Siden julen 2007 har skiftende ministre og regeringer været urokkelige: Hjemløse personer uden dansk statsborgerskab er forment overnatning på danske herberger. Også i vintermånederne.
Fra 2007 dikterede en lovændring, at herberger, der modtager offentlig støtte, kun må hjælpe danske hjemløse, for ellers kan Danmark ende som Europas varmestue, sagde daværende velfærdsminister Karen Jespersen (V) dengang.
Men et nyligt brev fra social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen (SF) tolkes nu af Kirkens Korshær som en tilladelse til, at herbergerne også kan byde udenlandske hjemløse inden for i varmen.
LÆS OGSÅ: Hjemløse unge kan håbe på tag over hovedet
I brevet, som er stilet til korshærschef Helle Christiansen og dateret den 14. november, skriver Annette Vilhelmsen:
Jeg kan oplyse, at en boforms leder i forbindelse med, at denne træffer afgørelse om optagelse i et tilbud efter servicelovens § 110 (for eksempel et herberg, red.), skal vurdere, hvorvidt den pågældende borger tilhører målgruppen for paragraffen. Dertil gælder det generelt for servicelovens tilbud, at man skal have lovligt ophold her i landet for at have ret til hjælp efter denne lov.
Lovgivningen på området lyder, at alle EU-borgere har ret til tre måneders ophold i Danmark og længere, hvis personen søger arbejde. På baggrund af loven og ministerens brev sendte Helle Christiansen den 16. december selv et brev til en række organisationer, som driver herberg.
I brevet konkluderer hun, at en leder på et herberg kun skal vurdere, om den hjemløse er i målgruppen for tilbuddet, og at organisationerne fremover kan henvise uregistrerede EU-borgere, som i øvrigt er i målgruppen, til § 110-tilbud over hele landet.
Dermed har landets herberger nu langt videre muligheder for at huse udenlandske hjemløse, mener Helle Christiansen, som siger:
Det betyder ikke, at alle migranter skal lukkes ind, men det skal være muligt at udøve det socialfaglige skøn, som er grundpillen i vores diakonale arbejde, hvor vi ser på det enkelte menneske og dets behov. Så kan også de mest sårbare i migrantgruppen få adgang til et herberg.
I Social-, Børne- og Integrationsministeriet slår Annette Vilhelmsen dog bremserne i. Det er ikke sådan, hendes brev skal tolkes, pointerer hun i et skriftligt svar til Kristeligt Dagblad.
Der er ikke ændret i reglerne i forhold til ophold på forsorgshjem eller herberger. Kommuner og tilbud oprettet efter serviceloven skal selvfølgelig overholde lovgivningen. For at sikre mig, at der ikke er opstået tvivl om reglerne på baggrund af det brev, som Kirkens Korshær har udsendt, vil ministeriet tage initiativ til på ny at informere kommunerne om reglerne for optagelse på § 110-tilbud.
Omkring 500 udenlandske hjemløse har de seneste vintre opholdt sig i København, mens et mindre antal har fordelt sig i provinsen, vurderer hjemløseorganisationerne.
Og også denne vinter er der fra Christiansborg afsat penge i år fire millioner kroner til nødovernatningstilbud, for udenlandske hjemløse. Sådan et nødherberg driver Frelsens Hær i København, men informationschef Lars Lydholm efterlyser en holdbar løsning for udenlandske hjemløse.
Hvert år mangler der pladser, og det vil være meget lettere at håndtere situationen, hvis det etablerede system åbner for langsigtede løsninger. Det er uholdbart med nødløsninger, det råber vi op om hele tiden.
Tilsvarende lyder fra Gitte Frydensbjerg, sekretariatsleder i Missionen blandt Hjemløse.
Jeg synes, at ministerens brev åbner for nye muligheder for udenlandske hjemløse, og den åbning tolker korshæren så på. Det er vand på vores mølle, for vi mener, der skal gøres noget, men der er masser af uafklarede ting. Hvem skal eksempelvis betale for de udenlandske hjemløse?.