Den 22-årige Anders Jensen var 10 år, da han for første gang besøgte en pakistansk skolekammerat i Taastrup. Familien serverede kage og sodavand, mens de sad på tæpperne på gulvet og grinede og snakkede. Anders Jensen følte sig tiltrukket af sammenholdet i familien og den glade og gæstfrie stemning, som han slet ikke kunne få til at rime med hans egne forældres negative omtale af muslimer. For Anders Jensen blev mødet med den pakistanske familie en af de oplevelser, der ledte ham på sporet af islam. Som 17-årig begyndte han for alvor at interessere sig for muslimernes tro, og i december 2008 konverterede han som 18-årig officielt i moskéen i Baggesensgade på Nørrebro i København og tog navnet Anders Chahrour Jensen. I dag er han forlovet med en muslimsk pige, og parret skal giftes til foråret.
LÆS OGSÅ: Saudi-Arabien støtter danske konvertitters rejse til Mekka
Anders Jensen er en af de stadigt flere unge mænd, der aflægger den muslimske trosbekendelse shahada.
Det skønnes, at der er 4000 muslimske konvertitter i Danmark. Hvor langt hovedparten af de omvendte tidligere var kvinder, er en tredjedel af de, der konverterer i Islamisk Trossamfund i København, i dag unge mænd. Også i Norge og flere andre lande i Vesteuropa ses en tendens til, at flere unge mænd end tidligere søger islam.
Det fortæller den norske religionssociolog Frode Kinserdal, der har lavet kandidatspeciale om unge norske mænd, som konverterer til islam.
I Norge skønnes det, at 1000 nordmænd er konverteret til islam. Mine studier viser, at der er en voksende interesse for islam blandt unge mænd. Nogle er tiltrukket af religionen, fordi de søger maskuline værdier. De fremhæver, at det inden for islam er muligt at opretholde en mere traditionel familieform, hvor manden er familiens overhoved, der arbejder uden for hjemmet, mens kvinden er ansvarlig for huslige sysler. Flere mener også, at der er en bedre sammenhæng mellem naturvidenskab og biologi i islam end i kristendommen, og endelig fortæller nogle, at deres kontakt med muslimske skolekammerater og deres familier er en vigtig grund til at konvertere, forklarer Frode Kinserdal. Han henviser til, at flere franske undersøgelser har kortlagt fænomenet kammeratislam, hvor unge franskmænd i ghettoområder lader sig omvende til islam efter mødet med muslimske skolekammerater.
Selv har Frode Kinserdal lavet lange interviews med fem konvertitter og sammenholdt svarene med international forskning. Flere af de unge nordmænd i undersøgelsen var vokset op i kristne hjem og havde på den måde et tilhørsforhold til religion fra barnsben.
Ifølge Frode Kinserdal er omvendelsen til islam en lang proces, der ofte begynder med en religiøs søgen hos et ungt menneske, som søger svar på tilværelsens store spørgsmål. Ikke sjældent udløses omvendelsen af en eller anden form for livskrise. I Frode Kinserdals rapport fortæller den unge Haakon, hvordan hans religiøse søgen forstærkes, da hans mor ligger et år i koma:
Jeg havde læst lidt om kristendom og jødedom, da jeg fandt ud af, at jeg skulle være religiøs igen. Samtidig skete der andre ting som for eksempel, at min mor lå et år i koma på et hospital. Det føltes lidt dårligt, at jeg ikke rigtigt kunne bede. Jeg følte ikke rigtigt, jeg hørte hjemme nogen steder. Jeg så et You Tube-klip med præster og imamer. Præsten stod bare og prædikede. Det var mere forståeligt, hvad imamen sagde.
Frode Kinserdal forklarer, at flere af de unge i hans undersøgelse søger islam, fordi det er en religion, som lægger op til store livsstilsforandringer.
De finder en helhed i islam, som de har ledt efter. Det betyder meget, at de skal gennemføre en række konkrete livsstilsændringer som for eksempel at lade være med at drikke alkohol, forklarer Frode Kinserdal.
Hvor den åndelige søgen er meget udtalt, betyder det politiske ifølge Frode Kinserdal mindre. Han henviser til, at flere af konvertitterne har rødder i de venstreorienterede miljøer med tilknytning til for eksempel Palæstina-bevægelsen, men ingen havde direkte ekstremistiske holdninger, inden de blev muslimer.
For Anders Jensen, der har en selvstændig rekrutteringsvirksomhed, som hverver telefonsælgere, er omvendelsen til islam en spirituel handling, som ikke har spor med politik at gøre.
Han fortæller, at han havde en svær opvækst. Han klarede sig ikke godt i skolen og havde vanskeligt ved at finde kammerater og accept i familien. Men blandt muslimske venner og deres forældre mødte han den åbenhed, han ellers savnede.
Han understreger samtidig, at han absolut ikke er tiltrukket af de mere rabiate sider af islam.
Jeg har i mange år følt mig tiltrukket af islam, men som teenager i Taastrup mødte jeg også nogle af de yderligtgående muslimer, der mente, at islam skal styre hele tilværelsen. Dem var jeg fra starten frastødt af. For mig er islam en meget personlig ting. Jeg skilter ikke med min religion, og man kan heller ikke se på mit tøj, at jeg er muslim, forklarer Anders Jensen, der også fortæller, at han blev skræmt fra vid og sans, da han som 11-årig fik lov til at komme i koranskole med en kammerat.
Det var et diktatur med lineal over fingrene, hvis man ikke kunne svare eller recitere. Efter den oplevelse tænkte jeg på at opgive min interesse for islam, men efter tre-fire måneder gik jeg alligevel videre med at undersøge religionen.
I dag praktiserer Anders Jensen en pragmatisk islam, hvor han har valgt at samle flere af de fem daglige bønner på et tidspunkt, så han kan gennemføre en arbejdsdag med kundebesøg og forretningsmøder.
Til gengæld føler han ikke, at familien har accepteret hans religiøse valg, og han har derfor valgt at bryde med sine forældre og søskende.
Min familie har altid været imod islam og muslimer. Det har været en hård kamp for mig at skulle forsvare min tro. Så lige nu er det nemmere ikke at have kontakten, forklarer Anders Jensen.
Ifølge Frode Kinserdal reagerer familien i begyndelsen ofte voldsomt, når en søn eller datter konverterer til islam.
En ung mand fortalte under en middag sine forældre, at han var konverteret. De blev rasende. Men derefter støttede forældrene hans beslutning og deltog i muslimske fester i moskéen i Oslo. En anden holdt omvendelsen hemmelig for familien og havde end ikke fortalt sine forældre om den nye religion to år efter konversionen.
Selvom Anders Jensen i dag har afskrevet sin familie, er han ikke i tvivl om, at islam har givet ham et holdepunkt.
Islam reddede mig fra et uværdigt liv, der startede med et tomrum. I folkeskolen var jeg kendt som den forvirrede fodbolddreng, der ofte kom uden for døren. I dag har islam givet mig et indhold i livet.