Det er ikke burkaen eller niqabben, der er kvindeundertrykkende. Det er tværtimod forbuddet mod den muslimske beklædningsdragt.
Sådan lyder det i en fælleserklæring fra en række muslimske organisationer, som protesterer mod det såkaldte burkaforbud, som Folketingets partier i sidste uge nåede til enighed om. 18 muslimske organisationer har indtil videre givet deres opbakning til den fælles markering, hvor de beskriver forslaget som ”dybt kritisabelt” og som en ”nedværdigelse af kvinden”.
Bag fælleserklæringen står også en række prominente muslimske organisationer. De tæller blandt andre Det Islamiske Trossamfund og Dansk Islamisk Råd, der er vurderet som to af de største muslimske interesseorganisationer, og flere muslimske ungdomsorganisationer.
Ifølge lektor Brian Arly Jacobsen, der forsker i muslimer og islam, ved Københavns Universitet, er det interessant, at den fælles skrivelse har samlet så mange organisationer.
”Men i visse muslimske kredse er det udbredt at forsvare brugen af burka og niqab ud fra islamisk tradition. Det interessante er, at man taler imod forbuddet med argumenter, der er hentet fra den vestlige friheds- og demokratiopfattelse. Det er interessant, al den stund, at det er mænd, der står i spidsen for disse organisationer og dermed forsøger at repræsentere kvindernes stemmer i debatten. Det taler jo ind i diskussionen om ligestilling og synet på køn,” siger Brian Arly Jacobsen.
I fælleserklæringen anfører de 18 organisationer også, at forbuddet ikke kan ses som et ”opgør mod mørke kræfter og ekstreme ideologier; tværtimod er burka og niqab historisk set en etableret del af islamisk kulturarv”, lyder det i erklæringen.
Rent teologisk er der også belæg for at sige, at burka og niqab er en del af den islamiske kulturarv. Det siger professor mso Thomas Hoffmann, der forsker i islamiske ritualer.
”Umiddelbart synes jeg ikke, at de tager munden for fuld. I Saudi-Arabien og de arabiske golfstater har niqabben og andre former for heldækkende beklædning været i brug i mange år. Derudover er den også udbredt i Afghanistan og indiske regioner. Der findes også i den islamiske litteratur belæg for at sige, at kvinden skal skjule sig så meget som muligt og dermed skærme sig fra det offentlige rum. Når det er sagt, så er det en trend, der især har spredt sig globalt i moderne tid – og de seneste tyve-tredive år, på den måde er det en ny tradition,” siger Thomas Hoffmann og henviser til muslimske manuskripter fra middelalderen, hvor kvinder er afbilledet med niqab-lignende tilsløring og en hadith, et islamisk skriftsted, der taler om, at kvinden – og hele hendes krop – skal tildækkes.
Venstre har flere gange talt for, at burkaforbuddet, som de har omdøbt til et maskeringsforbud, ikke handler om, at man vil forbyde religiøse symboler.
Og selvom de muslimske organisationer siger det, er spørgsmålet om burka- og niqabforbud ikke et religiøst anliggende, fastholder Venstres integrationsordfører Marcus Knuth. Han mener, at de muslimske organisationer burde droppe protesten og i stedet omfavne det snarligt kommende forbud.
”Denne udmelding understreger netop den manglende vilje til at integrere sig og tilpasse sig de danske værdier. Jeg synes nærmere, at disse organisationer burde omfavne forbuddet, fordi det sætter en minimumsramme i forhold til, hvilke værdier de skal tage til sig,” siger Marcus Knuth.
Kristeligt Dagblad har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Muslimsk Ungdom i Danmark, der er ansvarlig for erklæringen.