Når rige lande rammes, tages sygdom alvorligt

Midt i frygten for corona glemmer vi mæslinger og en sygdom som tuberkulose, der rammer de fattigste og er en af verdens mest dødelige infektionssygdomme. Det skyldes, at corona er tæt på, og at sygdommen rammer den rejsende middelklasse, mener professor

”Corona er en hurtig sygdom, der er kommet pludseligt. Det er også en sygdom, der i høj grad rammer middelklassen, som rejser rundt. Tuberkulose har store økonomiske konsekvenser, fordi sygdommen ofte rammer erhvervsaktive mellem 30 og 40 år. I forbindelse med corona lukker man skoler, transport og fabrikker ned, og det er især den måde, corona rammer økonomisk på,” siger professor. På billedet bliver en vandtaxi i Venedig renset og steriliseret.
”Corona er en hurtig sygdom, der er kommet pludseligt. Det er også en sygdom, der i høj grad rammer middelklassen, som rejser rundt. Tuberkulose har store økonomiske konsekvenser, fordi sygdommen ofte rammer erhvervsaktive mellem 30 og 40 år. I forbindelse med corona lukker man skoler, transport og fabrikker ned, og det er især den måde, corona rammer økonomisk på,” siger professor. På billedet bliver en vandtaxi i Venedig renset og steriliseret. Foto: Manuel Silvestri/Reuters/Ritzau Scanpix.

Corona rammer middelklassen. Derfor løber den med opmærksomheden.

Men midt i frygten glemmer vi mæslinger og en sygdom som tuberkulose, der rammer jordens fattigste og er en af verdens mest dødelige infektionssygdomme.

Sådan lyder vurderingen fra professor Jens Seeberg fra afdeling for antropologi ved Aarhus Universitet.

Hvert år er der 10 millioner nye tilfælde af tuberkulose, og sygdommen dræber 1,6 millioner mennesker årligt. Men den får meget lidt opmærksomhed. Tuberkulose rammer nemlig primært verdens fattigste.

Jens Seeberg forsker i udbredelsen af tuberkulose, og hans synspunkt bakkes op af flere fagfolk.

”Situationen er selvfølgelig helt særlig. Vi skal forholde os til corona, og samfundet skal tage en række forholdsregler. Men samtidig er vores reaktion og den intense mediedækning af corona alligevel tankevækkende. Cirka en fjerdedel af verdens befolkning er smittet med tuberkulose, og op mod 10 procent bliver syge. Det er den enkeltstående infektion, som flest mennesker dør af i verden,” siger Jens Seeberg.

Han peger på, at tuberkulose har mistet sin nyhedsværdi, fordi sygdommen har været kendt i århundreder. Den rammer socialt skævt. Det er de fattigste i især Asien, Afrika og Stillehavsregionen, der er i størst risiko for at blive smittet. De har også ringere chance for at overleve, fordi dårlige levevilkår svækker deres immunsystem.

”Corona er en hurtig sygdom, der er kommet pludseligt. Det er også en sygdom, der i høj grad rammer middelklassen, som rejser rundt. Tuberkulose har store økonomiske konsekvenser, fordi sygdommen ofte rammer erhvervsaktive mellem 30 og 40 år. I forbindelse med corona lukker man skoler, transport og fabrikker ned, og det er især den måde, corona rammer økonomisk på,” siger Jens Seeberg.

Han mener, at tuberkulose er et markant eksempel på en meget omfattende og dødelig sygdom, der er usynlig i den offentlige debat og i mediebilledet.

”Tuberkulose er et symptom på verdens ulighed. I for eksempel Afrika er der i dag først og fremmest fokus på at behandle, men den egentlige behandling af tuberkulose består i at skabe bedre levevilkår. Vores manglende opmærksomhed hænger sammen med, at tuberkulose er langt væk, mens corona hurtigt kommer tæt på,” siger Jens Seeberg.

Laura Kverneland, der er læge og medstifter af foreningen Læger Formidler, som arbejder for saglig information om sundhed, er enig i, at den intense fokus på coronavirus skygger for en række andre infektionssygdomme, som er mere alvorlige. For eksempel mæslinger, der ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO kostede 142.000 mennesker livet i 2018.

”Der er mange andre infektionssygdomme, som er langt værre end coronavirus. For eksempel er mæslinger, som vi kan vaccinere imod, langt mere smitsom. Det kan forvrænge vores billede af, hvilke sygdomme, der betyder noget, hvis medierne for ensidigt fokuserer på corona. Selvfølgelig skal vi forholde os til risikoen. Men vi må også se på tingene med realistiske øjne og forholde os til fakta. Corona rammer ligesom influenza og mæslinger især mennesker, der i forvejen er svækkede. Vi har et godt sundhedsvæsen i Danmark, og det er vigtigt at stole på de strategier, som vores sundhedssystem har lagt i forhold til corona,” siger Laura Kverneland.

P rofessor Allan Randrup Thomsen fra det sundhedsvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet er helt enig i, at det er vigtigt at bevare proportionerne i forhold til corona.

”Men medierne fokuserer på det, der er nyt. Samtidig accepterer vi både trafikdødsfald og influenza som et vilkår. Vi har stadigvæk ikke sikkerhed for, hvor coronaepidemien vil ende. Myndighederne skal have fokus på situationen, men den intense interesse for corona er i høj grad medieskabt,” siger Allan Randrup Thomsen, som betegner det som ”lidt for hektisk”, at DR og TV 2 lavede en særlig udsendelse på dagen, hvor den første dansker blev konstateret smittet.

Lektor Anders Blok fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet finder det forståeligt, at coronavirus skaber en helt særlig opmærksomhed.

”Situationen er lidt mere kompliceret end, at vi bare overser den fattige verdens sygdomme. Når samfundet skal håndtere risici som udbrud af nye sygdomme, så bliver de sygdomme, vi kender til mere rutinemæssige for os, og vi bekymrer os om det akutte. Lidt groft sagt vænner vi os til en vis dosis normalsygdom. Det gælder tuberkulose i det globale perspektiv. Men det gælder også almindelige influenzaudbrud, der koster en del menneskeliv, men meget sjældent får en opmærksomhed, der er tilnærmelsesvis så stor som ved coronavirus,” siger Anders Blok.

Han peger på, at corona er en ny og global sygdom.

”Derfor er det forståeligt, at vores opmærksomhed er rettet mod den, og jeg er heller ikke helt enig i, at det er middelklassens sygdom. Når den spreder sig, vil det især være de mest sårbare ældre, der bliver ramt hårdt. Men coronaudbruddet er samtidig en god anledning til at rette vores blik mod den globale ulighed og for eksempel også overveje, hvad der vil ske, hvis coronavirus kommer til Afrika,” siger Anders Blok.