Musikalsk modgift: En dyb bas giver håb for patienter med corona-senfølger

Måske kan senfølger fra corona kureres med en kombination af lydbølger fra en dunkende bas og rolig musik. Metoden har allerede vist lovende resultater for patienter med smerter, angst og depression

"Videnskabeligt er det bevist, at musik kan hjælpe mod stress, angst og smerter. Men man har også fundet ud af, at musikken virker bedst, hvis patienterne præsenteres for en genre, som de godt kan lide," siger neurolog og overlæge Peter Michael Nielsen.
"Videnskabeligt er det bevist, at musik kan hjælpe mod stress, angst og smerter. Men man har også fundet ud af, at musikken virker bedst, hvis patienterne præsenteres for en genre, som de godt kan lide," siger neurolog og overlæge Peter Michael Nielsen. Foto: Anthony/Cottonbro/Pexel.

En behandlingsmetode, der kan helbrede tidligere coronaramte for deres senfølger, kan meget vel være en realitet inden for den nærmeste fremtid. Metoden indebærer hverken kemi eller stikkende nåle, men derimod afslappende musik og dybe bas-vibrationer.

Det er neurolog og overlæge på Holbæk Sygehus, Peter Michael Nielsen, der har udviklet metoden, som allerede er afprøvet og har vist lovende resultater på smerte-, angst-, og depressionspatienter.

Under selve behandlingen får patienten placeret et bælte om livet, hvori der sidder en slags højttaler. Ud af denne strømmer baslyde så dybe, at de knap opfanges af det menneskelige øre, men derimod som vibrationer, der strømmer ind i kroppens organer. Samtidig hører patienterne afslappende musik i høretelefoner. Denne kombination af baslyd og rolig musik kan noget helt specielt.

”Musikken i ørerne skal være smuk, så man er afslappet, men ikke så kedelig, at man falder i søvn. Den skal åbne sindet for basvibrationerne, der løber ind i kroppen. Her stimulerer de vagusnerven (den eneste nerve i kroppen, som direkte forbinder hjernen med maven, red.), der har en balancerende effekt på det sted i hjernen, hvor man oplever angst, depression og smerter,” fortæller Peter Michael Nielsen.

Ifølge ham er de typiske senfølger efter coronasmitte neurologiske. Der er tale om hovedpine, smerter i brystet, en udtalt træthed, som påvirker hjernens kognitive funktioner, samt smags- og lugteforstyrrelser, som måske også foregår i hjernen. Problemet med de fleste senfølger er, at uanset hvor meget man scanner og undersøger patienterne, finder man sjældent nogen fysiologiske tegn på, at der er noget galt. Peter Michael Nielsens tese er, at symptomerne fastholdes dybt inde i hjernen på det samme sted, som angst, smerter og depressivitet også kan fastholdes.

”Når hjernen er i balance, producerer vi stresshormonet noradrenalin i de situationer, hvor vi skal præstere eller flygte fra en fare. Det øjeblik, vi igen er i sikkerhed eller er færdige med at være på, skal stoffet gaba, der er et beroligende signalstof, tage over i hjernen, og produktionen af noradrenalin nedreguleres. Problemet for mennesker med senfølger er, tror vi, at produktionen af noradrenalin aldrig falder, og at gaba aldrig tager over. Det er netop derfor, vi gerne vil stimulere vagusnerven med baslyden, så den kan genoprette balancen i systemet,” forklarer han.

Musikken, som patienterne skal høre samtidig med, at de stimuleres med basvibrationer, er altafgørende. Forsøg har således vist, at præsenteres patienterne kun for vibrationerne fra bassen, så bliver den et irritationsmoment, og det bliver svært for dem at forblive i den sindstilstand, hvor det er muligt at påvirke den del af hjernen, der styrer blandt andet følelser og hukommelse.

Peter Michael Nielsen, der ud over at have arbejdet professionelt med musikstimulation i 30 år, også er amatørmusiker, har selv komponeret musikken, der bruges til patienterne. Der er flere forskellige genrer, og alle stykkerne varer omkring en halv time, som er den tid, patienterne skal sidde og modtage basvibrationerne.

”Videnskabeligt er det bevist, at musik kan hjælpe mod stress, angst og smerter. Men man har også fundet ud af, at musikken virker bedst, hvis patienterne præsenteres for en genre, som de godt kan lide. Derfor arbejder vi også med forskellige genrer, så patienterne i hvert fald kan fravælge, hvis der er musik, de slet ikke kan holde ud,” siger han.

Peter Michael Nielsen kombinerer den musik, der bruges til behandlingen, med lyden af fuglefløjt og rolige bølgeskvulp, som han selv har optaget. Lige nu arbejder han med et nyt stykke musik, som virker særligt lovende, fortæller han.

”Det er nogle meget smukke lyde, der kan minde om oplevelsen af at være på bunden af havet. Derudover bruger jeg kirketonearter, hvor de skalaer, jeg benytter, skaber en genkendelighed. Grundtonen skifter undervejs, og skalaerne bliver mystiske, så der på den måde kommer en udfordring af det intellektuelle. Og lige præcis det stykke musik ser det ud til, at folk med ellers forskellige musikpræferencer godt kan lide, fordi de tages ind i et andet univers, når de hører det. Og det er præcis den tilstand, vi tilstræber, at de skal komme i,” siger han.

Hvis alt går efter planen, vil de første resultater af Peter Michael Nielsens EU-støttede forskningsprojekt ”Behandling af senfølger til covid-19 infektion” ligge klar om cirka fem måneder.