Mysteriet er løst: Derfor svømmer ællinger i lige linje efter andemor

Et hold af fysikere har endelig løst gåden om, hvorfor vandfugles unger ofte svømmer i linjeformation efter deres mor

Mysteriet er løst: Derfor svømmer ællinger i lige linje efter andemor
Foto: Ardea Picture Library / Ritzau Scanpix.

Der er få ting i naturen, som er mere nuttet end andemor med en hale af små, dunede ællinger, der svømmer i lige linje. Men hvorfor ællingerne svømmer, som de gør, er et mysterium, som har fået forskere til at ligge søvnløse om natten – indtil nu.

Et hold af fysikere fra Cambridge University har nemlig benyttet sig af avancerede formler og supercomputere til at forstå fænomenet og mener nu at have fundet frem til fordelene ved at svømme i linjeformation:

”Ved at ride på bølgerne bag andemor, kan ællingerne opnå en betydelig reduktion af bølgemodstanden. Og når en ælling svømmer på det helt rigtige sted bag sin mor, opstår der også et destruktivt bølgeinterferensfænomen, og ællingens bølgemodtræk bliver positivt og skubber ællingen fremad,” skriver forskerne i en artikel i seneste nummer af The Journal of Fluid Mechanics.

Med andre ord kan ællingen spare kræfter ved at surfe på bølgerne i halen af andemor. Samme effekt har man målt på triatlon-udøvere, der svømmer i halen af hinanden.

Men det er ikke kun den ælling, der svømmer lige bag andemor, der forstår at bruge fysikkens love:

”Den bølgeridende fordel kan også opretholdes af resten af ællingerne, når de svømmer i linjeformation. Hvert individ fungerer som en slags bølgepasser, der sender bølgernes energi til ællingen bagved uden et energitab,” skriver forskerne.

I undersøgelser af landevejscykling har man kunnet måle en lignende effekt, når rytterne cykler tæt efter hinanden, og på motorvejen, når lastbiler kører i konvoj.

Forskerne fra Cambridge University er ikke i tvivl om, at det er på grund af disse fysiske love, at unger hos mange vandfugle svømmer, som de gør:

”Det er formentlig de vigtigste årsager til udviklingen af svømmedannelse hos vandfugle. Denne undersøgelse er den første til at afsløre årsagerne til, at vandfugles dannelsesbevægelse kan bevare individers energiforbrug,” konkluderer de.

De stolte forskere mener også at kunne forklare, hvorfor man også ser ællinger og gæslinger gå i linjeformation, eller ”gåsegang”, når de er på land. Forskerne mener nemlig, at fordelen ved at bevæge sig i lige linje på vand præger ællingerne så stærkt, at de fortsætter med det, når de går på land.

Det er ikke første gang, at ænder har været genstand for forskning. I 2019 opdagede biologer fra Yale University, at ænders næb er dækket af en slags hud, der minder meget om den følsomme hud på menneskers håndflader, og at de med deres næb kan føle efter mad i mudder og grumset vand, hvor lugte- og synsansen ikke slår til.

Når universitetsfolk bruger endeløse timer på at regne på noget så specifikt som vandfuglenes svømmemønstre, handler det ikke om at blive klogere på vandfuglenes biologi og adfærd. Den nye forskning kan nemlig bruges til at udvikle brændstofseffektive, og dermed klimavenlige, fragtskibe, forklarer forskerne bag det nye studie:

”Disse principper kunne potentielt anvendes til at designe nye fragtskibe, der som et slags vandtog kan transportere flere laster efter sig uden ekstra brændstofomkostninger.”

Forskere har før kigget til fænomener i dyreriget for inspiration til energibesparelse. For eksempel ved man, at det handler om energibesparelse, når ænder, gæs og andre fugle flyver i V-formation over himlen. Hver fugl flyver lidt over fuglen foran den, hvilket gør, at vindmodstanden bliver mindre, så de kan spare på kræfterne. Fuglene skiftes så til at være forrest og ryger tilbage i køen, når de bliver trætte. På den måde kan gæssene flyve længe, før de skal stoppe for at hvile.

Senest har NASA lavet beregninger, der viser, at jagerfly ville kunne spare op til 10 procent brændstof ved at flyve i V-formation, akkurat som fuglene.