Prøv avisen

Mysteriet i Rønne: Byen, hvor kattene forsvinder

I et boligkvarter i den nordlige del af Rønne på Bornholm er katte i stort antal forsvundet sporløst fra deres ejeres hjem over en årrække. I november blev historien pludselig til en politisk mærkesag for Dansk Folkepartis dyrevelfærdsordfører Karina Due, der bad justitsminister Søren Pape Poulsen (K) skride til handling. – Foto: Michael Mottlau/Polfoto

Katte i hobetal er de seneste år forsvundet fra et bestemt område i Rønne på Bornholm, og byens katteejere er utrygge for deres kæledyrs skæbne. Sagen har bredt sig fra Bornholm til Christiansborg, men trods politisk indgriben er politiet på Bornholm stadig på bar bund

Sidste gang, Nardie Elleby Marsh så sin hunkat Lola, var en efterårsdag sidste år. Selvom Lola var en rigtig udekat, der elskede at strejfe omkring, kunne man altid regne med, at hun kom hjem igen om aftenen. Lige indtil den dag, Lola ikke kom hjem.

Det overraskede Nardie Elleby Marsh, da hendes kat netop var blevet mor til en killing og derfor ikke burde være fristet til at løbe hjemmefra. Men Lola kom aldrig tilbage, og det er ikke den første kat, Nardie Elleby Marsh og hendes familie har mistet, siden de flyttede til det nordlige Rønne for syv år siden. I løbet af de seneste to år har familien mistet tre katte, og efter en tur rundt hos naboerne stod det klart, at de ikke var alene.

”Der var helt vildt mange af mine naboer, som havde mistet katte igennem årene. Flere på samme vej! Og det var i grunden virkelig mystisk, da mange af kattene var registeret med en øretatovering, som kunne spore katten tilbage til ejeren, hvis den blev fundet. Der var endda naboer, som havde mistet flere end mig.”

En af dem var Poul Overlund-Sørensen, der bor på nabovejen. Han og hustruen fik nok, efter at de havde mistet deres ottende kat i løbet af 10 år. For to år siden tog de derfor konsekvensen og gik over til hund. En beslutning, de i dag er glade for, da Bertha, som den sortbrune beagle hedder, er mere flink til at holde sig inde på grunden:

”Bertha er langt nemmere at holde inde på matriklen, end de mange katte vi har haft gennem tiden, for det ligger ikke i dens natur at strejfe rundt, men det er da trist, at det åbenbart er umuligt at holde kat heroppe.”

Hvor mange katte, derpræcist er forsvundet fra kvarteret i det nordlige Rønne, ved ingen af de to bornholmere. Mens Poul Overlund-Sørensen peger på mellem 40 og 50 over en 10-årig periode, skønner Nardie Elleby Marsh, at langt over 100 katte er forsvundet i løbet af de seneste 25 år. Men de er enige så langt, at der må ligge en forbrydelse bag.

Derfor anmeldte Nardie Elleby Marsh sammen med tre nabofamilier sagen om de senest bortkomne katte til politiet, samtidig med at lokalavisen Bornholms Tidende gik ind i sagen.

En af familierne anmeldte samtidig en beboer i området, som de mistænkte for at stå bag. Både Nardie Elleby Marsh og Poul Overlund-Sørensen, der også mistænker den pågældende, håbede, at lidt omtale i lokalvisen ville sætte en stopper for den formodede gerningsmand og forhåbentlig bidrage til, at Bornholms Politi ville rubbe neglene.

Men den opmærksomhed, historien fik, havde ingen af dem turdet håbe på. For sagen viste sig nemlig at rumme et landspolitisk potentiale, der strakte sig langt ud over hunkatten Lola og hendes artsfællers tragiske skæbne.

Da Dansk Folkepartis dyrevelfærdsordfører, Karina Due, i slutningen af oktober sidste år orienterede sig om livets gang på klippeøen gennem Bornholms Tidende, blev hun både berørt og dybt forarget over historien om de bortkomne katte:

”’Det er simpelthen løgn’, tænkte jeg. Hvordan kan det gå til, at helt almindelige mennesker skal gå rundt og se deres kæledyr forsvinde, mens politiet forholder sig passivt? Det havde jeg det virkelig stramt over, så det var jeg selvfølgelig nødt til at handle på.”

Den 8. november tog Karina Due derfor til Rønne for at mødes med de berørte familier. Dagen efter proklamerede hun på det sociale medie Facebook, at hun nu ville gå aktivt ind i sagen. Samtidig erklærede hun over for Bornholms Tidende, at hun ville bruge de forsvundne katte aktivt i Dansk Folkepartis kamp for at få oprettet et såkaldt dyrepoliti i Danmark.

Og som sagt så gjort. Den 10. november fik Karina Due formanden for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Pia Adelsteen (DF) til at fremsætte følgende spørgsmål til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen(V):

”Hvordan forholder ministeren sig til, at en lang række familier i en bydel i Rønne er ramt af, at deres katte mishandles eller helt forsvinder, og at der tilsyneladende er tale om, at de mange katte kunne være ofre for mishandling og drab, og hvad vil ministeren gøre, for at politiet træder i karakter i denne sag, jf. artiklen ’Familier har mistet mange katte’ fra Bornholms Tidende den 26. oktober 2016?”

Selvom Esben Lunde Larsen gav Karina Due medhold i, at dyremishandling principielt set altid er en alvorlig forseelse, der skal straffes efter dyreværnsloven, måtte han imidlertid henvise til justitsminister Søren Pape Poulsen (K), da politiets virke sorterer herunder.

Men da spørgsmålet nåede frem til ministerens skrivebord, sker der med Karina Dues ord ”endelig noget i sagen”. For da dyrevelfærdsordføreren får ministeriets svar i hænde den 15. december, er det med den besked, at Bornholms Politi nu har efterforsket sagen, afhørt den af naboerne mistænkte gerningsmand og siden indstillet efterforskningen, da beviserne ikke var tilstrækkelige.

Karina Due er godt tilfreds med, at politiet endelig gik ind i sagen. Hun er dog ikke synderligt begejstret for ministeriets svar:

”Det er da meget fint, at de inde i Justitsministeriet kan få ting til at ske længere nede i systemet, men det er ærgerligt, at de ikke finder anledning til at gøre mere for politiets kontrol med dyremishandling som for eksempel at afsætte midler til, at tre medarbejdere i hver politikreds er dedikerede til det område. For hvis ikke vi mennesker kæmper dyrenes sag, hvem skal så? Dyrene kan jo ikke selv råbe op!”

På Sandflugtsvej i det nordlige Rønne har Nardie Elleby Marsh nu installeret GPS på sine fire katte. Hun ønsker ikke, at de skal opleve samme uvisse skæbne som Lola. Og det giver hende lige netop den tryghed, hun har brug for – særligt for den nyligst tilkomne. En hankat, der ligesom sin forgænger er en rigtig strejfer:

”Nu har jeg mulighed for at se alle de steder, han har været, og hvilket klokkeslæt, han har været det pågældende sted. Jeg kan tilmed ringe til ham. Så kan jeg høre, om han kradser, går rundt og miaver og, om han – vigtigst af alt – stadig er i live.”

På to år har Nardie Elleby Marsh mistet tre katte fra sit hjem i Rønne på Bornholm. Sidst var det hunkatten Lola, der forsvandt i efteråret. Foto: Privatfoto