Mægling beskytter unge mod tvangsægteskab

Unge nydanskere, der har brudt med familien, får i stigende grad hjælp af konfliktmæglere. Møderne med forældrene får de unge til at føle sig mere trygge, og de undgår at blive tvunget til ægteskab, viser undersøgelse

Unge nydanskere, der har brudt med familien, får i stigende grad hjælp af konfliktmæglere. Møderne med forældrene får de unge til at føle sig mere trygge, og de undgår at blive tvunget til ægteskab, viser undersøgelse.
Unge nydanskere, der har brudt med familien, får i stigende grad hjælp af konfliktmæglere. Møderne med forældrene får de unge til at føle sig mere trygge, og de undgår at blive tvunget til ægteskab, viser undersøgelse. Foto: Henrik Vering Denmark.

Samira er i tyverne og i gang med en uddannelse, da hun flygter til et krisecenter for at undgå et arrangeret ægteskab. Efter et halvt år finder hun ud af, at hun ikke kan leve uden sin familie. Krisecenteret iværksætter et mæglingsforløb. I dag besøger Samira sin familie hver anden måned. Det har betydet, at hun ikke længere lever i frygt for sine forældre.

Konfliktmægling mellem børn og forældre hjælper i stigende grad unge nydanskere, der er kommet på kant med familien på grund af trusler om ægteskab og vold. Det lykkes en stor del af de unge at undgå et tvangsægteskab, og samtidig er mæglingen første skridt på vejen mod et liv, der er præget af mindre frygt for familien.

LÆS OGSÅ: Fastlåste konflikter kan løses ved mægling

Det viser en ny undersøgelse fra Social- og Integrationsministeriet, der har kortlagt, hvordan politi, krisecentre og kommunale tilbud bruger mægling til at hjælpe unge, der er blevet tvunget til ægteskab eller på anden måde er blevet ofre for æresrelateret vold. Der findes intet samlet overblik over antallet af konfliktmæglinger, men Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK) og Etnisk Konsulentteam i Københavns Kommune har gennemført 86 mæglingsforløb de seneste år.

Susanne Fabricius, der leder mæglingsindsatsen i LOKK, fremhæver, at mægling kan være en god mulighed for at bygge bro mellem den unge og forældrene.

Mæglingen kan være en enestående chance for at få en dialog i gang. Men omvendt er mægling ikke nogen hurtig løsning på problemerne. I mange tilfælde må tiden arbejde for, at forholdet mellem familien og den unge bliver bedre. Der er også tilfælde, hvor mæglingen ikke kan lykkes, fordi familierne står helt fast på deres værdier og normer og fuldstændig lukker af for andre synspunkter, siger Susanne Fabricius.

Konfliktmægler Christina Elle fra Etnisk Konsulentteam i Københavns Kommune fortæller, at de unges forældre ofte har store sociale problemer.

De unge, vi ser, har ofte været udsat for vold i familien og bor ikke længere hjemme. I mange tilfælde er forældrene traumatiserede flygtninge og arbejdsløse, og de befinder sig nogle gang i en verden, hvor de zapper mellem al Jazeera og Paradise Hotel. De forstår ofte ikke, hvordan det er at være teenager i det danske samfund. Hvis vi taler med både børn og forældre kan det i mange tilfælde lykkes at skabe en eller anden forståelse, siger Christina Elle.

Regeringen præsenterede sidste år en strategi mod æresrelaterede konflikter, og ifølge social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) er mægling et af de redskaber, der skal forhindre tvangsægteskaber og æres-relaterede konflikter:

Jeg tror, at mægling er den rigtige vej i langt størstedelen af den type sager. Det er vigtigt at nå derhen, hvor der ikke bliver indgået noget tvangsægteskab eller sker vold af nogen art. Forældrene skal nå til en forståelse af, at de bor i et land, hvor alle har rettigheder, også de unge, og at familien ikke kan bestemme, hvilken kæreste den unge skal have, siger Karen Hækkerup med henvisning til en aktuel sag, hvor en 17-årige palæstinensisk pige i mandags blev gennembanket af en onkel og en moster angiveligt som straf, fordi hun havde fået en dansk kæreste.

Pigens forældre, mosteren og onklen er nu varetægtsfængslet.