Prøv avisen

Næsten hver anden, der søger, får nu asyl

Asylansøgere ved Sandholmlejren Foto: Bent K Rasmussen Nordfoto

Andelen af asylsøgere, som får ophold, er næsten lige så stor som i Nyrup-regeringens tid. Og en markant større andel får såkaldt humanitær opholdstilladelse

En "fast og fair" udlændingepolitik har været et af den nuværende VK-regerings varemærker. Efter år med et markant fald i andelen af udlændinge, som opnår asyl i Danmark, er tendensen dog vendt.

I dag får knap hver anden asyl, og det er næsten lige så mange som under SR- regeringen. Desuden får en markant større andel førstegangsansøgere i dag en humanitær opholdstilladelse. Det viser en gennemgang af tal fra Udlændingeservice og Integrationsministeriet. Den udvikling skal der holdes særdeles godt øje med, mener Peter Skaarup, Dansk Folkepartis integrationsordfører:

– Tallene er så forholdsvis markante, at der er behov for, at integrationsministeren lige forklarer baggrunden for, hvorfor det stiger.

Tallene viser, at 53 procent af de asyl- sager, som Udlændingeservice behandlede i 2001 – samme år, som VK-regeringen den 27. november afløste Nyrups SR- regering – endte med et tilsagn om asyl. Herefter faldt andelen støt til 10 procent i 2004, men er siden vokset igen. Ifølge foreløbige tal fra Udlændingeservice fik 44 procent asyl i 2009.

Sideløbende er også andelen, som første gang søger om og får en humanitær opholdstilladelse, vokset markant. I 2001 gjaldt det seks procent, mens andelen i 2008 var på 33 procent.

Også når det gælder klagesager hos Flygtningenævnet er andelen, som får omgjort deres sag og altså ender med at få asyl, vokset i de senere år. I 2006 omgjorde nævnet 19 procent af sagerne, mens omgørelsesprocenten voksede til 34 procent i 2008 og – ifølge foreløbige tal – landede på 30 procent i 2009.

Ifølge sekretariatschef Stig Torp Henriksen fra Flygtningenævnet skyldes det, at nævnet i 2008-2009 genoptog en række sager om irakere, som både næv-net og Udlændingeservice tidligere havde givet afslag på asyl. Simpelthen fordi forhold i de enkelte personers sag eller i deres hjemland havde ændret sig.

– Men når man ser historisk på det, har omgørelsesprocenten altid svinget, afhængigt af hvilke nationalitetsgrupper der har været tale om, og hvordan forholdene har udviklet sig ude i verden. For eksempel blev kosovoalbanerne i vid udstrækning meddelt asyl frem til Nato?s militære operation. Det ændrede sig, da KFOR-styrkerne rykkede ind og fik kontrol over området, forklarer Stig Torp Henriksen.

Integrationsminister siden november 2007, Birthe Rønn Hornbech (V), ser den stigende anerkendelsesprocent i Udlændingeservice som et udtryk for, at "der ikke er så mange, der søger, som ikke skal have asyl". Samtidig mener hun, at en høj anerkendelsesprocent "absolut er af det gode":

– Fordi det altid er kedeligt at skulle give afslag og kedeligt at skulle behandle en masse sager, som alligevel ikke fører til andet end en masse afslag.

Om den stigende andel af humanitære opholdstilladelser siger hun, at den baserer sig på så små tal, at "man skal være meget varsom med sige noget som helst."

– Men jeg har givet en del, som jeg godt nok syntes var på kanten. Derfor har vi også gjort det nu, at vi dels siger, at det ikke længere er sikkert, at folk skal have en humanitær opholdstilladelse, selvom de selv må betale for noget behandling, når de kommer hjem. Dels har vi også gjort det, at vi i loven får indføjet, hvad en lægeerklæring skal indeholde, siger Birthe Rønn Hornbech.

agger@kristeligt-dagblad.dk