Prøv avisen

Muslimsk opbakning til De Radikale vækker undren: ”Det er umiddelbart et paradoks”

I Vollsmose i Odense fik De Radikale 33,6 procent af stemmerne. Foto: Asger Ladefoged / Ritzau Scanpix

Det giver ikke mening, at imamer og muslimske trossamfund har anbefalet beboerne i udsatte boligområder at stemme på De Radikale og Enhedslisten, mener flere borgerlige politikere. Hos De Radikale tvivler man dog på, at det er imamernes anbefalinger, der har givet partiet fremgang

Det har vakt opsigt, at muslimske trossamfund i udsatte boligområder i både Aarhus og København har taget aktiv del i beboernes overvejelser om, hvor krydset skulle sættes ved folketingsvalget.

Morgenavisen Jyllands-Posten kunne fortælle, at et valgudvalg i bydelen Gellerup havde inviteret til vælgermøder, hvor kun Socialdemokratiet, De Radikale, SF og Enhedslisten var budt indenfor. Tilsvarende havde man til flere møder i lokale foreninger og i Fredens Moské i Aarhus anbefalet beboerne at stemme på De Radikale eller Enhedslisten, fordi det ville tjene dem bedst.

I København har også Det Islamiske Trossamfund inviteret til vælgermøder med kun få indbudte partier og rådet deltagerne til at stemme på bestemte kandidater.

At trossamfundene rådede borgere om, hvor de skulle sætte deres kryds, er blevet kritiseret fra flere sider. Men det vækker også undren, at man netop har anbefalet Radikale Venstre og Enhedslisten.

Det stemmer da heller ikke overens med tidligere værdiundersøgelser, der viser, at flere muslimer har et anstrengt forhold til blandt andet homoseksuelle og jøder, siger professor på afdeling for bibelsk eksegese på Københavns Universitet, Thomas Hoffmann.

”Det er umiddelbart et paradoks. Hvorfor stemmer relativt religiøse muslimer på partier, der er aldeles religionskritiske og kæmper hårdt for alle minoriteters rettigheder? Men det illustrerer fint pointen. Nemlig at religionen sommetider må vige, når det kommer til det rent praktiske som ens sikkerhed for at blive i landet for eksempel,” siger Thomas Hoffmann, der kalder det en ”nøgtern og realistisk analyse af tingenes tilstand og partiernes politik.”

”Det er for dyrt for muslimer at abonnere på en mere højreorienteret politik, selvom de rent ideologisk hører hjemme på den borgerlige fløj,” siger han.

Thomas Hoffmann påpeger også, at det måske er nyt i dansk sammenhæng, at politiske anbefalinger foregår så eksplicit, mens forbindelsen mellem moskéerne og det politiske ikke er usædvanlig i traditionelle moskéer i Mellemøsten.

Folketingsmedlem Naser Khader (K) mener dog ikke, at det må blive en vane.

”Det er demokratisk og godt, at flere og flere stemmer, men der er også en bagside, som det er helt på sin plads at problematisere. Man skal dele sig efter politisk overbevisning og ikke efter religion, og derfor er det mærkeligt, at moskéer og trossamfund anbefaler folk at stemme på bestemte partier. De skal koncentrere sig om det åndelige og ikke blande sig i politik,” siger Naser Khader.

Det er integrationsordfører for Radikale Venstre, Sofie Carsten Nielsen, principielt enig i. Hun tror dog ikke på, at De Radikale har fået så mange stemmer i de udsatte områder på grund af imamernes råd. I hvert fald ikke før hun har set dokumentation for det.

”At mange med muslimsk baggrund stemmer radikalt er ikke spor overraskende. Vi har rykket stemmer, selvom der er tale om meget små tal i boligområderne, fra Socialdemokratiet til os. Det kan jeg virkelig godt forstå, hvis man har anden etnisk baggrund og bor i et udsat boligområde, hvor der nu er kommet tvangsvuggestuer og dobbeltstraf og en række andre ting,” siger hun.

Hun vil ikke udtale sig om, hvorvidt nogle af stemmerne er kommet fra vælgere, der måske ikke går ind for andre væsentlige dele af partiets politik.

”Jeg ved ikke, hvorfor folk stemmer, som de gør. Jeg kan sige, hvad vi står for.”

Til gengæld har hun et bud på, hvem der især har stemt i de socialt udsatte boligområder.

“Min subjektive opfattelse, og jeg håber, at den er rigtig, er, at mange minoritetsdanskere har stemplet ind i debatten. De er meget interesserede i at blive anerkendt, og i at man taler med dem i stedet for om dem. Det har jeg meget stor forståelse for, og det har vi gjort i højere grad end tidligere. Det forholder jeg mig til, men jeg tager afstand fra, hvis nogen er blevet presset til at stemme noget, som de ikke havde lyst til. Det er dybt beskæmmende, og det tager jeg skarpt afstand fra, hvis det er tilfældet. Men det har jeg ikke set nogen dokumentation for,” siger hun.

Naser Khader mener, at det er komisk, at imamerne netop har anbefalet vælgere at stemme på De Radikale og Enhedslisten:

”At de anbefaler to af de mest ateistiske partier herhjemme er lidt til grin. Enhedslisten bygger på ateisme og de radikale på en kulturradikalisme, som ikke har meget tilovers for religion. Samtidig er mange muslimer i udgangspunktet borgerlige og går op i familieværdier og i at være selvstændige erhvervsdrivende, og hvis man skulle dele sig efter politisk overbevisning, hører de til til højre for midten. Derfor handler det ikke om politiske anskuelser, men om lettere at kunne komme ind i Danmark, sociale ydelser og opholdstilladelse. Men det hænger bare ikke sammen,” siger han.