Hvis mor og far får hjælp til at løse sociale problemer og kommer i uddannelse eller job, får børnene det i nogle tilfælde så meget bedre, at en anbringelse uden for hjemmet kan undgås.
Det er erfaringen fra Assens Kommune, der hjælper udsatte familier i en såkaldt helhedsorienteret indsats, hvor sagsbehandlere samarbejder om at løse beskæftigelse og familieproblemer. Gladsaxe og Aarhus kommuner har tilsvarende erfaringer.
I Assens Kommune indgik 50 familier med i alt 72 voksne og 89 børn og unge i projektet Job og Familie, der sluttede sidste efterår. I løbet af tre år kom over halvdelen i job eller tættere på arbejdsmarkedet, og 4 ud af 10 fik bedre trivsel. Forældrenes overskud smittede af på børnene. Knap hver anden børnesag blev lukket, og andelen af børn med ingen eller kun lette problemer steg fra 35 til 70 procent blandt de børn, hvis forældre kom i uddannelse eller job.
”Forældrene kommer ud af huset og får øget selvtillid. Når forældrene får det bedre, så får børnene det også bedre. På den måde kan børns og forældres situation ikke adskilles,” fortæller specialkonsulent Monika Sindberg Gunderlund fra Assens Kommune.
Godt 13.000 børn er i dag anbragt uden for hjemmet, og tidligere anbragte er overrepræsenteret i diverse statistikker for hjemløshed og kriminalitet.
Regeringen forhandler i øjeblikket om en ny Barnets Lov, der lægger op til et markant ideologisk skifte i socialpolitikken, så børns rettigheder går forud for familiens. I et forsøg på at bryde et negativt socialt mønster, vil regeringen anbringe flere børn tidligere, om nødvendigt med tvang. Børn skal også have mulighed for at sige nej til samvær med far og mor.
Formanden for udvalget for Uddannelse, Børn og Familie i Assens Kommune, Mogens Mulle Johansen (SF), er ikke i tvivl om, at børn skal anbringes, når det for eksempel allerede på fødegangen står klart, at forældre på grund af misbrug eller psykisk sygdom ikke magter at passe et barn.
”Men vores erfaring er, at vi i en del tilfælde kan forebygge anbringelser ved at hjælpe forældrene. Det gavner børnene, deres forældre og også kommunekassen, hvis forældrene bliver selvforsørgende,” siger Mogens Mulle Johansen, som understreger, at anbringelser sjældent er lykkelige for børn.
Gladsaxe Kommune har udviklet et særligt tilbud, der løbende giver 30 børnefamilier med tunge sociale problemer en helhedsorienteret hjælp.
”Vi har eksempler på børn, hvor det lykkedes at undgå en anbringelse, efter at vi havde stillet en række betingelser til forældrene, og de har fået støtte i hjemmet. Kommunerne kan formentlig blive bedre til at anbringe de børn, der skal anbringes, tidligere. Men mange anbringelser kan også forebygges, hvis forældrene får den rigtige hjælp,” siger projektleder for helhedsindsatsen i Gladsaxe Kommune, Pernille Præstmose Christiansen.
I Aarhus Kommune skal en tværfaglig gruppe i ”Opgang til Opgang” hjælpe mindst 60 udsatte familier i Gellerupparken i Aarhus med at komme i beskæftigelse frem til begyndelsen af 2023. De foreløbige erfaringer er, at det gavner børnene, når forældre kommer i job og får løst sociale problemer, vurderer leder af projektet Pernille Randrup-Thomsen.
Seniorforsker Anne-Dorthe Hestbæk fra Vive, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd vurderer, at nogle anbringelser formentlig kan forebygges, hvis familierne får en helhedsorienteret hjælp.
”Forskningsmæssigt er der ikke megen dokumentation for, at tidligere anbringelser i sig selv hjælper børnene bedre end anden relevant støtte. Men vi kan se, at det går nogle af dem, der er blevet anbragt sent i barndommen, dårligere i forhold til blandt andet kriminalitet end unge, der er blevet anbragt tidligere,” lyder det fra Vive-forskeren.
Regeringens støtteparti SF peger på, at det er vigtigt ikke at se børn og forældre som hinandens modsætninger.
”Vi går ind for børns rettigheder, men vi kan ikke adskille forældres trivsel fra børns trivsel. Vi skal udnytte hele paletten af muligheder for at forebygge anbringelser. I de tilfælde, hvor børn anbringes, er det vigtigt at lave forældrehandleplaner, for selvom forældre svigter, er de vigtige for børns liv,” siger SF’s socialordfører, Trine Torp.
Socialdemokratiets socialordfører, Camilla Fabricius, køber til gengæld ikke, at forældres trivsel er forudsætningen for børns trivsel.
”Hvis det var tilfældet, hvorfor har kommunerne så ikke løst problemerne for de mest udsatte børn noget før? Vi vil gøre noget for børnene, og selvfølgelig skal forældrene være en del af løsningen. Men det er på tide, at børn får rettigheder på lige fod med alle andre borgere,” siger Camilla Fabricius.