Prøv avisen

Muslimernes Fællesråd tager til genmæle

ARKIVFOTO 2007 af Karen Jespersen-- Det er udtryk for uvidenhed, når velfærdsminister Karen Jespersen (V) beskylder Muslimernes Fællesråd for ekstremisme. Det skriver foreningen i en pressemeddelelse, hvor de samtidig opfordrer ministeren besinde til at s Foto: Henning Bagger

Muslimernes Fællesråd er rystet over, at velfærdsminister Karen Jespersen har stemplet foreningen som ekstremistisk. De opfordrer ministeren til at besinde sig.

Det er udtryk for uvidenhed, når velfærdsminister Karen Jespersen (V) beskylder Muslimernes Fællesråd for ekstremisme.

Det skriver foreningen i en pressemeddelelse, hvor de samtidig opfordrer ministeren besinde til at sig og trække sine udtalelser tilbage.

- Det er os magtpåliggende at tage afstand fra sådanne beskyldninger, der kommer fra en anerkendt folkevalgt politiker, står der i pressemeddelelsen, der er underskrevet talsmand for Muslimernes Fællesskab, Zubair Butt Hussain.

Karen Jespersen har kritiseret Københavns Kommune for at samarbejde med Zubair Butt Hussain og Abdul Wahid Petersen fra Muslimernes Fællesråd om en indsats mod radikalisering.

- Man bør ikke give mennesker med ekstremistiske holdninger indflydelse, siger ministeren til Jyllands-Posten.

Muslimernes Fællesråd mener, at Karen Jespersen ville have udtalt sig anderledes, hvis hun havde sat sig ind i, hvad foreningen laver i det daglige.

- (...) via vores aktiviteter og pressemeddelelser ville det stå lysende klart for hende, at vi er en paraplyorganisation, der via vores samarbejdspartnere i ministerier, kommuner og på græsrodsniveau kun har aktiviteter, der er konstruktive og produktive for samfundet som helhed, hedder det i pressemeddelelsen.