Det Islamiske Trossamfund er stærkt fortørnet over, at undervisningsminister Bertel Haarder (V) forleden i Kristeligt Dagblad drog en parallel mellem religiøse friskoler og friskoler drevet af nazister eller autonome. Omend de sidste ikke findes.
Som led i regeringens antiradikaliseringsstrategi skal 25 friskoler have et ekstra kontrolbesøg for at sikre, at eleverne forberedes til et liv i frihed og folkestyre. I første omgang skal fem skoler have besøg fra Skolestyrelsen.
Haarder forklarede, at kontrollen ikke kun er rettet mod muslimske skoler men "også nazistiske eller autonome, hvis sådanne skulle opstå".
Denne presseansvarlige i Det Islamiske Trossamfund, Bilal Assaad, skriver i en pressemeddelelse:
"Undervisningsministeren sætter lighedstegn med islamiske friskoler og totalitære institutioner – uden at blinke. Hvordan de katolske friskoler tager den udtalelse bliver spændende at se. Der opstår en undren over denne bevidste sammenligning fra en minister, der regerer sine ministerier ved at smide med sine askebægre, når det ikke går, som han ønsker det."
Det var desværre ikke muligt at få en uddybende kommentar fra Bilal Assaad i går. Generelt er der dog fortsat i friskolekredse stor utilfredshed med den mistænkeliggørelse, som man mener, de ekstra kontrolbesøg repræsenterer.
Det er stadig uklart, hvilke skoler der skal kontrolleres, men formanden for Dansk Friskoleforening, Ebbe Lilliendal, gætter på, at samtlige 20 muslimske friskoler får besøg. Derudover har han nævnt, at katolske skoler kunne blive omfattet, fordi nogle af dem har mange elever med indvandrerbaggrund.
Det er formanden for Foreningen af Katolske Skoler i Danmark, Georg Høhling, imidlertid slet ikke tilfreds med. Han peger på, at de 21 katolske skoler har virket i over 100 år her i landet, og der har ikke været et eneste eksempel på, at skolerne leder til ekstremisme.
– Vi synes, det er så væsentligt at undervise i demokrati og ligeværd, at alle katolske skoler har det stående i deres formålsparagraf. De katolske skoler har simpelthen på grund af deres menneskesyn en forpligtelse til at opdrage børnene til frihed og folkestyre, siger Georg Høhling.
Han advarer mod at skyde med spredehagl mod friskolerne.
Bertel Haarder har i et læserbrev her i avisen forklaret, at han ikke har udtalt, at katolske skoler skal undersøges. I praksis afgør Skolestyrelsen, hvilke skoler der skal kontrolleres.
Skolestyrelsen har formuleret fire objektive kriterier for kontrolbesøgene. Friskoler, der opfylder mindst to af kriterierne, kan få kontrolbesøg, forklarer pædagogisk chefkonsulent Anders Andersen fra Skolestyrelsen.
– For det første skal det være skoler, som bygger på en religiøs eller politisk holdning. For det andet skal det være skoler, som ikke eksplicit har formuleret, hvordan de vil leve op til lovens krav om, at eleverne skal forberedes til et samfund i frihed og folkestyre som det danske. For det tredje er det skoler, hvor der er en bekymring for, om elever isolerer sig eller ekskluderer andre på baggrund af religion, hudfarve eller politisk overbevisning. Endelig ser vi for det fjerde på, om en skole eventuelt i forvejen er i søgelyset, fordi tidligere tilsyn har vist, at der er bekymring for, at den ikke lever op til kravene om at forberede eleverne til frihed og folkestyre, siger Anders Andersen.
Udover de fire objektive kriterier vil man også forsøge at få geografisk spredning på besøgene, og man vil have både store og små skoler med.