Et statsborgerskab forpligter, og vi kan kun fastholde vores stærke fællesskab, hvis vi alle bakker op om det. Det var budskabet, da Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V) i går ved hovedstadskommunens halvårlige grundlovsceremoni bød 370 personer velkommen som danske statsborgere. Det genopblussede coronaudbrud delte arrangementet i to, og kravet om at give hånd var suspenderet til fordel for hyppig afspritning og faste pladser med behørig afstand. Her skulle nydanskerne vente, indtil de en efter en ved seks forskellige borde skrev under på at ville overholde Grundloven og respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper – et krav, som er gældende i hele landet, hvis man vil se sit navn trykt i et rødbedefarvet pas.
Kristeligt Dagblad spurgte en række af de nye statsborgere, hvad det betyder officielt at blive en del af Danmark.
Alla Bondarenko, Rusland, 35 år
Jeg har boet i Danmark i næsten 11 år. Det er en meget stor dag for mig, fordi jeg begyndte at lære dansk med det samme og integrerede mig selv ret hurtigt, da jeg kom til Danmark. Jeg er uddannet pædagog, og da jeg kom til landet, begyndte jeg i en børnehave i Valby, hvor jeg snart har været i 10 år. Så dagen betyder meget for mig, fordi jeg allerede føler mig som en del af Danmark, og jeg vil gerne have de samme rettigheder som alle andre danskere. Det synes jeg også, at jeg har fortjent. Der var en god stemning inde på rådhuset og et kor, som sang den danske nationalsang. Jeg har ventet i to år på at få dansk statsborgerskab, og de seneste seks måneder har jeg ventet på ceremonien, og nu er jeg her. Jeg er dansk statsborger, og jeg kan slet ikke forstå det. Jeg tror ikke på det endnu. Når man venter på noget i lang tid, og dagen endelig kommer, så forstår man det næsten ikke. Selvom jeg har familie i Rusland, har jeg mit liv her nu, så jeg tager ikke tilbage.
Daniel Akulenok, Rusland, 33 år
Jeg har været i Danmark i 30 år. Indtil nu har jeg kunnet leve mit liv uden nogle forhindringer på min opholdstilladelse – også da jeg var under 18 år. Men jeg blev en lille smule forskrækket, da Dansk Folkeparti fik 25 procent af stemmerne i 2015, og tænkte, at jeg måtte tage mig sammen og bevise, hvad jeg altid har været, hvilket er dansk. Så at jeg er blevet officielt dansker i dag betyder sådan set bare, at der er kommet styr på papirerne, for jeg har altid været dansker indeni. Min familie kom til Danmark, da jeg var tre år, fordi vi flygtede fra det kommunistiske styre og dets undertrykkelse af borgerne. Min mor ville meget gerne skabe os et godt og frit liv i Danmark, og det kan jeg sige i dag, at vi har fået. Mine forældre valgte Danmark, fordi det er et yndigt land, hvor der bliver lagt vægt på ligestilling mellem kønnene og mellem forskellige seksualiteter og kærlighedsforhold. Det nævnte borgmesteren også i dagens tale, og det synes jeg er fedt.
Khurshed Alam, Bangladesh, 36 år
Jeg har været i Danmark i 11 år. Det en stor ting, jeg har opnået i dag. Jeg har været i processen længe og har ventet på mit statsborgerskab i 26 måneder. Jeg følte mig allerede som en del af Danmark og alt det, som er dansk. Jeg har overholdt den danske grundlov fra begyndelsen, og det vil jeg gøre, indtil jeg dør. Jeg flyttede fra Bangladesh til Sverige og derfra til Danmark for at få et bedre job, end jeg kunne få i mit hjemland. I Danmark er lønnen god, og i Sverige havde jeg klassekammerater fra Danmark, der var meget dygtige, så jeg ville gerne hertil. Første gang jeg kom til Danmark, var det for at deltage i Roskilde Festival, og så tænkte jeg ’hvorfor ikke bo her?’. Dagen har været rigtig god, og de var meget søde alle sammen. Og talerne var også rigtig fornuftige. Borgmesteren sagde, at når vi gik ud af døren, så var vi danskere, og det synes jeg er meget rigtigt sagt. Fordi sådan føler jeg mig allerede.
Anne Marie Danbjørg, Storbritannien, 38 år
Jeg har været i Danmark, siden jeg var tre år. At jeg i dag er blevet dansk statsborger, betyder enormt meget frihed og glæde, og jeg er meget stolt. Jeg kan mærke, at jeg bliver virkelig rørt. Min far og mor har aldrig været gift, så jeg har aldrig fået dansk statsborgerskab. På et tidspunkt blev det muligt at få dobbelt statsborgerskab, og der valgte min mor at sige ’hun er bare engelsk’. For nogle år siden kom der så mange skærpede regler, og så tænkte jeg, at nu måtte jeg altså se at blive dansk statsborger. Da Brexit så trådte i kraft, så tænkte jeg ’okay, det er nu’. Min søn bliver automatisk statsborger, fordi han er født i landet, og fordi min mand er dansker, så nu vi er en rigtig samhørig familie. Da jeg søgte for tre år siden, skulle jeg til indfødsretsprøve og bestå den, og efterfølgende var der en lang ventetid, som blev endnu mere langtrukken på grund af corona. Så det er en helt særlig dag i dag, og det var så smukt et arrangement. Koret sang ”Der er et yndigt land”, borgmesteren holdt en rigtig fin tale, og det hele var meget, meget smukt. Også at opleve rummet. Jeg har aldrig set rådhuset indefra. Der var forskellige gruppeopdelinger på grund af corona, men jeg var så heldig, at jeg fik lov til at få min underskrift af borgmesteren.
Musharrif Hussein, Pakistan, 44 år
Jeg har været i Danmark i 10 år. Jeg er meget glad for at blive dansk statsborger i dag. Det er ikke på grund af mig selv, at jeg gerne vil være dansk statsborger, men for min familie. Det er meget vigtigt for mig, at mine børn får flere muligheder. For eksempel, at de kan tage en uddannelse uden at vente på visa. Jeg flyttede fra Pakistan til Sverige for at studere. Efter jeg havde været i Sverige, fik jeg opholdstilladelse i Danmark, og siden da har jeg arbejdet som it-ingeniør.