Prøv avisen

Når håndskriften forsvinder, svækkes vores sanser

Når man skriver på tastatur og skærme i stedet for i hånden, læser man dårligere. Og det er sværere at røre hinanden. Modelfoto) Foto: Polfoto

I rivende fart er håndskrift på retræte som kommunikationsmiddel mellem mennesker og lever nu mest i vores noter til os selv. Også i skolen tager tastaturskrift over. Men skiftet kan både svække vores evne til at lære og til at røre hinanden med skrift

Når forskere undersøger, hvad der sker i vores hjerner, mens vi læser håndskrift, kan de se, at det område, som styrer håndbevægelser, bliver aktiveret. Hjernen opfatter nemlig håndskrift og maskinskrift forskelligt. De håndskrevne bogstaver afkodes ikke kun som tegn, der entydigt repræsenterer alfabetets bogstaver. Hjernen opfatter samtidig med hele sanseapparatet og mobiliserer al vores egen erfaring med at skrive, tegne, male og gestikulere. Når vi læser trykte bogstaver, er der ingen aktivitet at spore i de dele af hjernen.

Det forklarer Christian Mosbæk Johannessen, adjunkt i organisationskommunikation ved Syddansk Universitet, som forsker i sammenhængen mellem det kropslige element og grafisk kommunikation.

Sammen med franske og britiske forskere er han ved at forberede et forskningsprojekt, som blandt andet skal undersøge, hvad der går tabt, når håndskrivning viger for tastning.

”Den seneste tids kognitionsforskning peger mere og mere i retning af, at sammenhængen mellem håndskrift og tænkning må ses i lyset af hele kroppens sansemotorik i samspil med pen og papir. Tastaturtegnet er langt mere fattigt end det håndskrevne ord. Det svarer lidt til forskellen i musikkens verden mellem på den ene side koncertflygelet og på den anden side et barns elektroniske flodhesteorgel. Koncertflygelet omsætter alle pianistens stemninger til lyd. Flodhesteorgelet, derimod, spiller alle toner ens, uanset hvordan man trykker. Vi kan genkende tonerækken fra ’Für Elise’, men lyden er helt død,” siger han.

Det er ikke nyt, at bogstaver gengives maskinelt. Det har været vidt udbredt, siden Johann Gutenberg i 1400-tallet opfandt den trykte bog baseret på løse typer. Men efter 1990’ernes digitale revolution har forandringerne taget fart. E-mail, sms og opdateringer på sociale medier erstatter det håndskrevne brev, og i 2014 viste et opsigtsvækkende britisk studie baseret på 2000 voksne svarpersoner, at hver tredje slet ikke havde skrevet noget i hånden i et halvt år.

I folkeskolen blev der engang undervist i håndskrift helt frem til 9. klasse og indtil for få år siden frem til 6. klasse. Men i dag lægger skolens fælles mål op til, at elever efter 2. klasse kan skrive usammenhængende bogstaver og efter 4. klasse når slutmålet for skrift, som er, at eleven ”kan skrive med en læselig og sammenbundet håndskrift og på tastatur”.

Ifølge Marie Elmegaard, formand for Dansklærerforeningens folkeskolesektion, betyder det ikke, at håndskriften er ude af skolen efter 4. klasse, men den har tabt markant terræn.

”Undervisningsministeriet har nu gjort håndskrift og tastaturskrift ligeværdigt. Og håndskriftens udfordring er, at den er analog og dermed fremstår fortidig i en verden, hvor mere og mere gøres digitalt og multimedialt. Dermed er der dels noget æstetisk, dels et personligt element, der går tabt,” forklarer Marie Elmegaard.

Hun uddyber, at skoleelevers skriftlige arbejder har fået mindre afsenderfokus og mere modtagerfokus end før. I stedet for at være en tekst udarbejdet med egen hånd fra elev til lærer, bliver det til en elektronisk enhed produceret med standardiserede tegn, som skal kunne afkodes af en bredere målgruppe.

Men ifølge Anne Fægteborg er der ikke grund til at frygte, at skolebørns evner til håndskrivning forsvinder. Hun er forlagsredaktør ved undervisningsforlaget Alinea og har stået for den seneste revision af skolebogsklassikeren ”Bedre håndskrivning”, skrevet af den nu afdøde danske håndskrivningsguru Christian Clemens.

Den nyeste version er tilpasset de nye fælles mål og rummer forskellige opdateringer. Blandt andet er et slutafsnit om dekorativ kalligrafi erstattet af et afsnit om kunstnerisk graffiti-skrift.

”Interessen for håndskrivningsbøger er stadig stor, og selvom undervisningen slutter før, så begynder den også før. Jeg tror ikke, håndskrivningen bliver opgivet, for dels kommer der jævnligt undersøgelser, der viser, at man lærer bedre med en blyant i hånden end et tastatur, dels viser interessen for graffiti, at mange fortsat gerne vil udtrykke deres personlige identitet gennem skrift,” siger Anne Fægteborg.

Specialhistorie: Håndskriftens betydning. Klik på billedet