Muslimer skal forsvare sig med loven

INTERVIEW: Muslimer bliver alt for tit ofre for misforståelser og krænkelser i den offentlige debat, mener den dansk-tyrkiske imam Fatih Alev. Han opfordrer sine trosfæller til hyppigere at gribe til injurieparagrafferne, når islam bliver angrebet

Han er blevet tituleret som provokatør, totalitær, ekstremist og lignende ord fra afkrogene af det ordforråd, hvor danske debatører henter deres ammunition.

Selv opfatter Fatih Alev sig som en nødvendig stemme, der taler på mange muslimers vegne i en offentlig debat, hvor det muslimske mindretal ellers har svært ved at begå sig.

– Muslimer er en ressourcesvag gruppe, som ikke er god til at forklare sig. Derfor er debatten i medierne herhjemme fyldt med fordomme og misforståelser. Medierne lever ikke op til deres ansvar for også at vise de positive sider af islam, siger den 32-årige imam, der er tilknyttet en moske på Nørrebro i København.
Hvis danske muslimer generelt har svært ved at tale til den danske befolkning, er Fatih Alev selv undtagelsen. Med sit faste blik, et kontrolleret kropssprog og et velformuleret dansk tilhører han en lille skare af imamer, som journalister igen og igen tyr til for kommentarer.

Denne gang er det Kristeligt Dagblads tur. Avisen har sat ham stævne for at høre hans analyse af det aktuelle danske debatklima. Rammen om interviewet er symbolsk Islamisk Kristent Studiecenter på Nørrebro, hvor Fatih Alev sidder i bestyrelsen.

Fatih Alev lægger ikke skjul på, at han er glad for at være i medierne.

– Der er brug for nogen, som kan nuancere debatten mellem muslimer og majoritetssamfundet, og jeg vil gerne bidrage til debatten. Jeg mener selv, jeg kan udtrykke mig fornuftigt. Jeg sorterer i, hvilke medier jeg vil udtale mig til, men ellers siger jeg sjældent nej. Men jeg må desværre sige, at jeg tit bliver skuffet, når jeg ser det færdige resultat, fortæller imamen, der er født af tyrkiske forældre på Østerbro i København.

Fatih Alev sammenligner det aktuelle debatklima med situationen i Tyskland op til Krystalnatten i 1938.

– Dengang blev der kun fortalt negative historier om jøderne. Ingen hørte om de positive sider af at have et jødisk mindretal i landet. Sådan er det stort set også med muslimerne herhjemme i dag, siger han.

Han erkender dog, at dagens Danmark ikke ubetinget kan sammenlignes med 1930'ernes Tyskland.

Blandt andet fordi magthaverne dengang direkte stod bag forfølgelse og chikane mod jøder.

– På den anden side kan man sige, at det efterhånden næsten også er blevet sådan her. Dansk Folkeparti bliver skarpere og skarpere i tonen over for muslimer, og Venstre uddeler en frihedspris til en decideret islam-hader. På den måde kommer det politiske lederskab til at udnytte angsten mod islam i befolkningen i stedet for at bearbejde den, siger han.

Den såkaldte frihedspris blev uddelt på Venstres landsmøde sidste weekend. Prisen blev givet til den somalisk-fødte hollandske kvinde, Ayaan Hirsi Ali, der har skrevet manuskriptet til filmen "Submission," som handler om kvindeundertrykkelse i islam. Filmens instruktør, Theo van Gogh, blev tidligere på måneden myrdet i Holland.

Fatih Alev betegner det som "upassende," at Ayaan Hirsi Ali fik prisen.

– Det bliver af mange muslimer forstået som om, at det bliver legitimt at håne islam og muslimer, som det sker i filmen. Det er lige så provokerende for muslimer, som det ville være for visse andre at give en frihedspris til en, som sviner menneskerettigheder og demokrati til, siger han.

Den unge dansk-tyrkiske imam har tidligere i danske medier taget afstand fra mordet på Theo van Gogh og fra, at Ayaan Hirsi Ali siden har måttet gå under jorden på grund af trusler.
– Jeg fordømmer mord og trusler, men de to bag filmen har begået en fejl, siger han.

Netop det lille "men" er en torn i øjet på mange i Danmark. Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, har offentligt betegnet det som en provokation, at danske imamer tilføjer forbehold, når de tager afstand fra ugerningerne i Holland.
@-Brødtekst:Fatih Alev mener selv, han er nødt til at tilføje et "men."

– Vi siger et "men", fordi det er der. Det er ikke det samme, som at vi giver et halvt svar. Der er punktum før "men". Det er to forskellige sætninger, to forskellige sider af sagen, siger han.

Han mener, Ayaan Hirsi Ali uretmæssigt har fået status som frihedssymbol efter mordet på Theo van Gogh.

– Ayaan Hirsi Ali er nærmest blevet gjort til en helgen. Men man er ikke en helgen, bare fordi ens makker bliver slået ihjel. Jeg er forarget over, at hollandske muslimer ikke har forfulgt sagen retsligt. Så vidt jeg har forstået, vil der – ihvertfald i Danmark – være grundlag for at få hende dømt for at have ytret sig nedsættende om muslimer, forklarer han.

Generelt bør muslimer i Vesten blive bedre til at forsvare sig ved hjælp af de love, der sætter grænser for ytringsfriheden, mener Fatih Alev:
– Vi må lære at bruge retsvæsenet og føre injuriesager, når der er grundlag for det. Jeg tror, vi vil se flere muslimer i Danmark gå til domstolene de næste fem-10 år i takt med, at vi bliver bedre organiseret i det danske samfund.

Fatih Alev afviser, at han med sine opfordring til at bruge injurielovgivningen prøver at dæmme op for kritik af islam.

– Jeg lytter gerne til kritik af islam, som vi kan lære af. Men der er forskel på kritik og hetz. Hvis filmen i Holland eksempelvis kun havde handlet om vold mod kvinder og om incest, ville jeg have bakket op om, at problemerne kom frem i lyset. Men filmen håner selve islam. Det mener jeg er hetz. På samme måde er det hetz, når islam kaldes for en terrororganisation eller sammenlignes med nazisme, siger han.

Netop sammenligningen mellem islam og nazisme blev brugt i denne uge i Ekstra Bladet. Efter Venstres landsmøde skrev avisen, at Fatih Alev har samme totalitære forestillinger som nazisternes danske leder, Jonni Hansen, og derfor har lige så svært ved at se demokratiets kvaliteter.

Den kritik tager han afslappet. Både ordene og kropssproget er afdæmpet.

– Jeg synes, det siger mere om journalisterne end om mig, at jeg bliver sammenlignet med nazi-Jonni. Men den slags kritik kan da godt gøre ondt nogle gange. Både på mig og på andre muslimer, siger han og slipper for første gang under interviewet øjenkontakten for i stedet opmærksomt at følge, hvad journalisten noterer på blokken.

I den offentlige debat er Fatih Alev fra tid til anden blevet betegnet som en flittig – men ikke altid taktisk – debattør.

Eksempelvis mener mange, at han gavnede Venstres sag ved at kritisere uddelingen af frihedsprisen. Kritikken gav efterfølgende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) mulighed for at uddybe sit budskab om, at der blandt muslimer findes ekstremister, som vil begrænse ytringsfriheden.
Fatih Alev erklærer, at han ikke udtaler sig som politiker.

– Jeg havde ikke fantasi til at forestille mig, at min kritik af fredsprisen kunne vendes og udnyttes af statsministeren til at fremstille sit parti som ytringsfrihedens vogter. Ellers ville jeg sikkert have ventet med at udtale mig, til landsmødet var overstået. Jeg beklager, at vi har fået en samfundsdebat, som i høj grad styres af valgstrategier, siger han.

e-mail:bonde@kristeligt-dagblad.dk