Mænd strømmer til krisecenter

Men mange må gå forgæves, fordi kommunerne ifølge lovgivningen ikke er forpligtet til at støtte centre for mænd

Landets kommuner er ifølge lovgivningen ikke forpligtet til at støtte krisecentre for mænd. -
Landets kommuner er ifølge lovgivningen ikke forpligtet til at støtte krisecentre for mænd. -. Foto: stock.xchng.

Der er flere kriseramte mænd i Danmark end der er sengepladser på landets mandecentre.

Det erfarer man blandt andet hos "Center for Mænd i Krise" i Fredericia, hvor de ansatte må afvise flere og flere mænd, som søger om hjælp, skriver dr.dk.

Må afvise mange
Oftest er der tale om mænd, som er blevet skilt eller har mistet deres job og derfor går i hundene. Det er desuden blevet langt mere legalt at søge om hjælp, hvis man har brug for det, end tidligere.

- Men desværre har vi kun fire sengeplader og må derfor afvise en del, eller sætte dem på venteliste, siger formanden for krisecenteret Bjørn Medom Nielsen.

Kun penge til kvindecentre
Kriseramte mænd vil fortsat stå i kø ved centret i Fredericia, hvis ikke lovgivningen ikke ændres.

I servicelovens paragraf 109 har kvindernes deres egen paragraf, som giver krisecentre for kvinder et økonomisk grundlag.

Få centre for mænd
Paragraffen betyder samtidig, at kommunerne ikke er forpligtet til at støtte centre for mænd, som der ifølge dr.dk kun findes tre af i landet.

Fredericia Kommune støtter dog krisecentret med 50.000 kroner om året.