På Nørremarksskolen i Vejle er julefreden blevet godt og grundigt brudt. Gennem 31 år har skolen holdt sin traditionelle juleafslutning i den lokale kirke, Nørremarkskirken, og det kommer også til at ske i næste uge. Men forud er gået en strid om, hvilke muligheder skolens muslimske elever har for at slippe for at komme med i kirke.
Det er en strid, som måske mest af alt bygger på en misforståelse, men som ikke desto mindre rejser to principielle spørgsmål: Kan den ikke-forkyndende danske folkeskole overhovedet tillade sig at bruge en kirke til en juleafslutningsfest for alle? Og hvilke muligheder har man i givet fald for at blive fritaget?
Mourad Dalibey er socialdemokratisk medlem af Vejle Byråd, muslim og far til en 13-årig dreng, Hakim, der er elev på Nørremarksskolen. De foregående år har Hakim været med til juleafslutning i kirken, men i år siger han til sin far, at han ikke vil med. Faderen får det indtryk, at skoleinspektør Henrik Berggren forlanger, at drengen går med til juleafslutning. Årsagen hertil er, at inspektøren i indbydelsen har skrevet: Jeg forventer, at alle elever deltager. Det er en dansk tradition at slutte året med en koncert i kirken. Derfor tager han sagen op:
Jeg bliver ked af, at skoleinspektøren siger, min dreng skal i kirke. Mit krav er ikke, at juleafslutningen skal flyttes, men jeg synes, det skal være frivilligt at deltage, fortæller Mourad Dalibey, som påpeger, at der ikke kun er tale om en koncert, men at juleafslutningen også omfatter en kristen bøn.
Henrik Berggren har imidlertid en ganske anden udlægning af sagen. Han oplyser, at skolen ikke tvinger nogen til at gå med i kirke, men traditionelt har de fleste elever deltaget. Også muslimerne.
Det nye i år er, at jeg siger, at vi ikke stiller personale til rådighed for de elever, som ikke vil med hen i kirken. Men hvis deltagelsen er imod det, som den enkelte tror, føler og tænker, giver jeg gerne eleverne fri. Så må forældrene bare selv passe dem, forklarer Henrik Berggren.
Han tilføjer, at kirke-arrangementet primært er en koncert, hvor elever skal optræde med alt fra julesalmer til rocksange, men at præsten beder fadervor og lyser sin velsignelse over de tilstedeværende.
Hvis nogen har et problem med salmer eller fadervor, kan de bare gøre som mig. Jeg er selv ateist og beder derfor ikke med, siger Henrik Berggren, der tilføjer, at nogle elever på tærskelen til kirken vælger at gøre brug af en muslimsk besværgelse, som skal fritage dem for påvirkning.
Formanden for Religionslærerforeningen, John Rydahl, gør opmærksom på, at folkeskolens fritagelsesbestemmelse for kristendomskundskab ikke kan bruges i forhold til en juleafslutning, eftersom denne intet har at gøre med undervisningen i det konkrete fag. Derfor er skolen i princippet berettiget til at kræve elevernes tilstedeværelse, selvom det altså ikke er, hvad skoleinspektøren giver udtryk for i den konkrete sag.
I forhold til det almindelige skole-kirkesamarbejde, hvor man op til jul besøger en kirke, er det et kraftigt skridt videre ligefrem at holde juleafslutningen i en kirke. Det er et skridt, som er svært af forsvare, selvom man gør det med henvisning til, at eleverne skal gøres fortrolige med dansk kultur, siger John Rydahl.
Han oplyser, at skikken med juleafslutning i en kirke, forekommer flere steder i Jylland. Han kender ikke det præcise omfang, men vurderer, at skikken vinder frem.
Problemet er, at selvom det er en juleafslutning , vil præsten som regel opfatte det som en gudstjeneste. Dermed indskriver man eleverne i en liturgisk sammenhæng, hvor de ikke hører hjemme. Medmindre forældrene udviser civil ulydighed og holder dem hjemme, siger Religionslærerforeningens formand.
Hertil siger Tove Bjørn Jensen, sognepræst ved Nørremarkskirken i Vejle, at hun er udmærket klar over, at skolens juleafslutning ikke er en gudstjeneste, og at hun ikke har oplevet, at muslimer havde problemer med det, der foregik i kirken.
Vi medvirker gerne til et arrangement for skolerne, men på den anden side må skolerne være opmærksomme på, at de låner en kirke, ikke en koncertsal, siger hun.
Tove Bjørn Jensen tilføjer, at kirken også holder juleafslutning for to andre skoler end Nørremarksskolen, og én af dem har på et tidspunkt givet udtryk for, at præsterne nærmest var i vejen:
Vi har trukket den streg i sandet at sige, at skolerne gerne må komme og bruge kirken til musik, men som minimum vil vi have lov til at bede fadervor og lyse velsignelse.