Prøv avisen

Musikglade ældre får deres eget plejehjem

Musikplejehjemmet på Nørrebro i København er det sjette i rækken af såkaldte ”profilplejehjem”, der tager udgangspunkt i de ældres interesse- og værdifællesskaber, og i dag har udmøntet sig i plejehjem for blandt andet madentusiaster, dyreelskere, etniske minoriteter og homoseksuelle. - Foto: Petra Theibel Jacobsen

Københavns Kommune føjer i dag et plejehjem for musik til listen over specialiserede plejehjem. Ældre Sagen roser udviklingen, men advarer mod klassedelte plejehjem

Anna Margrethe Riis' røst er klar og fin, og selvom hun efterhånden kan komme til at glemme det meste, så husker hun hvert eneste ord i teksten. Den 98-årige kvinde har sunget, siden hun som lille pige fik plads i et børnekor: I kirken, for sine børn og for alle andre, der ville lytte.

Nu synger hun på Musikplejecentret Sølund, der indvies i dag.

Plejehjemmet på Nørrebro i København er det sjette i rækken af såkaldte ”profilplejehjem”, der tager udgangspunkt i de ældres interesse- og værdifællesskaber, og i dag har udmøntet sig i plejehjem for blandt andet madentusiaster, dyreelskere, etniske minoriteter og homoseksuelle.

”Folk er forskellige og har forskellige interesser og værdier. Det vil vi gerne matche også i vores plejetilbud,” siger sundheds- og omsorgsborgmester i København Ninna Thomsen (SF).

Og de nye plejehjem kan da netop også ses som en offentlig anerkendelse af den voksende individualisering i samfundet, siger Henning Bech, professor emeritus ved Institut for Sociologi på Københavns Universitet.

”Det moderne menneske opfatter sig selv som andet og mere end bare en borger i et samfund. Vi ser os selv som individer, der handler og indretter os på baggrund af vores interesser og erfaringer. Det gælder selvfølgelig også, når vi bliver ældre. De nye specialiserede plejehjem er en anerkendelse af den udvikling,” siger han og tilføjer, at der samtidig er tale om en demokratisering af plejehjemssektoren, hvor særlige og målrettede plejetilbud hidtil har været forbeholdt de velhavende.

Sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal tror, at vi fremover vil se langt flere specialiserede pleje- og omsorgsinstitutioner i både offentligt og privat regi. Hun er sikker på, at de fokuserede plejehjem kan øge de ældres livskvalitet og give dem bedre mulighed for at fastholde interesser og meningsfulde fællesskaber. Men anerkendelsen af den enkeltes individuelle behov udfordrer samtidig det store fællesskab, siger hun.

”Individualiseringen er en udfordring for det danske og hidtil så homogene samfund, og den bliver ikke mindre, når det offentlige på den måde går ind og hjælper udviklingen på vej ved at støtte etableringen af mindre og interessebaserede fællesskaber, der altid vil være i risiko for at lukke sig om sig selv og lukke andre - ofte de mindre stærke - ude,” siger Birthe Linddal.

På nogle plejehjem i Holland er man gået videre i forsøget på at skabe homogene fællesskaber på landets plejehjem. Her visiteres de ældre ikke bare på baggrund af interesser, men inddeles også efter deres tidligere erhverv og indkomst ud fra devisen, at lige børn leger bedst.

Den form for klasseinddeling kan virke usympatisk og segregerende, mener chefkonsulent i Ældre Sagen Margrethe Kähler. Men det er ikke det, der er tilfældet i den københavnske model, hvor man netop forsøger at skabe fællesskaber på tværs af sociale og økonomiske skel, siger hun.

”Her skabes fællesskaber på baggrund af interesser, kultur og værdier, og det er afgørende for ældre, der ofte svækkes og mister mobilitet og ikke har samme mulighed for at pleje de interesser og værdifællesskaber, de har dyrket et helt liv. Det er netop de dybtliggende interesser, der bærer os gennem livet, og som også i alderdommen giver tilværelsen mening og værdi,” siger Margrethe Kähler.