Mænd i krise ryger under den politiske radar

Et af landets eneste støttesteder for kriseramte mænd risikerer at skulle dreje nøglen om efter nytår. Mænds problemer har minimal politisk bevågenhed

For otte millioner kroner vil Mandecentret efter nytår fortsat kunne tilbyde kriseramte mænd i København overnatning, psykologsamtaler og medmenneskelig støtte og samtidig yde kriserådgivning i Odense, Aalborg og Esbjerg, fortæller Morten Kjær Egebjerg, daglig leder af Mandecentret i København.
For otte millioner kroner vil Mandecentret efter nytår fortsat kunne tilbyde kriseramte mænd i København overnatning, psykologsamtaler og medmenneskelig støtte og samtidig yde kriserådgivning i Odense, Aalborg og Esbjerg, fortæller Morten Kjær Egebjerg, daglig leder af Mandecentret i København. Foto: Niels Ahlmann Olesen.

I øjeblikket ved de ansatte på Mandecentret i København ikke, om stedet også eksisterer næste år.

Centret, der har udsigt over Christianshavns kanaler, har eksisteret siden 2006 og hjælper og rådgiver mænd i krise. En krise, som oftest opstår efter en skilsmisse, hvor følgevirkningerne kan rulle som en lavine med jobtab og depression til følge. Stedet fungerer på midlertidig driftsstøtte og er ikke som eksempelvis kvindekrisecentre sikret fast støtte via serviceloven.

LÆS OGSÅ: Kriseramte mænd er dårlige til at søge hjælp

For otte millioner kroner vil Mandecentret efter nytår fortsat kunne tilbyde kriseramte mænd i København overnatning, psykologsamtaler og medmenneskelig støtte og samtidig yde kriserådgivning i Odense, Aalborg og Esbjerg, fortæller Morten Kjær Egebjerg, daglig leder af Mandecentret.

Det er et meget lille beløb sammenlignet med, hvad en hjemløs eller 20 børn, som lever med forældres krig og konflikt, koster samfundet. Mænd er de allerdyreste i den tunge ende af vores sociale system, og på Mandecentret kan vi dokumentere, at ingen, som flytter videre fra os, ender på herberg. Vi er afhængige af, at vores arbejde forankres lovmæssigt.

Kirke- og ligestillingsminister Manu Sareen (R) er først i sin tid som minister blevet opmærksom på, hvor kompleks mændenes situation er.

I tiden taler vi en del om mænd i krise, men det er meget vanskeligt at komme med de gode svar. Jeg tror, at det hænger sammen med, at vi traditionelt har tænkt, at ligestillingsindsatsen skal rettes mod kvinder, og at mænd har haft svært ved at se sig selv som en gruppe, der skal støttes. Men der er grupper af mænd, der har problemer i vores samfund, og det skal vi selvfølgelig handle på. Eksempelvis er cirka 80 procent af de hjemløse mænd, skriver ministeren i en mail til Kristeligt Dagblad.

Mandecentrets uvisse fremtid ærgrer Enhedslistens socialordfører, Finn Sørensen, fordi centret, som han har besøgt, laver et godt stykke arbejde.

Han forestiller sig, at en fast bevilling til Mandecentret kan indgå i de finanslovsforhandlinger, som Enhedslisten indleder med regeringen i løbet af efteråret.

Men jeg kan selvfølgelig ikke love noget. Det er ærgerligt, for mændene bliver let glemt, fordi der nok stadig er fordomme om, at mænd skal kunne klare sig selv. Jeg mindes ikke, at de har været på den politiske dagsorden, og så ryger de under radaren. Det er ikke godt, for hvis ikke der bliver sat ord på deres situation, kan vi ikke forebygge de situationer, hvor nogle mænd helt slipper håndtaget.

Dansk Folkepartis Karina Adsbøl, medlem af Folketingets socialudvalg, har besøgt mandekrisecentret Stedet i Fredericia og forstår ikke, hvorfor ikke flere politikere taler mændenes sag.

Mændene har svært ved at være åbne om deres krise, de har svært ved at bede om hjælp, og så opstår et tabu, som nok gør, at fokusset ikke bliver særlig stærkt. Vi skal have brudt tabuet, for psykisk og fysisk terror er lige hård, om man er mand eller kvinde, siger hun.