Den islamiske bevægelse Hizb ut-Tahrir har de seneste uger fremkaldt panderynker hos Københavns Universitets ledelse.
Først kom det frem, at Hizb ut-Tahrirs tidligere formand, Taimullah Abu Laban, i slutningen af marts havde været gæstetaler til et kønsopdelt arrangement på universitetet. Bag arrangementet, som foregik i Det Samfundsvidenskabelige Fakultets største auditorium, stod den muslimske studenterforening Muslim Student Association (MSA).
“I Danmark har vi kønsopdeling i omklædningsrummene, ikke på universiteterne,” lød kritikken først fra uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) i BT, inden udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) “hejste et flag” og opfordrede uddannelsesinstitutionernes ledere til at forhindre islamister i at tale i deres lokaler.
“Hvis man som offentligt ansat leder ikke kan finde en løsning, bliver det jo en politisk diskussion på et tidspunkt, og så kan det ende med, at man beslutter det andre steder end på de enkelte institutioner,” lød det forleden i Weekendavisen fra ministeren, som dog afviste, at det skulle forstås som en trussel.
Ministerens udtalelse blev ikke det sidste punktum i sagen om Hizb ut-Tahrir og Københavns Universitet. I dag skulle et debatarrangement have fundet sted på Københavns Universitet, Sønder Campus (KUA), hvor blandt andet Hizb ut-Tahrirs medierepræsentant Elias Lamrabet skulle diskutere, om islam er problemet eller løsningen på bandekriminaliteten. For få dage siden blev arrangementet dog aflyst.
Kristian Boye Petersen, der er fakultetsdirektør for Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet, afviser, at aflysningen af arrangementet har noget at gøre med udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Beks udtalelser til Weekendavisen. Han påpeger desuden, at det er Muslim Student Association (MSA), som har aflyst, fordi foreningen ikke havde noget lokale til arrangementet.
“Og vi har valgt ikke at bevilge dem et, før vi har haft et møde med dem. I lyset af den polemik, der opstod, da det på billeder kunne se ud som om, at deltagerne til et tidligere arrangement sad kønsopdelt, vil vi gerne lige tale med dem først”, siger Kristian Boye Petersen, der fastslår, at der ikke er noget principielt til hinder for, at Hizb ut-Tahrir deltager i paneldebatter på Københavns Universitet:
“Universitetet kan rumme alle typer synspunkter ved debatarrangementer, så længe de afvikles i overensstemmelse med retningslinjerne for udlån af lokaler til medarbejdere og studerende. Det vil sige, at der ikke er tale om et politisk, religiøst eller kommercielt arrangement.”
Islamprofessor Thomas Hoffmann fra Københavns Universitet var også inviteret som oplægsholder til dagens arrangement. Han havde takket ja til at deltage, da han af princip er parat til at diskutere sit forskningsområde med alle. Derfor er han også betænkelig ved Kaare Dybvad Beks udmeldinger, som han kalder en udfordring af den ytringsfrihed og debatkultur, som der skal være plads til på landets universiteter:
“Jeg synes, det er problematisk, hvis ikke der er fuld ytringsfrihed på universiteter under ansvar for domstolene. Det gælder også, når det handler om synspunkter, som kan virke krænkende, stødende eller illiberale. Der skal vi som universitet kunne stille op og deltage i de debatter og de diskussioner.”
Thomas Hoffmann erkender, at han til dagens arrangement næppe havde fået omvendt nogle tilhængere af Hizb ut-Tahrir, men det er bedre at udfordre deres argumenter end at “jage dem ned under jorden”:
“Det er en legitim politisk diskussion, om man skal indgå i en debat og stille en platform til rådighed for dem. Men jeg tror, at Hizb ut-Tahrir vinder større moralske sejre, hvis de kan gå hjem i moskeen og sige, at ytringsfriheden ikke gælder for dem. Det er en meget kortsigtet gevinst at forbyde illiberale personer og organisationer at optræde på universiteter.”
Hizb ut-Tahrirs medierepræsentant Elias Lamrabet kan ikke se anden logisk forklaring på aflysningen af arrangementet, end at den negative opmærksomhed og det politiske pres fra de socialdemokratiske ministre har båret frugt.
”Jeg synes, det er en skuffende reaktion fra universitetets ledelse. Det mest interessante ved sagen er dog, at den igen viser, at ytringsfriheden blot er et politisk værktøj. Det er blevet en vane for skiftende regeringer at have et meget højhelligt forhold til ytringsfriheden, når det gælder krænkelser og hadefulde udsagn om muslimer. Men når det gælder nogle muslimer, som gerne vil til orde med synspunkter, der adskiller sig fra de vestlige, sekulære og liberale, så lukker man ned for ytringsfriheden og debatten,” siger Elias Lamrabet.