Myndigheder får ros for ”overforsigtig” tilgang til omstridt vaccine

Tillid er afgørende for, hvordan vi står sammen om udrulningen af coronavaccinerne, og eksperter vurderer, at det er ”meget tillidsvækkende”, at covid-vaccinen Astra-Zeneca lægges på is, mens mistanken om alvorlige bivirkninger undersøges til bunds

Sundhedsstyrelsen besluttede i går at forlænge det midlertidige stop for coronavaccinen fra AstraZeneca i yderligere tre uger.
Sundhedsstyrelsen besluttede i går at forlænge det midlertidige stop for coronavaccinen fra AstraZeneca i yderligere tre uger. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Set fra et tillidsperspektiv kan det paradoksalt nok være ganske fornuftigt, at myndighederne forlænger pausen med den omdiskuterede corona-vaccine fra AstraZeneca. Det vurderer de tillidsforskere, Kristeligt Dagblad har talt med, efter at Sundhedsstyrelsen i går besluttede at lægge Astra-Zeneca-vaccinen på is i endnu tre uger med henvisning til det, styrelsens direktør, Søren Brostrøm, betegner som ”en overforsigtig” tilgang.

”Det er befordrende for befolkningens tillid, at sundhedsmyndighederne lægger deres overvejelser åbent frem og viser, at de har vores ryg,” siger tillidsforsker Tina Øllgaard Bentzen, som er lektor ved institut for samfundsvidenskab på RUC.

På pressemødet lød det blandt andet fra Søren Brostrøm, at ”det er ekstremt vigtigt, at jeg kan stille mig op og sige til eksempelvis frontpersonale i sundhedsvæsenet, at den vaccine, som jeg anbefaler til jer, den vil jeg selv tage, og jeg vil også give den til mine pårørende. Det skal jeg kunne sige med sikkerhed i stemmen.”

Og ifølge Tina Øllgaard Bentzen er det helt centralt, at myndighederne tydeligt demonstrerer, at ”vi er i dialog”, og at de ikke tillader vacciner, som der måske er uhensigtsmæssigt store risici ved.

”Vi er heldige, at vi har en befolkning, der generelt har stor tillid til de beslutninger, der bliver taget. Derfor er der også rigtigt mange, der har sagt ja tak til at få vacciner. Og sådan en tillid kan man bygge videre på i en situation som denne,” siger Tina Øll-gaard Bentzen.

Professor i statskundskab Gert Tinggaard Svendsen, som også forsker i tillid, fremhæver, at det tydelige signal, myndighederne giver om, at de tager hånd om sagen, er guld værd.

”Det er meget tillidsvækkende, at vores myndigheder griber ind med det samme. Der er styr på det, og det er ikke sådan, at man tænker ’hvor er de henne?’. Man er heller ikke i tvivl om, hvad de vil, og hvad de gør. Tillid handler om forudsigelighed, om at der skal være styr på tingene, og er der det, kommer vi hurtigt tilbage på sporet igen,” siger Gert Tinggaard Svendsen.

Også professor Michael Bang Petersen, som står i spidsen for Hope-projektet, hvor der forskes i danskernes adfærd under corona, mener, at Søren Brostrøms præsentation af sundhedsmyndighedernes ”rettidige omhu” på pressemødet i går er med til at opretholde tilliden. Derved vil også troen på vaccineprogrammet være intakt, vurderer han.

”Vi ved, at den vigtigste faktor for opbakningen til vaccinerne er tilliden til sundhedsmyndighederne, og den tillid mener jeg blev slået fast ved at udsætte og undersøge Astra-Zeneca-vaccinen,” siger han.

I den sammenhæng mener Michael Bang Petersen, at det tal, som Hope lagde ud i søndags, fortsat holder. Det viste, at 93 procent af befolkningen vil tage imod en vaccine, når de får den tilbudt.

”Men hvis du lige nu spørger folk, om de har lyst til at tage imod vaccinen fra AstraZeneca, er tilliden ikke intakt. Der taler en nylig Megafonundersøgelse nok sit tydelige sprog, når den viser, at den vaccine har 33 procent af danskerne betænkeligheder ved. Det er måske heller ikke så sært,” siger han.

Hvorvidt den voksende skepsis bider sig fast, afhænger i høj grad af, hvad de næste ugers undersøgelser viser.

”Derfor er det svært lige nu at udtale sig om, hvor stor tilliden til Astra-Zeneca i sidste ende bliver,” siger Michael Bang Petersen.

Meget vil ifølge ham også afhænge af, hvordan de danske medier agerer.

”For vi ved, at mediehistorier om bivirkninger og vaccineskepsis kan forstærke negativiteten. Nu handler det for folk om at reflektere hensigtsmæssigt over de faktiske risici, og det er vi ikke altid lige gode til. Vi har nok en forestilling om, at en bivirkning er lidt som at trække en lotteriseddel, og den slags har vi det psykologisk svært med,” siger han.

De danske Astra-Zeneca-vacciner har ligget på køl siden den 11. marts, hvor Sundhedsstyrelsen satte den på pause første gang efter indberetninger om alvorlige bivirkninger i form af blodpropper og dødsfald.

I Danmark døde en 60-årig kvinde efter at være blevet stukket med en vaccine fra Astra-Zeneca, der indtil videre er blevet givet til 150.000 danskere. Ifølge Sundhedsstyrelsen har op mod 20.000 af dem haft milde og moderate bivirkninger.

Men i sidste uge kunne Ritzau rapportere om nye alvorlige tilfælde, hvor to medarbejdere i Region Hovedstaden blev indlagt med alvorlige symptomer efter at have modtaget vaccinen. Den ene person – en 30-årig kvinde – afgik ved døden.

Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsens eksperter har i de seneste uger arbejdet på højtryk for at finde ud af, om der er en sammenhæng mellem vaccinerne og episoderne. Men konklusionen ligger endnu ikke klar, og derfor er der brug for mere tid til at undersøge sagen.

”Det er muligt, at vi bliver færdige før. Det kommer an på vores undersøgelser. Men vi har vurderet, at der er brug for mere tid til at komme til bunds i de her ting,” lød det fra Søren Brostrøm ved gårsdagens pressemøde, hvor han også slog fast, at myndighederne vil forsætte med at være ”fuldstændigt åbne og transparente.”

”Vi har ikke noget ønske om at oversælge eller holde noget skjult omkring vacciner. Tværtimod,” lød det fra Søren Brostrøm, der på pressemødet slog fast, at beslutningen formentligt ikke vil ændre på ambitionen om, at alle danskere over 16 år er vaccineret ved udgangen af juli. Hvis Astra-Zeneca-vaccinen bliver droppet helt, vil det skyde den samlede slutdato ”et par uger ind i august”, lød det fra Søren Brostrøm.

Spørgsmålet er, hvad der skal ske med de personer, der endegyldigt har mistet tilliden til Astra-Zeneca?

I dag har man ikke mulighed for at vælge frit mellem vaccinerne. Det er med andre ord en take-it-or leave-it-logik, der hersker i det danske vaccinationsprogram.

”Man mister ikke retten til en gratis vaccine, hvis man vil vente. Der kan være mange grunde til at udskyde sin vaccine. Men om man får tilbudt en anden slags vaccine, det kan jeg ikke sige,” lød det fra Søren Brostrøm, da han blev spurgt, om reglerne bør ændres.

På Christiansborg er meningerne om den sag delte. Liselott Blixt, sundhedsordfører for Dansk Folkeparti, hælder til, at myndighederne lader Astra-Zeneca-vaccinen blive i køleboksen permanent.

”Der har været så mange historier og så meget rod. Når man først er begyndt at tale om utryghed og bivirkninger, så vil det hænge fast – også om tre uger. Vi håber, at man tager Astra-Zeneca ud.”

Alternativt skal man have ret til at frasige sig Astra-Zenecas vaccine til fordel for en af de andre varianter, der ikke har haft samme negative medieopmærksomhed, lyder det fra DF’s ordfører.

”Så må vi lade vaccineprogrammet køre nogle uger længere end planlagt, samtidig med at folk forbliver trygge. Jeg tror, det er sådan, at vi får vaccineret flest på den lange bane.”

Enhedslistens corona-ordfører, Peder Hvelplund, er lodret uenig.

”Det er klart, at man altid skal kunne sige nej til en vaccine. Men man skal ikke kunne vælge frit, medmindre der er en klar lægefaglig grund. En godkendt vaccine er en godkendt vaccine.”

Men skal man ikke tage højde for, at al den her omtale kan skabe en specifik mistillid til Astra-Zeneca?

”Hvis man siger, at der er forskel på de godkendte vacciner, så vil jeg være bekymret for, at det kan skabe endnu mere mistillid til de andre vacciner og det samlede vaccinationsprogram.”