Når plejebørn bliver voksne, får mange selv fjernet deres barn

Over halvdelen af alle de børn mellem 0 og fem år, der anbringes i plejefamilier eller på børnehjem, har en far eller mor, der selv var anbragt som barn, viser nye tal. Socialministeren mener, at flere og tidligere anbringelser skal bryde den onde cirkel

"Hvis man får for dårlig hjælp i en udsat barndom, så er der stor risiko for, at man ender med at have det svært som voksen. Vi skal gøre op med fokus på at forebygge anbringelser og i stedet forebygge omsorgssvigt,” siger Astrid Krag.
"Hvis man får for dårlig hjælp i en udsat barndom, så er der stor risiko for, at man ender med at have det svært som voksen. Vi skal gøre op med fokus på at forebygge anbringelser og i stedet forebygge omsorgssvigt,” siger Astrid Krag. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix.

Når en nyfødt tvangsfjernes fra sin mor på fødegangen, eller den toåriges forældre frivilligt anbringer deres barn i en plejefamilie, har en af forældrene ofte selv været fjernet fra hjemmet som barn.

Det fremgår af nye tal i regeringens socialpolitiske redegørelse, der udkommer i næste uge.

Knap halvdelen – 46 procent – af alle de børn mellem nul og fem år, der blev anbragt uden for hjemmet mellem 2015 og 2019, har ifølge redegørelsen mindst én forælder, der selv blev anbragt som barn. Blandt anbragte børn mellem 6 og 11 år har mere end en tredjedel en far eller mor, der blev sat i pleje som barn. Samme mønster gælder for en fjerdedel af de unge, der fjernes fra familien i teenageårene.

Social- og ældreminister Astrid Krag (S) ser tallene som et udtryk for, at et udsat barn alt for ofte ender med at blive en udsat voksen. De seneste tal viser, at 13.600 børn er anbragt uden for hjemmet. Socialministeren fremlagde forrige uge udspillet ”Børnene først”, der blandt andet foreslår, at flere børn anbringes tidligere og om nødvendigt med tvang.

”Vi hjælper de mest udsatte børn for sent og for dårligt. Vi ved, at jo senere et barn bliver anbragt, desto sværere får de det i voksenlivet. Derfor mener regeringen, at vi skal anbringe børn tidligere og dermed også hjælpe dem bedre,” siger Astrid Krag og henviser til, at der i dag bliver anbragt syv gange så mange teenagere som helt små børn.

”Vi anbringer de fleste børn, når deres barndom er gået, og de har fået ar på krop og sjæl. Som voksne er de overrepræsenteret i hjemløsestatistikker og selvmordsstatistikker. Hvis man får for dårlig hjælp i en udsat barndom, så er der stor risiko for, at man ender med at have det svært som voksen. Vi skal gøre op med fokus på at forebygge anbringelser og i stedet forebygge omsorgssvigt,” siger Astrid Krag.

Seniorforsker Anne-Dorthe Hestbæk fra Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, betegner tallene som voldsomme. Hun efterlyser mere støtte til de nybagte familier, hvis en far eller mor har været anbragt som barn.

”Når familieafdelingen møder disse familier, skal man være langt mere opmærksom på, om forældrene har behov for hjælp. Det er ikke en løsning pr. definition at anbringe flere børn. Vi skal finde en løsning, der passer til den enkelte familie. I nogle tilfælde er det en anbringelse. I andre tilfælde en tidlig indsats, for eksempel hjælp til at komme ud af et misbrug,” siger Anne-Dorthe Hestbæk.

Professor Inge Bryderup fra institut for sociologi og socialt arbejde på Aalborg Universitet ser tallene som et udtryk for, at mange anbragte børn ifølge undersøgelser kommer fra ekstremt socialt belastede familier, der er præget af økonomisk fattigdom, psykiske sygdomme, misbrug, vold og i nogle tilfælde kriminalitet.

”Sådan har det altid været. Generelt viser forskningen, at jo tidligere, vi sætter ind, og jo tidligere, vi anbringer, desto bedre går det børnene. Ser man på, hvad forskningen viser, er der god grund til at gøre anbringelserne mere stabile,” siger Inge Bryderup.

SF’s socialordfører, Trine Torp, betegner det som dobbelt ulykkeligt, at tidligere anbragte selv får fjernet deres børn som voksne.

”Vi må være opmærksom på den forebyggende indsats i forhold til den gruppe forældre. De skal vide, at de kan få hjælp. Tallene fortæller også, at vi ikke er gode nok til at sende de anbragte børn godt videre i voksenlivet. Det taler for en ret til efterværn, så de får støtte til uddannelse, arbejde og et stærkt socialt netværk. Vi har foreslået et efterværnsbevis, så tidligere anbragte kan få støtte, hvis de er sidst i 20’erne og for eksempel skal stifte familie,” siger Trine Torp.

SF’s socialordfører finder det forkert, at debatten ”ensidigt” er kommet til at handle om flere eller færre anbringelser.

”Vi skal anbringe, når det er nødvendigt. Men de fleste familiesager bliver løst med andre tiltag. Bagsiden af debatten kan være, at de familier, der har brug for hjælp, afholder sig fra at kontakte kommunen, fordi de frygter, at det kan munde ud i en anbringelse,” mener Trine Torp.